KL skal hjælpe ministeren med ansvarlige indkøb
Af Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv
Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil fremme ansvarlige offentlige indkøb. I dialog med KL vil han gøre op med uklare krav og vende ansvarlig virksomhedsadfærd til en konkurrencefordel for leverandører.
KL bør straks samle handsken op og hjælpe ministeren i sit gode forehavende. Perspektivet er ikke kun et plus på bundlinjen for de virksomheder, der opfører sig ansvarligt. Med den rette strategi er der penge og job at hente for kommunerne – alt imens miljø og sociale forhold tilgodeses. Lykkes det for kommunerne at styrke markedet for ansvarlige produkter og løsninger, vil det skærpe konkurrencen og presse priserne nedad.
KL bør lægge to løsningsspor ud for ministeren. Kommunerne skal som det ene langt mere systematisk gribe udbudslovens nye muligheder for at stille mærkekrav. Det vil skabe glasklare, ensartede krav for alle virksomheder – og sikre, at de valgte leverandører de facto opfylder de krav, som de hævder. Dermed har ministeren løst sit problem.
En vigtig sidegevinst for kommunerne er, at det samtidig letter arbejdsbyrden for deres indkøbsfolk, der ikke længere vil skulle trawle bjerge af uigennemsigtig dokumentation igennem, men groft sagt kan nøjes med at forholde sig til, om der foreligger et mærke. Resultat? Færre udgifter til administration.
Her kan kommuner skele til Københavns Kommune, der er gået i front med en ny strategi for miljømærkede indkøb – Svanen, Blomsten eller lignende mærker. Kommunen vil fremover fast stille krav om miljømærkning for de produktgrupper, hvor mærkerne er udbredte og udvælger for øvrige kategorier nogle produktgrupper ud, som kommunen går i dialog med markedet om. Det vil flytte markeder for ansvarlige løsninger.
KL bør dog også gøre ministeren opmærksom på indkøb som murbrækker for innovation – og vores mange samfundsudfordringer kræver innovation. Meget peger på, at offentlige indkøb er et effektivt innovationsredskab. Ifølge en ny OECD-undersøgelse har op til 36 procent af de virksomheder i OECD-landene, der deltog i offentlige udbud i perioden 2010-2012, gennemført innovation som direkte følge af deres deltagelse i udbuddene. Rådet for Offentligt Privat Samarbejde har tilsvarende påvist, at to ud af tre virksomheder allerede har taget de løsninger, der er udviklet i konkrete offentlig-private-innovationsforløb, i brug eller vil gøre det.
Kommunerne forsømmer i dag at bruge udbud til at fremme innovation. De undlader for eksempel at kommunikere krav til markedet i god tid og med lang horisont. De bruger sjældent funktionskrav, men hælder til tekniske kravspecifikationer. På den måde får leverandørerne ikke frie hænder til at byde ind med den løsning, de finder bedst. Sverige har gjort funktionskrav til et bærende element i sin nationale udbudsstrategi.
Innovation fremmes oveni via markedsdialog og partnerskaber, men også her kniber det. Virksomheder vurderer netop den manglende markedsdialog som en af de største barrierer for innovation i udbud, hvis ikke den største. Det ved vi blandt andet fra en stor britisk undersøgelse. Det søger en række kommuner i innovationsprojektet Cleantech TIPP at råde bod på. Virksomhederne giver her udtryk for stor tilfredshed med at blive inddraget af ordregiverne. Man skulle være en spøjs erhvervsminister, hvis man ikke har lyst til at høre meget mere om dette.
---
Debatindlæg bragt i Danske Kommuner den 9. januar 2018
Foto: Miljømerking/Jan Erik Stokke