Ny guide til Den Grønne Rygrads materialebank

Nyhed
s
Nu er det tid til, at landets lærere skal planlægge spændende klimaundervisning for det kommende skoleår. Men det kan ofte være svært at finde rundt i de mange undervisningsmaterialer om klima og bæredygtighed. Derfor har CONCITOs projekt, Den Grønne Rygrad, lavet en ny guide til sin materialebank, så det bliver let at finde inspiration fra omkring 400 undervisningsmaterialer om klima og bæredygtighed.

Guiden giver en kort gennemgang af materialebanken og de muligheder der er for at søge, sortere og filtrere på siden. Guiden findes her  og materialebanken findes her.

Materialebanken er en samling af frit tilgængelige undervisningsmaterialer om klima og bæredygtighed, udarbejdet af en lang række forskellige aktører, som kan alle tilgås frit på nettet. Alle materialer er samlet og sorteret indenfor Den Grønne Rygrads seks temaer: Energi, Fødevarer, Klima, Natur, Ressourcer og Sundhed. Derudover kan materialerne også sorteres efter klassetrin og tilknyttede nøgleord, så det bliver lettere at finde et materiale der passer præcis til det undervisningsforløb, der skal planlægges.

Ressourcebank med didaktisk inspiration, værktøjer og webinarer:

Ud over materialebanken kan du også finde didaktisk inspiration, værktøjer og spændende webinarer på Den Grønne Rygrads Ressourcebank. Her kan du bl.a. dykke ned i emner som elevinddragelse om klima og bæredygtighed, eller få inspiration til projektbaseret undervisning i Den Grønne Rygrads metodeguide og didaktiske værktøj. Ressourcerne er frit tilgængelige og bredt anvendelige; både i forhold til det konkrete arbejde i klasselokalet, undervisningsplanlægning, opkvalificering og arbejdet med strategi. Ressourcebanken kan findes her.

Relaterede emner
Kontakt
Synnøve
Programchef, Klimaambassaden