Klimatal i den gale hals

Blog
Berlingske bragte den 20. august en en række tal for drivhusgasudledning fra forskellige transportmåder med CONCITO som kilde. Af nedenstående figur fra artiklen fremgår, at udledningen per km ved at gå og cykle kan være højere end for visse motoriserede transportmidler, hvilket har fået mange til at undre sig.

Berlingske bragte den 20. august en en række tal for drivhusgasudledning fra forskellige transportmåder med CONCITO som kilde. Af nedenstående figur fra artiklen fremgår, at udledningen per km ved at gå og cykle kan være højere end for visse motoriserede transportmidler, hvilket har fået mange til at undre sig.

Desværre er der ikke tale om forkerte eller meningsløse oplysninger, som nogen har ment, men fakta baseret i offentlig tilgængelig forskning. Et eksempel på et studie, der belyser udledningen i forbindelse med gang, cykling og bilkørsel er Frank-White et al i Food and Nutrition Science 2011.

MEN, det er vigtigt at understrege, at tallene ikke siger ikke noget om, hvilke transportformer, der er bedst i en klimavenlig transportpolitik. Her kan det give rigtig god mening at understøtte både gang og cykling. Hvis man bruger tallene ukritisk i en sådan sammenhæng, har man fået dem i den gale hals.

Når det gælder transportpolitik, er det vigtigste for klimaet at sikre en omstilling af den motoriserede transport til energi med lav eller ingen udledning.

 


Figur bragt i Berlingske-artiken "At rejse er at leve. Så hvornår får jeg lov til at flyve i fred".

Klimabelastning fra gang og cykling - hvordan hænger det nu sammen? 
Den korte forklaring på figurens tal om gang og cykling er, at menneskets krop af fysisk nødvendighed kræver energi for at kunne producere bevægelse. Energien til dette kommer i dag fra en fødevareproduktion og kostsammensætning med en betydelig klimabelastning. Vi skal kort og godt bruge mere energi, når vi bevæger os, og i dag får vi en stor del af den energi fra animalske fødevarer, som belaster klimaet ganske meget.

Det er dog vigtigt at understrege, at der er en række vigtige forbehold, som kan ændre billedet markant. Som det også fremgik af det materiale CONCITO sendte til Berlingske, reduceres bidraget fra gang og cykling til stort set nul, eller endda minus, hvis der fx er tale om bevægelse man i stedet ville have udført som motion. Hvis vi altså bruger gang og cykling som motion i vores dagligdag, kan det gavne helbred og bymiljø samtidig med at vi mindsker klimabelastningen. Og hvis vi rejser de korte afstande som gang og cykling tillader frem for fx lange bil- og flyture, kan man spare yderligere CO2.

Det vigtige er, at udledningen fra fysisk aktivitet afhænger meget af netop kosten. Hvis en fodgænger fx mindsker forbruget af oksekød og ost, vil bidraget kunne mindskes markant.

Pointen med tallene er altså ikke at få folk til at holde op med at gå og cykle. Derimod synliggør tallene den store klimabetydning af vores fødevareproduktion og –forbrug. Derfor er det også ærgerligt, at tallene i Berlingske præsenteres uden den relevante kontekst. Det skaber uklarhed og undren – helt forståeligt.

Opdatering, 24. august 
Flere har interesseret sig for regnestykket bag drivhusgasudledningen fra de fysiske aktiviteter som gang og cykling. Tallene der indgår i beregningen af gangaktivitet gengives her. Metoden er den samme for cykling. Cykling udnytter kroppens energi bedre end gang og udledningen er derfor lavere per km.

 

Drivhusgasudledning fra dansk gennemsnitskost er sat til 3 gram CO2e/Kcal. Gang er sat til at forbrænde 1 Kcal/kg/km. En person på 75 kg vil forbrænde ca. 75 Kcal/km eller 225g CO2e/km. Minus et hvilestofskifte, som er sat til 1200 per døgn, kommer vi ned på en ekstra udledning ved at gå på – alt andet lige - 175 gr. CO2e/km.

 

Tallene er baseret på følgende kilder:
Forbrugerens klimapåvirkning
Vorespuls.dk: Gå eller løb - du forbrænder lige meget 

 

Relaterede emner
Torben Chrintz
Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver i CONCITO
Indhold