Lav en verdensmålslov på linje med klimaloven
”Hvis den (hyper-materielle) amerikanske drøm ikke er vores, hvad er så den danske drøm?”
Verdensmålene – tiltrådt i 2015 under dansk formandskab i FN’s generalforsamling – globaliserer de selvsamme værdier som vi bygger vores samfund på. En succes uden sidestykke.
Verdensmålene ville dog aldrig kunne vedtages i dag med en fremvoksende geopolitik, der konsekvent trækker i en anden retning. Og vi når formentlig ikke verdensmålene, som det ser ud nu.
Klima-, miljø- og naturnedbrydelsen fortsætter ufortrødent med accelererende global opvarmning, afskovning og artstab. Fattigdom og ulighed er på fremmarch, og et voksende antal lande falder tilbage i konflikt og skrøbelighed.
Filosofien bag verdensmålene er krystalklar: Intet mål er opfyldt, hvis ikke alle delmål også er opfyldt. Intet mål er opfyldt, hvis ikke alle mål er opfyldt. Intet land opfylder mål, hvis ikke alle lande opfylder målene.
Alle lande accepterede dermed, at alle lande er udviklingslande og at såvel de rige i nord og de fattige i syd har et medansvar for opfyldelsen af målene overalt. Og det betyder for eksempel, at andre verdensmål ikke kan opfyldes, hvis ikke verdensmål 13 om klima opfyldes og vice versa. Det erkendtes også, at stater ikke alene kan realisere målene, men at også privatsektor og civilsamfund skal påtage sig ansvar og lederskab i indsatsen.
Det er dog staterne alene, der bærer ansvaret for, at øvrige aktører kan udmønte potentialet.
Uanset om man er regering eller virksomhed, kan man derfor ikke vælge kun at forholde sig til blot et udsnit af målene og fravælge andre. Det er helt fint at prioritere indsatser i forhold til verdensmål, men man bør som mindstemål sikre sig, at man ikke har en negativ indvirkning på øvrige mål med sin handling.
”Komiske Ali” at påstå at Danmark opfylder verdensmål
Den individuelle danskers globale fodaftryk ligger i top ti på drivhusgasudledning, vandforbrug, materialeforbrug og arealanvendelse.
Det er derfor, vi forbruger fire planeter, qua især vores livsstile, vores forbrugsmønstre, landbrugets animalske produktion, vores biomasseforbrug og det offentliges uendelige infrastrukturudbygning. Dét er det grønne foregangslands akilleshæl og understreger behovet for ambitiøse mål på vores globale forbrugsudledninger, i vores værdikædesansvar og i vores cirkulære økonomi.
Det er derfor i direkte modstrid med ånden i verdensmålene, når ikke alle lovforslag konsekvensvurderes, men blot en tredjedel i 2021-22. Og det er en klar ansvarsforflygtigelse at påstå, at kun 2,5 procent af disse lovforslag har negative konsekvenser for verdensmålene.
Udfordringen synes at være mangel på en ægte vision for at skabe et Danmark, som udvikler sig indenfor de planetære grænser og i opfyldelsen af alle delmål i verdensmålene
Det ligner en ’komisk-Ali-fortælling’, når det angives, at dansk politik er på linje med opfyldelsen af verdensmålene. Manglende handling er også ansvarspådragende.
Hvad er visionerne for verdensmål i Danmark?
Udfordringen synes som udgangspunkt at være mangel på en ægte vision for Danmark i forlængelse af verdensmålenes vedtagelse, og på den baggrund en klar og sammenhængende plan for at skabe et Danmark, som udvikler sig indenfor de planetære grænser og i opfyldelsen af alle delmål i verdensmålene.
Hvordan ser et sådan Danmark ud? Hvilken økonomi og samfundsmodel understøtter den vision? Hvordan back-caster og skaber vi dét samfund med udgangspunkt i, hvor vi står i dag?
Med lån fra anden kontekst kunne man spørge: ”Hvis den (hyper-materielle) amerikanske drøm ikke er vores, hvad er så den danske drøm?”
En bred national dialog og politikudvikling kunne udspringe i besvarelsen på dette spørgsmål. En dialog, hvor alle de forskellige nøgleaktører i offentlig og privat regi kunne anerkende deres rolle i jagten på verdensmålene.
Klimapartnerskabsmodellen med erhvervslivet kunne være et godt udgangspunkt, og regeringens grønne udvalg kunne med nyt ophæng i Statsministeriet være et passende sted at koordinere og ansvarspålægge alle ressort-indsatser.
Lav verdensmålslov på linje med klimaloven
Herudover bør alle lovforslag vurderes ud fra både deres positive og negative konsekvenser, og der bør træffes konkrete modforanstaltninger på samtlige negative aftryk.
Det er bydende nødvendigt, at offentlige myndigheder går forrest og bruger den offentlige indkøbsmuskel på 400 milliarder kroner for at sikre ansvarlige indkøb og værdikæder overalt
Finansministeriet bør gives mandat til ikke blot at koordinere udvikling af et årligt verdensmåls-washing-papir som nu, men konkret pålægges verdensmålslederskab og udvikle og udbrede en solid metodik og et stærkt dokumentationskrav i den løbende vurdering af målene.
Vi bør få en overordnet verdensmålslov på linje med klimaloven, der påbyder handlepligt når nødvendigt. De økonomiske og miljøøkonomiske råd kunne få en opgave her.
Det er bydende nødvendigt, at offentlige myndigheder går forrest og bruger den offentlige indkøbsmuskel på 400 milliarder kroner for at sikre ansvarlige indkøb og værdikæder overalt.
Det er også afgørende vigtigt, at der i forlængelse af EU Kommissionens udspil på taksonomi, ’due diligence’ og virksomheders bæredygtighedsrapportering stilles klare og ambitiøse krav til virksomheders værdikæder og ledelsesrum.
Og at SMV’erne, som står til at blive indirekte påvirket, får den nødvendige understøttelse til at leve op til kravene om ansvarlig virksomhedsadfærd. Samt endeligt, at den danske udviklings-, klima-, og miljøbistand øges markant for at fremme en integreret bæredygtig udvikling i lande, hvor man kan gøre den største globale forskel på alle tre dimensioner af bæredygtighedsdagsordenen.
Og det straks.
Debatindlæg bragt i Altinget Verdensmål d. 14. oktober 2022.
