Danmark langt fra førsteplads i grøn forskning
I disse dage arbejder regeringen på at lande et nyt energiforlig for Danmark. Et forlig, som vil tegne Danmarks fremtidige indsatser og position inden for energi og klima, og som bliver afgørende for, hvorvidt Danmark også i fremtiden skal ligge i førersædet, når vi skal i mål med den grønne omstilling.
Men hvordan ser det egentlig ud med den danske førerposition når vi kigger fremad og på de danske målsætninger, og hvordan har udviklingen været siden vi vedtog det sidste energiforlig?
CONCITO arbejder for tiden på en benchmarkanalyse, der sammenholder og undersøger de danske målsætninger indenfor blandt andet vedvarende energi, elektrificering, energieffektivitet, elektrificering og forskning og innovation. Og den viser, at danske investeringer i forskning og innovation på grønne teknologier er faldende, også set i forhold til andre lande.
Nedenfor har vi lavet et nedslag i udviklingen i bevillinger til energiforskning og udvikling, og her viser de foreløbige analyser, at Danmark placerer sig langt nede, når det kommer til investeringer i energiforskning.
De danske bevillinger til energiforskning er faldet siden 2010
Siden 2010 er bevillingerne til energiforskning blevet mere end halveret. Det er særligt bevillingerne fra innovationsfonden, der er faldet markant. Siden 2016 viser Energi-, forsynings- og klimaministeriets tal, at der har været en svag stigning på samlet 40 mio. kr. (jf. figur 1). Denne stigning findes alene i de danske tal og ikke i opgørelserne fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
Danmark er et af de EU-lande, der forholdsmæssigt har reduceret mest i midler til energiforskning
Danmark er blandt de lande, som har haft den største negative ændring i tildelingen af bevillinger siden 2012 (jf. figur 2). 2012 er her valgt som basisår, da den gældende energiaftale blev indgået i marts 2012, og 2016 er valgt som slutår, da der stadig mangler data for udviklingen i flere lande i 2017.
Danske bevillinger til energiforskning på middel målt i forhold til BNP
I absolutte tal placerer Danmark sig relativt langt nede i forhold til andre europæiske lande, når det kommer til bevillinger til energiforskning. Danmark ligger således i bedste fald midt i feltet, når det kommer til hvor stor en andel af det danske bruttonationalprodukt, der investeres i udvikling og energiforskning (jf. figur 3 og 4).
Investeringer kommer dobbelt igen
Det er afgørende, at vi satser stort på forskning og udvikling, for en stærk grøn position nu, betyder ikke automatisk en grøn styrkeposition i fremtiden. Hvis Danmark fortsat vil være en i spidsen for den globale grønne omstilling, så kræver det fortsat høje ambitioner og stor satsning på innovation og udvikling i den danske grønne omstilling.
COWI evaluerede i 2015 de danske støtteordninger til energiforskning, og for de 80 projekter der indgik i evalueringen, blev det dokumenteret, at for en samlet støtte på 292.4 mio. kr. var det muligt at opnå en realiseret meromsætning på 727.4 mio. kr., hvoraf 498.6 mio. kr. gik til eksport. Undersøgelsen konkluderede således, at for hver en krone, der investeres i energiforskning øger virksomhederne omsætningen med 2.5 kr., mens eksporten stiger med 1.7 kr.
Derudover var konklusionen, at de betydelige private og offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration, som de tre programmer er en del af, udgør en vigtig del af årsagen til 1) de betydelige fremskridt i dansk eksport af grøn energiteknologi, 2) at vedvarende energi fylder stadig mere i det samlede danske energiforbrug og 3) det forhold at dansk industri øger sin samlede produktion, samtidig med at det samlede energiforbrug er faldende”.
Der bør satses stort på forskning og udvikling
Klimaudfordringen kræver forskning og udvikling af nye teknologier osv. Danmark har de senere år beskåret klima- og energiforskningen, og der er brug for et markant løft for at bringe Danmark frem forrest i klassen. Det er afgørende at der både fokuseres på grundforskning ift. morgendagens teknologier og løsninger, og på anvendt forskning i forhold til de løsninger der står lige foran os.
Desuden bør der være fokus på alle teknologier der sigter mod at reducere udledningerne til nul frem mod 2050, inklusiv teknologier der kan lagre eller bruge CO2. Derfor anbefaler CONCITO, at der afsættes minimum 1. mia. kr. årligt til forskning i klima- og energiløsninger.
---
Sådan har vi gjort:
EKF data er hentet fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet’s hjemmeside.
Tal for energiforskning (IEA) er hentet fra IEA’s database (RD&D Statistics). Vi har anvendt variablen RDDNC (Total Energy Technology RD&D expenditure data, expressed in million national currencies at current prices). Dette inkluderer forskning og udvikling indenfor emnerne: energieffektivitet, fossile brændsler, vedvarende energikilder, atomkraft, hydrogen og brændselsceller, andre energi- og lagringsteknologier, cross-cutting forskning og diverse.
Alle IEA-lande i Europa, inklusiv Tyrkiet, er medtaget.
Tal for BNP stammer fra Eurostat. Vi har anvendt variablen nama_10_gdp (GDP and main components) udtrykt i nominelle priser i million euro.
Valutakursen for de lande, der ikke anvender euro (Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Irland, Norge, Polen, Sverige, Schweiz, Tyrkiet, Storbritannien) en hentet fra Eurostat. Vi har anvendt variablen ert_bil_eur_a (Euro/ECU exchange rates – annual data).
