Vejen til cirkulære indkøb

Blog
Der er masser af redskaber og inspiration til, hvordan kommuner og offentlige institutioner kommer i gang med cirkulære indkøb. Men der er samtidig behov for klare målsætninger og øget samarbejde på tværs, hvis vi for alvor skal løfte den cirkulære dagsorden.

Cirkulære indkøb er kommet i fokus som et redskab, der kan hjælpe offentlige indkøbere til mere bæredygtige indkøb. Kommunerne køber ind for mere end 100 mia. kroner årligt og kan med denne muskel præge leverandører af varer og tjenesteydelser i en mere bæredygtig retning.

Begrebet rejser i midlertidig også en del mange spørgsmål og usikkerhed - for hvornår er et indkøb i virkeligheden cirkulært? Hvilke gevinster kan opnås og til hvilken pris? Og hvilke forandringer medfører cirkulære indkøb for vores måde at gøre tingene på i dag?

Dette var blandt de spørgsmål, som blev behandlet i Masterclassen i Cirkulære Indkøb den 25. april 2019 arrangeret af CONCITO som en del af Partnerskab for Cirkulære Kommuner (PARCK). 

Behov for nye mindset

For at fremme cirkulære indkøb har vi behov for langt mere samarbejde, da vi ikke kan løse problemerne hver for sig. Dette var et centralt budskab i oplægget fra Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening, der også kom med en række bud på, hvordan vi fremmer cirkulære indkøb i det offentlige.

Helt centralt skal vi sætte ind så tidligt som muligt i ”ressourcehierarkiet”. Højest i dette hierarki ligger forebyggelse af nye indkøb, fx at levetidsforlænge, reparere eller genbruge produkter. Videre skal vi i forbindelse med nye indkøb have fokus på hele livscyklussen i produktet eller servicen, så vi sikrer at produktet får lang levetid eller flere funktioner. Dette kræver åbenhed overfor nye forretningsmodeller og overvejelser om, hvordan man kan stille krav til forskellige funktioner i indkøbet frem for blot et specifikt produkt. Med cirkulære indkøb bevæger vi os således ind i nye former for samarbejder, hvor relationen skifter fra køber-sælger til i højere grad at være et partnerskab.

Charlotte Fischer understregede, at denne omstilling kræver et nyt mindset hos alle. Politikerne skal i gang med at sætte strategiske mål for organisationen. Direktionen skal sørge for ledelse og forankring og medarbejder skal ud af siloerne og kvalificeres til at træffe de langsigtede beslutninger. For virksomheder skal man gå fra at se sig som sælger til i højere grad at se sig som partner i et samarbejde.

cirkulær økonomi

 

Ikke-indkøb

Det bedste indkøb man kan gøre for at mindske ressourceforbruget, er at undgå at købe nyt – et ikke-indkøb. Denne pointe var et gennemgående tema i masterclassen.

I kraft af vores høje købekraft og forbrug er vi i Danmark blandt de lande, der producerer mest affald per indbygger. I kommunerne er der stort fokus på den del af den cirkulære økonomi, der handler om, hvordan vi behandler affaldet, fx som genanvendelse til nye produkter eller energiudnyttelse ved forbrænding. Vi skal dog i langt højere grad tænke, hvordan vi kan undgå at producere affald. Dette giver langt de fleste ressourcebesparelser.

En udfordring med ikke-indkøb, som blev fremhævet på dagen er, at det oftest ikke regnes med som en besparelse. Fx når en forvaltning får udtjente møbler fra et andet sted i kommunen, fremgår det ikke som en besparelse. Der var bred opbakning til at skabe at skabe mere opmærksomhed omkring dette emne. Et konkret forslag gik på at dokumentere organisationens aktiver, så der sætte pris på inventarbeholdning, og økonomi og ressourcebesparelser opgøres, hvis dette genbruges til andre formål end det oprindelige.                                       

Gode redskaber findes

Der findes en række værktøjer og vejledninger, man kan benytte, hvis man vil i gang med cirkulære indkøb. Dette blev understreget af Line Bech, programleder i Gate 21, der også fortalte om forskellige tilgange til cirkulære indkøb.

Af danske værktøjer findes fx ”Den Ansvarlige Indkøber” og Miljømærkning Danmark, der kan bruges af offentlige indkøbere, som ønsker at stille cirkulære kriterier i indkøb. Dertil findes 13 TCO-værktøjer (Total Cost of Ownership), som kan bruges til at beregne prisen for produktets omkostninger i hele levetiden. For TCO-værktøjer måles for nuværende kun på energiforbrug. Disse vil på sigt kunne styrkes, hvis der også indregnes omkostninger til bortskaffelse og fordele ved at investere i produkter med lang levetid.

Der er i midlertidig også andre tilgange end kravspecifikation. Inden man foretager et udbud, er det centralt at overveje, hvilke behov man har. I de tilfælde, hvor der er mindre tydeligt, hvad behov og løsning er, kan det være relevant at overveje et offentligt-privat-samarbejde (OPI). Via dette kan man som indkøber og kommune være med til at udvikle nye markeder, skabe innovation og systemiske ændringer. Da mange offentlige indkøb i dag er meget komplicerede, fx i relation til håndtering af regnvand og klimasikring af byer, er der stort behov for OPI’er, der kan løfte den cirkulære dagsorden yderligere.

Line Bech gav på den baggrund to klare anbefalinger. 1. Kom i gang med at bruge de værktøjer og erfaringer med cirkulære kriterier i indkøb, der allerede er derude. Få i den forbindelse koblet den cirkulære dagsorden til klimaplan og ressourceaffaldsplan for at skabe opbakning til området. 2. Udvælg en række politiske prioritetsområder, hvor der er mulighed for at lave OPI’er, skabe innovation og systemiske ændringer.

PARCK workshop

Mange gode cases at læne sig op ad

Professor Arne Remmen fra Aalborg Universitet fortalte om, hvordan Aalborg Kommune har haft udbudt et læringsmiljø, hvor cirkulær økonomi vægtede 40% i tildelingskriterierne. I stedet for at købe traditionelt skoleinventar efterspurgte kommunen et læringsmiljø, der kan tilpasses til de nye udfordringer i folkeskolen, skabe et dynamisk klasselokale og et sundt læringsmiljø. Hertil blev der efterspurgt produkter med en lang levetid, reparerbarhed og miljørigtige kvalitetsmaterialer. Dette blev til et partnerskab med Højer Møbler og et godt eksempel på OPI, der skaber innovation og mindsker ressourceforbruget.

Thomas Madsen, konsulent i Region Hovedstaden, og Maria Fray fra Københavns Kommune gav eksempler på regionens og kommunens projekter om cirkulære tekstilindkøb. Både Regionen H og Københavns Kommune er i gang med at gennemgå tekstilindkøb og udarbejde et roadmaps for, hvordan og om de kan påvirke markedet gennem cirkulære indkøb. For begge organisationers vedkommende er det tydeligt, at der er stor usikkerhed og en stejl læringskurve, når man kaster sig ind i et nyt område. Det kræver medarbejderressourcer, viden og opbakning i organisationen, hvis det skal lykkedes. Det bliver spændende at følge resultaterne de næste år.               

PARCK workshop oplæg

Godt på vej mod cirkulære indkøb

I masterclassen stod det afslutningsvist klart, at mange kommuner og regioner har fokus på cirkulære indkøb. Der findes både redskaber og eksempler, som kan bruges som inspiration til at forstå og komme i gange med cirkulære indkøb. Tilbage står vi med et par klare opfordringer til kommunerne:

  • Overvej altid om et indkøb kan undgås.
  • Kom væk fra silotænkningen og sæt flere fagligheder i spil i forbindelse med cirkulære indkøb og udbud.
  • Samarbejde og partnerskaber er nøglen til innovation og systemiske forandringer. Det kræver nytænkning og komplicerede processer, men betaler sig tilbage ved mere bæredygtige og langsigtede løsninger.
  • Politikerne skal sætte mål for området og skabe rammerne for at organisation kan samarbejde og skabe innovation. Få skrevet cirkulære indkøb ind i de kommunale planer og strategier, så det bliver et mål for hele organisationen.

 

PARCK er drevet af Region Hovedstaden, RUC, CONCITO og Gate 21

 

 

Tobias Johan Sørensen
Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker, Fremtidens byer
Indhold