Behov for en styrket sammentænkning af udviklings og klimaindsatser i dansk interessevaretagelse i Afrika
Strategien tog allerede på det tidspunkt afsæt i en voksende fattigdom og øget skrøbelighed:
”… Corona-krise, klimaforandringer og konflikter vender fremskridt og udvikling til tilbagegang. Fattigdom og ulighed stiger. Særligt i skrøbelige og konfliktramte områder lades alt for mange i stikken. Mennesker tvinges fra deres hjem som aldrig før. Med livet som indsats søger tusindvis mod Europa. Klimaforandringerne og trækket på verdens natur forstærker udfordringerne og truer vores fælles fremtid. Samtidig vokser presset på demokrati og menneskerettigheder, i takt med at autoritære regimer vinder frem. Mange udviklingslande, ikke mindst i Afrika, er blevet geopolitiske kamppladser. Og det udfordrer vores fælles spilleregler og de værdier, vi tror på” [1].
Der har som følge af strategiens målsætninger været et særligt fokus på det afrikanske kontinent i lyset af den tiltagende skrøbelighed her, samt afledt heraf menneskerettighedsbaserede indsatser i nexus mellem humanitær bistand, udvikling, og fredsskabelse (HDP nexus). I relation hertil har integration af klimahensynet stået centralt. Både for at understøtte kontinentets modstandskraft og tilpasningsevne overfor klimaforandringernes ødelæggende effekter som følge af markant ændrede nedbørsmønstre, og dermed modvirke yderligere fattigdomsskabelse og skrøbelighed, samt politisk uro og risiko for øget ufrivillig migration. Landeprogrammerne i Sahel og det Afrikanske Horn har i de seneste år i særdeleshed været præget af hensynet til disse integrerede dagsordener af oplagte grunde.
I lyset af især den geopolitiske udvikling efter den 24. februar 2022, hvor Rusland indledte en angrebskrig mod Ukraine er behovet for et skærpet fokus på stabilisering af kontinentet og dermed behovet for en målrettet og bredspektret dansk interessevaretagelse i Afrika vokset markant Således hedder det i regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil have særligt fokus på Afrika i regi af den kommende strategi og sætte sig i spidsen for at skabe en ramme for en markant styrket europæisk indsats i Afrika. En samlet plan for Afrika skal samtænke og styrke de mange nuværende og fremtidige bilaterale og europæiske tiltag og sigte efter at skabe samarbejde, sikkerhed og flere muligheder”.
Et skarpt geopolitisk retningsgivende sigte vil derfor forventeligt og nødvendigvis præge den danske udviklingspolitik og indsats i Afrika på et tidspunkt, hvor også en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi er på vej, en udviklingspolitisk strategi ventes i 2024, og Danmark kandiderer til FN’s sikkerhedsråd i 2025-2026 jf. regeringsgrundlaget[2].
