Elevinddragelse styrker uddannelse i klima og bæredygtighed

Gennem programmet Den Grønne Rygrad, et partnerskabsprogram mellem CONCITOs Klimaambassade og skolehaveforeningen Haver til Maver - samt i Klimaambassadens arbejde generelt - oplever vi, at der er kommet mere opmærksomhed på, hvor vigtig undervisning i klima og bæredygtighed er; både fra lærere og skoleledere, forskning og politikere.

I disse dage har adskillige af landets elev- og studenterorganisationer sluttet sig sammen i bevægelsen Uddannelser for Fremtiden, som har det overordnede budskab, at uddannelse er et afgørende aspekt af den grønne dagsorden og der derfor skal mere klima og bæredygtighed på skoleskemaet.

I Den Grønne Rygrad og Klimaambassaden kan vi kun tilslutte os dette budskab. Elever skal have viden om den globale opvarmning, menneskets påvirkning, samt løsninger og muligheder for tilpasning. Mindst lige så vigtigt er det, at undervisningen værner om og udvikler elevers motivation for handling og deres demokratiske deltagelse i forbindelse med klima- og bæredygtighedsspørgsmål. Her spiller blandt andet elevinddragelse en væsentlig rolle som didaktisk redskab i undervisningen. Det har vi, i Den Grønne Rygrad, blandt andet sat fokus på i et webinar d. 3. marts 2021. 

Når elever får medbestemmelse, for eksempel i undervisningens udformning eller udviklingen af en lokalplan, kan man støtte op om deres evne til at træffe beslutninger og føle ejerskab - selvstændigt og i samarbejde. Elevers aktive deltagelse i den grønne omstilling er afgørende for, at de kan opbygge en tillid til deres egen mulighed for at gøre en forskel - hvilket samtidig kan omdanne en følelse af afmagt til håb og gå-på-mod.

Som det siges af en elev fra 7. klasse:
”Det giver selvtillid, når man har den dér følelse af, at når jeg siger, at noget skal gøres, og jeg arbejder for det – så kan det også blive gjort”.

Ved at inddrage elever er det desuden muligt at sikre børn og unges fundamentale ret til at have en stemme. Elevinddragelse handler ikke om at lægge ansvaret over på elevernes skuldre, men om at høre og møde børn og unge i øjenhøjde og tage deres synspunkter seriøst. Skoleelever har en vigtig stemme som undervisningen kan støtte op om, og samfundet drage nytte af.

Inddragelse skaber motivation
I Den Grønne Rygrad har vi fulgt med på sidelinjen af konkrete undervisningsinitiativer, hvor elever inddrages. Her har vi fået et kig ind i sammenhængen mellem motivation, læring og elevinddragelse. 

At elevinddragelse giver ejerskab og skaber motivation, engagement og selvtillid var bl.a. tydeligt da 7. klasse-eleverne fra Københavns Kommunes Klima Ambassadør Uddannelse 2020 præsenterede en række anbefalinger til klimaundervisning for politikere på rådhuset. “Mere elevinddragelse” var en af de overordnede anbefalinger, som blev fremlagt med stolthed og let sitrende stemme. Den efterfølgende diskussionsrunde afslørede elevernes dybe engagement, stærke holdninger og detaljerede indblik i temaet. 

Det var da også netop dét at blive taget seriøst og set i øjenhøjde af politiske beslutningstagere, som eleverne lagde vægt på som en motiverende faktor i forløbet, som det her udtrykkes af en elev i 7. klasse:

“Mange gange kan det godt være svært, hvis man ved ‘jorden har det ikke godt, men jeg kan gøre en forskel - men der er ikke nogen, der vil høre på mig’. Men hvis der er nogen, der hører på en, så bliver man glad, fordi der faktisk var nogen, der gad at lytte til én”.

Klimaambassadørernes fire anbefalinger til klimaundervisning kan ses her.

Projektbaseret læring går hånd i hånd med elevinddragelse
Elevinddragelse kan også folde sig ud på en mindre skala. Elever kan få indflydelse på undervisningens udformning, for eksempel i forbindelse med løsningsorienteret og projektbaseret klima- og bæredygtighedsundervisning. Her kan eleverne fra forløbets start være med til at beslutte: Hvilken klima- eller bæredygtighedsrelateret udfordring skal undervisningen tage udgangspunkt i? Hvilke metoder skal vi bruge? Hvilke mulige løsninger kan man finde på? Hvordan og for hvem skal de præsenteres? Det er vigtigt, at læreren sætter rammer for undervisningen, så der ikke er tvivl om, hvornår og hvor eleverne har medbestemmelse, og på hvilke områder læreren har styringen.

Selv om underviseren etablerer rammerne for en aktivitet kan elevernes perspektiver stadig påvirke proces og produkt i høj grad. I et projekt blandt 2./3. klasse elever på Dansborgskolen i Hvidovre, “Projekt Kloden”, var det op til elevernes fantasi, kreativitet og samarbejde at udvikle løsninger til forskellige verdensmål, bygge dem og montere dem på en fælles træ-/papmache-model af jordkloden. 

