Klimaambassaden holder uddannelsesweekend for unge med interesse i klima og formidling

Nyhed
Uddannelsesweekend hos CONCITO
Hvis du er mellem 18-30 år gammel og gerne vil være Klimaambassadør for Danmarks grønne tænketank, så ansøg om en plads på vores uddannelsesweekend d. 14 og 15 april 2023.

Klimaambassadørerne fra CONCITO er frivillige unge fra alle dele af Danmark med forskellige faglige og personlige baggrunde, der gerne vil gøre en grøn forskel gennem undervisning, dialog og formidling. Klimaambassadørerne deltager som formidlere og facilitatorer i Klimaambassadens forskellige undervisningsprojekter, både på skoler og ude i lokalområder eller i forbindelse med events og konferencer. rundt om i landet.

På weekenden introduceres du til rollen som frivillig, får værktøjer, som du kan bruge i undervisnings- og formidlingssituationer, og du får klimafaglig viden igennem møder med nogle af tænketankes eksperter og analytikere i alt fra adfærd og forbrug til energi og fødevarer. Den kommende uddannelsesweekend vil have et særligt fokus på forbrug og et nyt undervisningsmateriale som CONCITOs Klimaambassade er i gang med at udvikle.


Læs mere om rollen som frivillig og ansøg om en plads inden d.1 april her.

Relaterede emner
Kontakt
Synnøve
Programchef, Klimaambassaden