Klimaudfordringen går ikke væk i 2020

 

Hvis det lykkes at opfylde regeringens mål om en drivhusgasreduktion på 40 procent i 2020, vil det langtfra være endemålet for Danmarks klimaindsats. Det vil snarere være godt begyndt. Det viser 2013-udgaven af CONCITOs Annual Climate Outlook (ACO 2013), som for første gang opgør Danmarks CO2-budget.  

 

Målt per indbygger er Danmark stadig en af verdens mest forbrugende og drivhusgasudledende nationer. Hvis vi skal realisere en fair andel af de globale drivhusgasreduktioner, som det internationale klimapanel IPCC netop har bekræftet nødvendigheden af, bør Danmark ifølge CONCITOs beregninger højst udlede ca. 2 milliarder ton i perioden 2000-2050.

 

I perioden 2000-2012 har Danmark allerede udledt næsten halvdelen af budgettet, nemlig 933 mio. ton. Ved opfyldelse af 40 procents-målsætningen vil Danmark udlede yderligere 361 mio. ton frem mod 2020. Det giver blot 760 mio. ton til resten af perioden 2021-2050. Over 30 år skal vi altså klare os med en drivhusgasudledning, som er markant mindre end den samlede udledning de sidste 12 år. 

 

Danmarks stramme CO2-budget understreger vigtigheden af, at vi faktisk får reduceret udledningen med 40 procent i 2020. Alternativerne er: 1) At skubbe udfordringen foran os og blot gøre den endnu større i de efterfølgende år, 2) At tørre udfordringen af på andre lande, 3) At acceptere en fortsat stigende CO2-udledning og katastrofale klimaforandringer eller 4) At håbe på, at det overvældende flertal af klimaforskere, som bliver stadig mere sikre på klimaforandringernes menneskelige ophav og ulykkelige konsekvenser, alligevel tager fejl. Derudover understreger det vigtigheden af, at politikerne allerede nu lægger rammerne for en langsigtet grøn omstilling af vores produktions- og forbrugsmønstre.

 

ACO 2013 viser, at Danmark med de nuværende virkemidler på klimaområdet fortsat er langt fra 40 procents-målet. En stor del af reduktionerne siden 2008 skyldes den økonomiske krise, og det er endnu usikkert, om energiaftalen og andre klimapolitiske initiativer vil have den forventede effekt. Det skyldes især de meget lave CO2-kvotepriser i EU, som bremser omstillingen til mere vedvarende energi og energibesparelser. 

 

Derudover bliver der i den videnskabelige debat stillet spørgsmålstegn ved et af de centrale virkemidler i energiaftalen fra 2012, nemlig konverteringen fra kul til træpiller i de danske kraftværker. Hidtil er brugen af biomasse blevet regnet som CO2-neutralt i både dansk og international klimapolitik. Men ifølge CONCITOs beregninger kan den reelle CO2-udledning fra Danmarks brug af biomasse – forudsat at den kun består af restprodukter fra skove og landbrug – skønnes til en størrelsesorden af 5 mio. ton CO2e per år. 

 

Endelig er 40 procents-målet udfordret af en utilstrækkelig indsats i landbrugs- og transportsektoren, hvor udledningen i dag er stabil eller stigende. Regeringens klimaplan fra august indeholder et lovende katalog af virkemidler på disse områder, men flere af dem blev hurtigt skudt ned af regeringen selv, og det er stadig uklart, hvad regeringen ønsker at gennemføre. 

 

Mens mange af klimaplanens virkemidler på landbrugsområdet er relativt billige, er klimatiltagene på transportområdet ifølge regeringens beregninger meget dyre. Det bør dog ikke afholde regeringen fra at handle på transportområdet, hvor det netop er den langsigtede omstilling til højere effektivitet og vedvarende energi, der er udfordringen. Og den udvikling kommer ikke ved alene at implementere de virkemidler, der falder bedst ud i en kortsigtet samfundsøkonomisk vurdering. 

 

Hvis vi nogensinde skal opnå budgetdisciplin i forhold til CO2-budgettet, skal vi allerede nu lægge sporene ud til en langsigtet grøn omstilling. Ikke bare af energiforsyningen, men også af transportsektoren, landbruget og vores bygninger. De biler vi køber i dag vil fx stadig køre på vejene i 2030, og vores bygninger renoveres typisk kun med 30-40 års mellemrum. På den måde kan politiske beslutninger i dag få afgørende betydning for Danmarks drivhusgasudledning i årtier fremover. Det er bare om at komme i gang. 

 

---