Unge Klimaambassadører møder Klimakommissær Connie Hedegaard på Randersgade skole

Event

 

Fredag d. 8 februar 2013 stod der klima på skoleskemaet på Randersgade Skole på Østerbro. EU’s Klimakommissær, Connie Hedegaard, besøgte skolens nye klimaambassadørhold, som sammen med en gruppe elever fra Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro i løbet af foråret vil udvikle klimaprojekter og lave kampagner på deres skoler. I forbindelse med besøget stod en gruppe af eleverne for at styre debatten med Connie Hedegaard. Her blev diskuteret alt fra vindmøller i Kina til klimabevidst forbrug. "Jeg synes, det var rigtigt interessant, og vi fik svar på de fleste af de spørgsmål, vi havde forberedt", fortalte en af de unge klimaambassadører, Barbara Lund.

De unge klimaambassadører skal som en del af projektet kortlægge, hvordan børn og unge kan få indflydelse på klima og miljøpolitikken. Connie Hedegaards besøg var både startskuddet til projektforløbet og elevernes kortlægningsopgave.

Klimaambassadøruddannelsen er udviklet og gennemføres i et tæt samarbejde  i mellem CONCITOs Klimaambassade og Københavns Kommune