En tredje vej til et landbrug i balance med naturen

Stadig flere danske forbrugere kaster sin kærlighed på økologien, og med god grund. Sammenlignet med det konventionelle landbrug er produktionsformen generelt set overlegen i forhold til dyrevelfærd samt fødevarernes indhold af sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. I forhold til klimaudfordringen er der imidlertid udbredt faglig enighed om, at økologisk jordbrug er udfordret.

Denne udfordring blev jeg i marts interviewet om i en P1 Feature om Den tavse planet, og siden har flere bedt om at få uddybet mine pointer. 

Både økologisk og konventionelt landbrug belaster miljøet og klimaet med kvælstof, metan og lattergas. Groft sagt kan man sige, at den konventionelle produktion i dag belaster mere end den økologiske per hektar, mens den økologiske produktion belaster mere end den konventionelle per produceret enhed. Det skyldes, at økologisk landbrug skal bruge mere areal for at producere den samme mængde vare, da udbyttet per hektar er mindre.

I grove tal udleder økologisk foder, mel, gryn og lignende produkter op mod 30 pct. flere drivhusgasser end de konventionelle. Det samme gælder for kød, mens økologisk og konventionelt mælk udleder nogenlunde det samme. Dette skyldes bl.a., at den større mængde græs i økologisk mælkeproduktion har nogle klimafordele, der udligner den reducerede produktivitet, og at forskellen i produktivitet ikke er så stor for mælkeproduktion som den er på andre produkter.

For drivhusafgrøder kan udledningen være endnu større, da drivhusene skal opvarmes. Drivhustomater udleder op til fem gange mere end konventionelle frilandstomater, og økologiske drivhustomater ligger endda endnu højere, fordi udbyttet er mindre på det samme drivhusareal. Så i forhold til klimaet er økologiske drivhus-tomater de værste i klassen, også i forhold til de spanske eller italienske økologiske tomater.

Set i et globalt perspektiv må et bæredygtigt dansk landbrug i balance med naturen handle om at få mere ud af mindre på en ordentlig og helbredsmæssig samt etisk forsvarlig måde. Både det økologiske og det konventionelle landbrug er i den forbindelse udfordret af forskellige faktorer. Her de vigtigste:  

Det konventionelle landbrugs største udfordringer

1. Dyrevelfærden – eller manglen på samme.
2. Et højt medicinforbrug i husdyrproduktionen, fx antibiotika i svineproduktionen.
3. En høj miljøpåvirkning på grund af den høje produktivitet, herunder brug af sprøjtegifte.

Det økologiske landbrugs største udfordringer

1. Udbyttet er væsentlig lavere per areal.
2. Økologien er afhængig af en stor animalsk produktion, da det betragtes som et integreret system, hvor der ikke må tilføres fx kunstgødning udefra.
3. Økologien har de samme udfordringer som det konventionelle ift. drivhusgasreduktioner, men har færre redskaber i værktøjskassen, da fx genmodificerede afgrøder er udelukket.

Hvis et dansk landbrug i balance med naturen også skal være i balance med klimaet, er der behov for en åben og konstruktiv diskussion om en tredje vej til et bæredygtigt landbrug, som tager det bedste fra det økologiske landbrug og det bedste fra det konventionelle. Om denne tredje vej udspringer af økologien eller det konventionelle, afhænger af i hvilken lejr innovationen og omstillingsviljen er størst.

Globalt er man begyndt at tale om ”sustainable intensification”, hvor man på en miljømæssigt acceptabel måde producerer mere på et mindre areal. Derudover bør man måske også være åben over for teknologiske landvindinger indenfor genteknologien, hvis det kan løse nogle af de udfordringer, vi står med globalt.

Pointen er, at vi ved at producere mere på et mindre areal, får mulighed for at bevare større naturområder og skove til glæde for klima og miljø, selvom den stigende befolkning og rigdom på kloden vil fordre langt mere mad, end vi producerer i dag.

---

Læs mere om forskellige fødevarers klimabelastning i denne artikel fra Politiken