Klimasikker fremtid en forudsætning for vækst og velfærd

Af Jarl Krausing, international chef i CONCITO

Med vedtagelsen i New York i september anerkendte verdens regeringschefer kollektivt, at den globale udviklings- og vækstdagsordenen er betinget af vores interaktion med miljø, ressourcer og klima, og at udvikling og vækst skal tage udgangspunkt i en integration og balancering af alle bæredygtighedens tre dimensioner, nemlig den økonomiske, sociale og miljømæssige. Det er denne tilgang, der gennemsyrer de 17 nye hovedmål. Herunder er der et selvstændigt mål for klimaindsatsen, der samtidig er integreret i andre mål på f.eks. energi, landbrug, og byudvikling. 

Målene er ikke grebet ud af den blå luft. De er en konkret afvejning af hvad der virkeligt kan opnås med de ressourcer, der er til rådighed, og med den teknologiske udvikling, som vil finde sted. Det, der mangler for nu for at opfylde målene er først og fremmest lederskab på alle niveauer. I den forbindelse er det afgørende at både politiske ledere og erhvervsledere ser de reelle politiske og forretningsmæssige muligheder, der ligger i at omstille til en global bæredygtig økonomi. 

Videnskaben er krystalklar i sin status på verdens miljø, klima og ressourcedagsorden. Vi har allerede langt overskredet en række af de grundlægende planetære grænser for opretholdelse af planetens bæredygtighed og dermed vedvarende leveforhold på jorden, nemlig i relation til klima, biodiversitet, arealanvendelse, og fosfor og nitrogenkredsløbene på jorden. 

Med klimaaftalen i Paris til december kan vi demonstrere, at vi tager de nye udviklingsmål seriøst, og at vi i rammerne af et nyt globalt partnerskab vedkender os en tilgang hvor både lande, byer, private virksomheder og civilsamfundet alle tager et medansvar i at bygge en klimasikker fremtid. Klimaaftalen bliver en lakmustest på om vi kan og vil levere på de nye bæredygtighedsmål.

Hvis vi ikke leverer varen med en klimasikker omstilling, kan vi omvendt ende i en situation, hvor andre bæredygtighedsmål umuliggøres, hvor levegrundlaget forsvinder for flere hundrede millioner mennesker, hvor fortsat økonomisk udvikling og vækst umuliggøres, og hvor nationalstater og afsætningsmarkeder svigter. Flygtninge- og migrationsudfordringen vil kunne få et langt større omfang end i dag.

Skalaen af de risici og muligheder vi står over for, er afspejlet i følgende tre anerkendte scenarier for, hvordan verden vil se ud om ganske få årtier. 

Geopolitik
For det første vil vi opleve en grundlæggende økonomisk magtforskydning væk fra USA og EU. Vækstøkonomierne vil i 2050 samlet udgøre mere end 50 pct. af verdensøkonomien, og alene Kina og Indien tilsammen vil udgøre mellem 35 pct. og 40 pct. af verdens BNP, eller lidt mere end USA og EU's andel tilsammen. EU’s mulighed for at påvirke en global bæredygtighedsmodel reduceres altså over tid.

Økonomi
For det andet vil verden blive meget, meget rigere. Ekstrem fattigdom vil blive udryddet, og verdens BNP vil blive fordoblet allerede inden 2030. I alt tre milliarder mennesker vil bevæge sig ud af fattigdom og ind i middelklassen, og næsten hele den vækst vil finde sted i Asien, hvor omkring to tredjedele af verdens middelklasse vil befinde sig. Asiens middelklasse vil i 2030 stå for omkring 65 pct. af verdens middelklasseforbrug, og de vil have de samme materielle goder som middelklassen har fået i vesten.

Demografi
For det tredje vil vi blive mange flere mennesker på jorden, vi vil bosætte os i byerne, og vi bliver meget ældre. I år 2050 er vi mindst ni milliarder mennesker, og op mod syv milliarder vil bo i byerne. 75 pct. af verdens CO2-udledninger og omkring 80 pct. af verdens BNP vil komme herfra . Den globale gennemsnitsborger vil også leve yderligere syv år i 2050. 

Konsekvensen af at vi bliver flere, rigere, byboende, og lever længere er en voldsom vækst i efterspørgsel på ressourcer og materialer, herunder mad og vand. En vækst som kun kan imødekommes gennem en øjeblikkelig satsning på en global grøn omstilling, og som forudsætning: En fastholdelse af global opvarmning til højst to grader. 

Danmark har en klar egeninteresse i at fremme en global klimasikker omstilling. Og det kan vi gøre på to måder: Dels ved at vise det mulige i en omstilling, dvs. virke som et udstillingsvindue for løsninger, og dels ved at eksportere teknologier og løsninger som konkret understøtter en global omstilling. Det er en model som har tjent os godt i de sidste 40 år. Danmark har reduceret den hjemlige forurening, og pengene fosser ind fra eksporten af rene teknologier og løsninger.

Vores fremtidige værdi som udstillingsvindue vil afhænge af vores fortsatte nationale ambition og satsning på omstilling, og vores eksport af grønne løsninger vil afhænge af rammebetingelserne for fortsat innovation og teknologiudvikling i Danmark.

Her skal man ikke glemme, at globale aftaler om bæredygtighed og klima ikke kun skaber kunder til vores grønne teknologier, men at sådanne succesfulde aftaler også skaber konkurrenter i stor skala. Det er netop her, at økonomisk logik og politisk lederskab i Danmark vil spille ind.

Skal vi tøve i satsningen på klimaløsninger og -teknologier, eller skal vi høste frugterne af en 40-årig satsning, nu hvor verden endelig rykker? 

---

Analyse bragt i Politiken den 18. oktober 2015

Læs mere om de globale bæredygtighedsmål på FN's hjemmeside

Foto: UN Photo/Cia Pak