Skal klima og natur da slet ingen rolle spille i fremtidens skole?

Efter at have beskæftiget os med klimaundervisning i over 15 år, og arbejdet sammen med lærere og elever om det på skoler i hele landet, fra Skagen til Bornholm, ventede jeg og mine kollegaer i Concitos Klimaambassade spændt på at se det nye skoleudspil fra ministeren for området, Mattias Tesfaye (S).

Ved første øjekast indeholder udspillet mange fornuftige ambitioner, som går godt i spænd med de erfaringer, vi har gjort os i de mange skolesamarbejder, vi har haft gennem årene.

Større frihed til lærerne med færre faglige mål er det rygstød, de burde haft for længst. Forslaget om kortere skoledage, hvor det praksisfaglige fylder mere og er tættere koblet med teorien, rammer plet.

Når eleverne forstår, hvordan biologiundervisningen og erfaringerne fra skolehaven eller naturskolen spiller sammen og kan være rammen om for eksempel at arbejde med klima, biodiversitet eller fødevareproduktion, giver undervisningen mening for dem.

Klimaet raser og det kræver politisk lederskab

Men det undrer og bekymrer os, at udspillet ikke med et ord nævner, hvordan lærere og elever skal arbejde med klima og natur.

Er det godt politisk lederskab i 2023, hvor klimaforandringerne har vist tænder med mange og alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker verden over at overlade skolerne og lærerne til selv at skulle skabe rammerne for og plads på skoleskemaet til at løse, hvordan vores børn og unge bliver grønt dannede gennem deres skoletid? I en tid hvor både livet på land og i havet påvirkes og trues af menneskets adfærd?

Det mener vi ikke.

Da skoleåret startede i august, efterlyste både praktikere, organisationer og skoleforskere en debat om, hvordan vi håndterer børns og unges bekymringer for klimaforandringer og for fremtiden i skolen.

En meget naturlig og forståelig bekymring, da klima- og biodiversitetskrisen er blandt de mest komplekse og omfattende kriser, vi som samfund skal løse. En krise, børn og unge ikke har ansvaret for at løse, men dagligt bliver konfronteret med konsekvenserne af blandt andet nyhedsstrømmen og sociale medier.

Praktisk undervisning motiverer eleverne

Gennem Klimaambassadens arbejde har vi erfaret, at det er afgørende både at arbejde strategisk og praktisk, hvis man vil sikre, at vores børn bliver grønt dannede gennem deres skoletid.

Vi går med et tværfagligt sigte, men med udgangspunkt i STEM- fagene systematisk og praksisnært til værks.

Grundpræmissen er, at det at arbejde praktisk og inddrage skolernes lokalområde opleves motiverende og inspirerende for eleverne. Heldigvis startede vi ikke på bar bund.

Gennem projektet Den Grønne Rygrad har vi i 20 kommuner kortlagt og samlet over 1.300 relevante åben skole-tilbud, som lærerne kan tage deres elever med til, for at eleverne får aktiveret både deres hænder og hoved.

På de skoler, som kan tage deres elever med til en skolehave, får eleverne egne erfaringer med fødevareproduktion gennem selv at dyrke og spise deres egne grøntsager.

På den lokale naturskole knyttes store spørgsmål om plastikforurening, biodiversitet og fødevareforsyning til oplevelsen af at undersøge indholdet i fiskemaver. Og på genbrugspladsen bliver det tydeligt, hvor meget affald vi producerer, og hvorfor det er vigtigt, at affaldet sorteres og forbliver ressourcer i det store kredsløb.

Stor forskel på elevers viden om grøn omstilling

Det er en udfordring, at mange børn og unge ikke føler sig rustet med viden og handlekompetencer til at indgå i den grønne omstilling.

Nogle elever har kun stiftet overfladisk og teoretisk bekendtskab med klima og bæredygtighed, når de forlader 9. klasse, mens andre elever forlader folkeskolen med både teoretiske, praktiske og lokale erfaringer med klimaløsninger understøttet af besøg på for eksempel genbrugsstationen, forsyningsselskabet, naturskolen og hos den lokale fødevareproducent.

Er det fair? Eller godt nok?

Nej, ikke når vi allerede nu ved, at klimakrisen er en af vor tids største kriser. Når vi ved, at viden og handlekompetencer til grøn omstilling er essentielt, både for vores arbejdsliv, for vores hverdag og for manges trivsel.

Behov for grønne, kloge hænder og hoveder

Børn og unge har ikke ansvaret for at løse store samfundsmæssige udfordringer som klima-, ressource- og biodiversitetskriserne.

Men vi skylder de yngre generationer at give dem kompetencer til at kunne forstå, hvorfor samfundet skal gennemgå en grøn omstilling og vise dem, hvordan det sker i virkeligheden, og hvad de selv kan gøre.

Målet må være at give dem viden og inspirere dem på deres videre vej gennem studie og arbejdsliv. Den opgave er ikke til at komme udenom for fremtidens skole.

Vores samfund har brug for grønne, kloge hænder og hoveder for at kunne gennemføre den grønne omstilling i praksis.

Hvis grøn omstilling og bæredygtighed i praksis bliver et gennemgående tema i vores skoler og uddannelsesinstitutioner, kan vi lægge grundstenene for et klimaneutralt samfund anno 2045.

Så kære regering og kære minister: Et udspil til fremtidens folkeskole er ikke visionært og ambitiøst nok, når det ikke med et ord forholder sig til, hvordan børn og unge gennem deres skoletid bliver grønt dannede mennesker.

Debatindlæg bragt i Skolemonitor d. 24. oktober 2023.