Dette eksempel på elevinddragelse i projektbaseret undervisning var gennemsyret af motivation og lærelyst. Som observatør på sidelinjen kunne man for eksempel høre elever sige: “Jeg kunne lave Projekt Kloden til klokken den var 12 om natten!” og “Når jeg skal lave Projekt Kloden så glæder jeg mig virkelig”.

Det var tydeligt, at elevernes forståelse for og engagement i bæredygtighed blev gradvist øget i takt med deres arbejde med at udvikle, designe og beslutte, hvordan Kloden skulle se ud, og hvad budskabet med den skulle være.

Inddrag eleverne på flere niveauer
Projekt Kloden og Klima Ambassadør Uddannelsen er eksempler på, hvordan elevinddragelse kan tage form på forskellige måder: Elever kan både inddrages helt lokalt, i undervisningens udformning, og på en større skala, for eksempel i politiske beslutningsprocesser. 

Et andet eksempel på elevinddragelse i forbindelse med klima og bæredygtighed er de Grønne Råd, som etableres på skoler med Friluftsrådets Grønne Flag. De Grønne Råd kan sammenlignes med et elevråd hvor elever former idéer og træffer beslutninger der kan styrke skolens grønne profil. 

I Den Grønne Rygrads webinar om elevinddragelse møder vi Kirsten Bruhn, lærer på Beder Skole i Aarhus Kommune, som har været med til at stifte skolens Grønne Råd. Hun lægger særlig vægt på, at for at et Grønt Råd fungerer godt, er det vigtigt at elevernes idéer gøres så konkrete at de kan udføres relativt hurtigt. Lykkes det, er det hendes erfaring, at de initiativer der kommer fra det grønne råd tages godt imod af hele skolen - netop fordi det er eleverne der står bag. I webinaret kan du høre Kirsten Bruhn fortælle mere om erfaringer fra Beder Skoles Grønne råd og også høre perspektiver fra to af rådets medlemmer fra 4. klasse.

Anerkend udfordringerne
Som beskrevet ovenfor er der masser af gode grunde til, at elevinddragelse bør ses som et vigtigt grundelement i klima- og bæredygtighedsundervisning. Det skal dog også anerkendes, at elevinddragelse stiller særlige krav til undervisningen, og i en i forvejen presset skolehverdag kan en høj grad af elevinddragelse have hårde odds. 

Denne udfordring påpeges af Lærke Lunn, lærer på Valhøj Skole i Rødovre, da hun i Den Grønne Rygrads webinar interviewes om sin brug af elevinddragelse i undervisningen. Hun har blandt andet oplevet, at det kan virke kontraproduktivt hvis hun giver sine elever for frie tøjler, for eksempel i forbindelse med anlægning af skolehave. Hun påpeger, at elevinddragelse giver bedst mening i sammenhænge, hvor eleverne i forvejen har den tilstrækkelige viden til at kunne træffe selvstændige beslutninger - for eksempel viden om, hvordan et højbed forberedes på en måde, så krydderurter rent faktisk kan vokse i det. 

Elevinddragelse kan også byde på den potentielle udfordring, at når man åbner for at inddrage elevernes perspektiver i forhold til klima og bæredygtighed, åbner man måske også for deres spørgsmål til en usikker fremtid, hvor underviseren (og videnskaben) må være eleverne svar skyldig. Hvordan kan dette dilemma tackles på en omsorgsfuld måde som sikrer håb og gå-på-mod frem for utryghed og bekymring? Elevinddragelse skal suppleres af en række andre undervisningsformer, som vejleder eleverne i at skabe mening trods ufuldstændig viden, og som dæmmer op for uhensigtsmæssige negative følelser. Dette skal dog samtidig ske på en måde, som ikke negligerer problemets alvor. 

I projektet Den Grønne Rygrad peger vi på, at undervisningen i klima og bæredygtighed, udover at være elevinddragende, bør tage en løsningsorienteret vinkel for at imødegå udfordringer som disse. At “gøre et eller andet med hænderne, så man kan mærke, at man gør en forskel” (elev, 7. klasse) og få mulighed for at møde lokale ildsjæle og andre rollemodeller er væsentligt i denne sammenhæng. 

Undervisning i klima og bæredygtighed som er vidensbaseret, løsningsorienteret, tværfaglig, praksisnær og ikke mindst elevinddragende er, efter vores overbevisning i Den Grønne Rygrad, et afgørende aspekt af den grønne omstilling. Elev- og studenterbevægelsen Uddannelser for Fremtiden er et tydeligt billede på, at børn og unge har en klar holdning til, at, og hvordan, de ønsker at få klima og bæredygtighed på skoleskemaet.