Danmark skal gøre mere for at sikre landbrug i grøn verdensklasse

Forskning i klimavenligt landbrug er vigtigt, og den del af regeringens klimaudspil fortjener ros. Men hvis Danmark med rette skal kunne kalde sig en af verdens mest klimaeffektive fødevarenationer, er der brug for flere initiativer, der her og nu bidrager til markante drivhusgasreduktioner i hele fødevaresystemet.

”Hvis vi gør for meget, risikerer vi at skubbe produktionen til andre lande, og det får klimaet ikke gavn af". Sådan lød det fra Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, da regeringen i sidste uge præsenterede sit klima- og luftudspil. Opfattelsen af Danmark som en i særklasse klimaeffektiv fødevarenation understreges også i selve klimaplanen, hvor landbrugsafsnittet tager afsæt i påstanden ”Danmark har i dag et af de mest miljøvenlige og effektive landbrug i Europa”.

Mange aktører, inklusive aktører fra landbrugssektoren, har udtrykt skuffelse over klimaudspillets ambitionsniveau på landbrugsområdet - og med god ret. Der kan nemlig sættes spørgsmålstegn ved, om dansk landbrugsproduktion vitterligt er blandt verdens mest klimaeffektive, og der skal helt anderledes ambitiøse tiltag til for at sikre, at vi i fremtiden dokumenterbart er i verdensklasse på klimaområdet.

Man gør landbrugssektoren en bjørnetjeneste ved at udskyde konkrete klimatiltag med henvisning til titlen som et af verdens mest klimaeffektive landbrug. Det er nemlig en titel, der løbende skal forsvares.

Usikker klimaduks
I en udredning om Baggrund for fortællingen om den bæredygtige og ressourceeffektive danske fødevaresektor som forskere fra Københavns Universitet i 2016 udarbejdede for Miljø- og Fødevareministeriet konkluderes det at:

”Dansk produktion af mælk, kød og æg har et lavt carbon footprint i forhold til andre EU-lande ifølge ét studie, som ikke medtager den store proteinfoderimport. Et andet studie rangerer Danmark væsentligt dårligere i EU, og nævner bl.a. den store import af proteinfoder som en væsentlig årsag hertil. […]

Når dansk landbrugs interesseorganisation nævner, at Danmark plejer at prale med, at dansk landbrug er et af verdens mest effektive og bæredygtige, så kan der findes understøttende argumenter i internationale studier af og opgørelser for flere elementer i bæredygtighed. Den store import af protein til den animalske produktion slører dog dele af billedet og må adresseres i en fortælling om den bæredygtige og ressourceeffektive fødevareproduktion.”

I udredningen redegøres der for to ofte citerede studier, der beskriver drivhusgasudledningen i landbruget i de forskellige EU-lande: Lesschen et al. (2011) og Weiss & Leip (2012).

Som det fremgår af nedenstående figurer, har Danmark ifølge Lesschen-studiet den laveste udledning af drivhusgasser i EU, når det gælder produktion af mælk, og er placeret som nummer 2, når det gælder produktion af oksekød. For svinekød er Danmark placeret som nummer 7 med en udledning af lige over 3 kg CO2e per kg svinekød.

Danmark er imidlertid væsentligt dårligere placeret i Weiss og Leip-studiet, hvor udledningerne per kg produkt er højere end EU-gennemsnittet for alle produkter, og hvor Danmark er placeret på en 19. plads for oksekød, en 17. plads for mælk og en 16. plads for svinekød.

Der er flere grunde til forskellene i de to studier, hvoraf nogle er model-tekniske forskelle, mens andre skyldes forskelle i systemafgrænsning, datagrundlag og antagelser. Lesschen-studiet inkluderer eksempelvis ikke udledninger fra ændret arealanvendelse (LUC), kulstofbinding og fodertransport, hvilket især påvirker udledningen fra importeret foder. Det må, ifølge forskerne fra Københavns Universitet, anses som en væsentlig underestimering af de danske udledninger, fordi vi netop importerer en stor mængde foder.

Weiss og Leip-studiet er efter udgivelsen blevet korrigeret på grundlag af kritik fra bl.a. den danske fødevareindustri. I korrektionen er der to forhold, der gør sig særligt bemærkede. For det første har studiet ikke taget højde for, at EU-landene har forskellig håndtering af husdyrgødning. Dette har ført til, at udledningen af lattergas i dansk svineproduktion er anslået til at være 69% for høj, mens den tilsvarende skal nedskrives i bl.a. Holland (-85%), Tyskland (-55%) og Sverige (-42%). For det andet er der regnet med en for høj kvælstof-udskillelse pga. en overestimering af fiskemel som foder til svin i Danmark. Her menes estimeringen af kvælstof-udskillelsen at være mellem 10-20% for høj hos Weiss og Leip. Disse forhold ændrer dog ikke nødvendigvis på rangordenen mellem landene.

