Mød CONCITO på Folkemødet 2013

Event
CONCITO er med, når tusinder af deltagere fra partierne, virksomheder, organisationer, foreninger og medierne valfarter til politikfestival på Bornholm den 13.-16. juni 2013.

CONCITO er i år medarrangør af et arrangement om "Grøn økonomi i Europa" i samarbejde med Europa-Kommissionen samt et arrangement om "Det klimavenlige indre marked" i samarbejde med Europabevægelsen. Derudover deltager vi i en lang række andre arrangementer, der i en eller anden forstand handler om klimaudfordringen.

Nedenfor kan du læse mere om vores to egne arrangementer og se, hvor du ellers kan møde os. Følg med her på siden, som vil blive opdateret op til Folkemødet, og hold dig i øvrigt orienteret på Facebook og Twitter, hvor vi løbende vil opdatere under Folkemødet. 

Grøn økonomi i Europa

Arrangør: Europa-Kommissionen og CONCITO
Tid og sted: Fredag den 14. juni kl. 12.15-13.00, Europa-husets telt på Cirkuspladsen

Grøn økonomi var på alles læber på FNs Rio+20 topmøde i 2012 og kom også med i sluterklæringen. Men hvad betyder begrebet egentlig, hvad vil det kræve at skabe en grøn økonomi i Europa, hvad vil det give af muligheder og hvordan kan danske virksomheder, politikere og organisationer bidrage? Velkommen til en høring, hvor klimakommissær Connie Hedegaard og CONCITOs direktør Thomas Færgeman vil afhøre en række danske nøgleaktører om deres rolle og visioner for udviklingen af en grøn økonomi i Europa, som øger beskæftigelsen og sikrer borgernes livskvalitet samtidig med at vi mindsker klimabelastningen og ressourceforbruget markant.

Du kan møde: 

Connie Hedegaard (K), klimakommissær
Per Clausen (Enl.), MF
Dan Jørgensen (S), MEP
Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri
Torben Möger Pedersen, adm. direktør, Pension Danmark
Stine Bosse, formand, CONCITO
Thomas Færgeman, direktør, CONCITO
 

Det klimavenlige indre marked

Arrangør: Europabevægelsen og CONCITO
Tid og sted: Fredag den 14. juni kl. 14.00-15.00, Europabevægelsens telt på Nordlandspladsen

Paneldebat om bæredygtig produktion og forbrug i EU. Hvad handler vi med i det klimavenlige indre marked anno 2020, og hvad er EUs rolle? Med udgangspunkt i konkrete eksempler på hverdagsprodukter med god og dårlig klimaprofil sætter Europabevægelsen og Danmarks grønne tænketank CONCITO fokus på, hvordan klimavenlig samhandel i Europa kan se ud på længere sigt, og hvad det på kort sigt vil kræve i EU for at skabe den ønskede udvikling.

Du kan møde:
 
Steen Gade (SF), MF
Anne E. Jensen (V), MEP
Anja Phillip, formand, Forbrugerrådet
Jens Alsbirk, chef for EU og international afdeling, Dansk Erhverv
Stine Bosse, formand, CONCITO
Thomas Færgeman, direktør, CONCITO
 

 

Øvrige arrangementer, hvor du kan møde CONCITO

Hvad/hvem

Hvornår

Hvor

Forslag til DK #1: Deloitte regner den ud (Thomas Færgeman)

Torsdag kl. 16.00-17.00

Borgen, Danchells Anlæg

Energirenovering - fra skåltaler til virkelighed (Thomas Færgeman)

Torsdag kl. 17.00-18.00

Byggeriet og Teknikkens telt, Allinge Havn

Grøn dannelse? - grøn uddannelse? - hvem har ansvaret (Synnøve Kjærland)

Torsdag kl. 17.00-18.00

Campus Bornholms telt, Nordlandspladsen

Debat om trængselskommissionen (Susanne Krawack)

Torsdag kl. 18.00-19.00 Dansk Erhvervs telt, Ydermolen

Elbiler – hvordan får vi gang i hjulene? (Susanne Krawack)

Fredag kl. 9.30-11.00

Region Hovedstaden, Øresundshuset, Kirkepladsen

Hvem har egentlig ansvaret for madspild i Danmark? (Thomas Færgeman)

Fredag kl. 18.00-19.00

COOP, Kærnehuset

Valgkamps kick-off (Michael Minter)

Fredag kl. 16.15-17.45

Europa-husets telt, Cirkuspladsen

Ressourcematador - Hvem tager skraldet? (Susanne Krawack) Lørdag kl. 14.00-15.00 DI, Klosterhaven

Vækst - blå, grøn eller sort (Thomas Færgeman)

Lørdag kl. 16.00-17.00

Primetime Kommunikations telt v. Allinge Røgeri

Hvilken vækst er god vækst (Thomas Færgeman)

Lørdag kl. 17.30-19.00

Fødevarebanken, Teltet på kanten, Kæmpestranden

Yderligere oplysninger

Kontakt: Michael Minter, 26 16 64 14
 

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune