Klimafaglig praktikant til Klimaambassaden

Job i CONCITO
Ansøgningsfrist
ka
Har du interesse i klima, miljø, formidling og grøn dannelse og - uddannelse? Er du i gang med en klima-faglig uddannelse og har lyst til at bidrage til CONCITO? Så er du måske den praktikanter, vi i klimaam-bassaden søger til foråret 2024.

Klimaambassaden er den grønne tænketank CONCITOs program for børn, unge og grøn dannelse. Gennem Klimaambassadens mange projekter og indsatser, inddrages tænketankens viden, netværk, løsninger og anbefalinger og sættes i spil i via de undervisningsprojekter og strategiske samarbejder vi arbejder med. Klimaambassaden arbejder vidensbaseret og løsningsorienteret med en praksisnær, didaktisk og metodisk tilgang til undervisning, hvor fokus også er på at give børn og unge handlekompetencer til grøn omstilling. 

Praktikstillingen

Vi søger en klimafaglig praktikant som kan bistå i udvikling og gennemførsel af undervisningsforløb og projekter om klima. Du vil blive en del af Klimaambassadens team. Vi er ca. 12 faglige medarbejdere, med faglige profiler der spænder mellem sociologi, kommunikation, samfundsvidenskab, filosofi, geografi, klimaforandringer, Tek-Sam, didaktik og visuel kultur.

Arbejdsopgaver:

  • Bistå med research, koordinering mm. i forhold til udvikling af undervisningsforløb og projekter om klima og bæredygtighed
  • Udvikle workshops, øvelser og præsentationer til skolebesøg og projekter i samarbejde med kollegaer i teamet
  • Samarbejde og koordinering med Klimaambassadens frivillige
  • Afholde oplæg og workshops på skoler og ungdomsuddannelser
  • Dokumentere og evaluere konkrete forløb og events

Hvilke kompetencer søger vi?

  • Du er i gang med en uddannelse inden for klima, samfundsvidenskab eller uddannelsesvidenskab eller med en uddannelse der på anden vis relaterer sig til den grønne omstilling
  • Du er glad for at arbejde vidensbaseret og for at arbejde med vidensformidling og bearbejdning målrettet forskellige formidlingsmæssige kontekster
  • Du har mod på at udvikle og koordinere events - fra idé til afvikling
  • Du har erfaring med eller ønsker at træne formidlings- og faciliteringskompetencer
  • Du har mod på at organisere og mobilisere frivillige - i virkeligheden og digitalt
  • Du har en stærk faglig interesse for bæredygtighed og klima
  • Du taler og skriver flyende på dansk

Hvad kan du forvente?

  • Et spændende praktikforløb i en grøn tænketank med store ambitioner på klimaets vegne
  • Viden og erfaring med klimadagsordenen generelt og specifikt inden for uddannelse, undervisning og grønne ungefælleskaber
  • Spændende møder med forskellige målgrupper og samarbejdspartnere (ex: børn, unge, undervisere, forskellige grønne aktører og eksperter)
  • Et uformelt arbejdsmiljø med god stemning og nærvær
  • Stor indflydelse på planlægning af praktikopgave, andre opgaver og egen arbejdsdag
  • Støtte fra og sparring med engagerede kollegaer

Praktisk information
Praktikforløbet er 30-37 timer om ugen. Perioden er ideelt januar/februar 2024 til juni 2024, men vi er fleksible med praktikperioden (dog af 3-5 måneders varighed). Praktikken er ulønnet og det forventes, at du modtager SU under praktikforløbet.

Send din ansøgning og CV til sekretariatsmedarbejder Amalie Jensenius aj@concito.dk med titlen ”praktikant til Klimaambassaden - klimafaglig” senest den 15. novemberUdvalgte kandidater inviteres til samtale efter ansøgningsfristen. Samtalerne finder sted på vores kontor i Læderstræde 20, 1201 København K.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Synnøve Kjærland på sek@concito.dk.

CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge praktikstillingen.

Om CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 125 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere – stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

Du vil som praktikant i CONCITO få stor indflydelse på dine arbejdsopgaver i en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kommer til at indgå i vores tværfaglige arbejdsmiljø og vil få styrket din viden og dit netværk på klimaområdet. Vi vægter det sociale miljø højt, tonen er afslappet og diskussionerne er mange.

Kontakt
Synnøve
Programchef, Klimaambassaden