Tilsammen illustrerer resultaterne og diskussionerne af de to studier, at Danmarks rolle som klimaduks på landbrugsområdet er både udokumenteret samt truet af udviklingen i andre lande, hvor der også er fokus på at øge klimaeffektiviteten. Derudover understreger studierne, hvor afgørende det er, at alle kilder så vidt muligt medtages i beregningerne, og hvor afgørende importen af proteinfoder er, når klimabelastningen fra en given animalsk produktion skal beregnes. Sidst men ikke mindst understreger de, hvor stort et klimapotentiale, der er i at mindske den store foderimport.

I dette perspektiv står det klart, at man gør landbrugssektoren en bjørnetjeneste ved at udskyde konkrete klimatiltag med henvisning til titlen som et af verdens mest klimaeffektive landbrug. Det er nemlig en titel, der løbende skal forsvares, og det gør regeringens udspil til klimaplan ikke i tilstrækkelig grad.

Behov for flere effektive klimatiltag nu

Regeringen foreslår i sit udspil syv initiativer på landbrugsområdet samt en adfærdskampagne med frivillig klimamærkning af fødevarer.

1. Mindre ammoniakudledning
2. Forbedring af biogasanlæg
3. Luft- og klimavenlig teknologi i svinestalde
4. Styrket klimaforskning
5. Fremme af præcisionslandbrug
6. Jordfordelingsfond
7. Partnerskab med erhvervet.

Det mest effektive af initiativerne - og det eneste, der er en effektvurdering på - er forbedring af biogasanlæg for at mindske metan-lækagen. Dette vurderes at reducere udledningen med 1,1 mio. ton CO2e frem mod 2030, så det er godt og på høje tid, at der tages seriøst fat på denne udfordring.

Samtidig er det positivt, at der er fokus på en styrket forskningsindsats om klimavenligt landbrug, da yderligere forskning og udvikling af nye teknologier og produktionsmetoder er en helt afgørende forudsætning for at opnå netto-nuludledning inden 2050.

Endelig er det positivt, at der via jordfordelingsfonden tages hul på finansieringen af udtagning af organiske landbrugsjorder, som er et af de billigste og mest effektive virkemidler på den korte bane.

Politisk bør der imidlertid gøres meget mere for at sikre reelle reduktioner i landbrugssektoren frem mod 2030, og allerede nu bør der sættes flere tiltag i gang, der bidrager til at sikre netto-nuludledning inden 2050.

Aarhus Universitet har i en ny rapport til Miljø- og Fødevareministeriet peget på en lang række effektive metoder til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser. Tiltagene varierer betydeligt i deres effekter, sideeffekter og omkostningseffektivitet, men der er især fem tiltag, som forfatterne peger på som værende lovende. Ifølge et interview med Jørgen E. Olesen i Ingeniøren kan disse tilsammen reducere landbrugets årlige CO2-udledning i 2030 med op til 2,75 ton CO2e – eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030:  

1. Ændret fodring af kvæg og opdræt med kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder
2. Biogas, med og uden hyppig udslusning af gylle til lager eller køling af gylle i stalden
3. Forsuring af gylle i stalden
4. Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning og husdyrgødning (gylle)
5. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde (organogene jorde) med eller uden ophør af dræning.

Sidstnævnte tiltag på denne liste - der bør betragtes som en ”minimumsliste” for en ambitiøs og effektiv klimaplan for landbruget - er allerede med i regeringens udspil, men kunne med fordel bruges i endnu højere grad end regeringen lægger op til. Det bør også overvejes at vedtage mål og delmål for, hvornår alle kulstofrige lavbundsjorder skal være udtaget af produktion.

Samtidig bør klimaplanen prioritere fortsat forskning og udvikling af danske proteinafgrøder, da det særligt er den store sojaimport til dyrefoder, der udfordrer Danmarks placering som et af EU's mest klimaeffektive landbrug.

Endelig bør der vedtages en langt mere ambitiøs og konsekvent indsats i forhold til at rykke danskernes madvaner i retning af mere plantebaseret mad. Ifølge flere internationale analyser er en primært plantebaseret kost det virkemiddel, der har allerstørst potentiale i forhold til at mindske fødevaresystemets klimabelastning.

Regeringens eneste forslag på dette område er en adfærdskampagne med frivillig klimamærkning af fødevarer. Det kan være en god idé, hvis der er tale om en forenklet mærkning, der klima-rangordner forskellige fødevaretyper. Men der er mange andre muligheder for at oplyse, inspirere og give incitament til et langt større produktion og forbrug af plantebaseret mad. Disse muligheder ser vi nærmere på i en ny CONCITO-rapport om klimavenlig mad, som forventes udgivet i starten af 2019. 

---

Figurer

CO2e-udledning fra produktionen af oksekød, mælk og svinekød i EU jf. Lesschen et. al (2011) og Weiss og Leip (2012). I sidstnævnte er klimabelastningen opdelt i: Arealanvendelse (sort), ændret arealanvendelse (hvid), CO2-udledning fra energiforbrug (grå), lattergas (mørk skravering) og metan (lys skravering).