Klimaduks på forventet efterbevilling

Af Michael Minter, chefkonsulent i CONCITO

Igen i år blev Danmark udpeget til hele verdens klimaduks i det såkaldte Climate Change Performance Index, som udgives af organisationen Climate Action Network. Men hvad er det egentlig Danmark har præsteret? Er vi helt i top, når det handler om at passe på klimaet, og er det korrekt at udråbe den danske klima- og energipolitik til intet mindre end verdens bedste? 

Ser man nøgternt på den officielle drivhusgasudledning per indbygger, er Danmarks præstation absolut ikke i top. Ifølge den seneste globale opgørelse fra 2010 havde Danmark en drivhusgasudledning på knap 12 ton per indbygger (ekskl. udledningen fra importerede varer, fly og international skibsfart), hvilket gav en 177. plads på listen. 

Der var med andre ord hele 176 lande, som havde en lavere drivhusgasudledning per indbygger end Danmark, herunder 18 EU-lande: Tyskland, Polen, Østrig, Slovenien, Storbritannien, Litauen, Grækenland, Slovakiet, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Letland, Cypern, Italien, Spanien, Kroatien, Ungarn og Portugal. Danmark har ganske vist reduceret sin udledning siden 2010, og er muligvis også rykket nogle pladser op på listen, men ser man objektivt på det, er vi langt fra i top, når det handler om at passe på klimaet.

Mens det i dag er forkert at karakterisere Danmark som en klimaduks, vil det i kraft af vores drivhusgasreduktioner siden 1990 samt regeringens mål om reduktion af udledningen med 40 procent i 2020, udfasning af kul i 2030 og 100 procent vedvarende energi i 2050 være mere korrekt at karakterisere Danmark som en klimastræber, der arbejder ihærdigt på at forbedre sin præstation. 

2013-udgaven af CONCITOs Annual Climate Outlook viser, at Danmark er på sporet og fortsat vil være det, hvis det lykkes at opfylde de nuværende klima- og energipolitiske mål. Rapporten viser imidlertid også, at der fortsat er en stor usikkerhed i forhold til opfyldelse af 40 procents-målet, som knytter sig til de endnu uafklarede virkemidler i landbrugs- og transportsektoren samt en række endnu uafklarede virkemidler i energiaftalen.

Derudover kan de meget lave CO2-kvotepriser i EU samt endnu uafklarede spørgsmål om den reelle klimapåvirkning fra anvendelse af biomasse i danske kraftværker udfordre reduktionsmålsætningen frem mod 2020. 

Så jo, vi kan sagtens kippe med flaget og være stolte af Danmarks klimaindsats. Men vi skal ikke glemme, at også andre lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien har meget høje reduktionsmål, og at det har sin årsag: En alt for høj udledning af drivhusgasser. Endelig skal vi huske på, at de flotte klimaambitioner også skal gennemføres i praksis, og helst på en måde, som sikrer, at Danmark bliver et attraktivt eksempel til efterfølgelse for andre lande. 
---
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 21. november 2013