Behov for grøn kerne i dansk udenrigspolitik

Af Jarl Krausing, international chef i CONCITO

Danmark er i dag et frit, rigt og angiveligt super-lykkeligt land, og gennem flere årtier har vi til en vis grad været dagsordenssættende på især fremme af menneskerettigheder, den internationale retsorden og bæredygtig udvikling. Danmark er respekteret som en international aktør med indflydelse langt udover, hvad vores størrelse ellers tilsiger os. Vi har sandsynligvis gjort en forskel i verden, nok mere godt end ondt, og det skal vi gøre endnu bedre.

Men verden af i morgen vil være markant forskellig fra den verden, vi kender i dag. Det er der flere grunde til, men især to faktorer spiller ind: 1) Verden er i opbrud og 2) Vi er blevet klogere på sammenhængene mellem klima, miljø, konflikter, vækst og velstand.

Kombinationen af disse faktorer afleder et helt nyt og meget alvorligt risikobillede, og paradoksalt nok, en langt større usikkerhed om den retning verdenen vil tage i de kommende år.

En verden i opbrud
Skalaen af de globale udfordringer frem mod 2050 er næsten ufattelig. Ifølge FN og World Resources Institute vil verdens befolkningstal stige til over ni milliarder. Tre milliarder mennesker vil rykke ind i middelklassen. To en halv milliard mennesker vil flytte ind i byerne, og der vil derfor skulle bygges ny infrastruktur svarende til et nyt Berlin hver eneste måned frem til 2050. Der skal produceres 70 % flere kalorier årligt, og der vil over de næste 40 år skulle produceres ligeså meget mad som i de forgangne 8000 år.

Samlet vil der blive tale om et helt enormt træk på klodens ressourcer. Dette skal ses i sammenhæng med at fire ud af de ni planetære grænser som Stockholm Resilience Institute har defineret for jordens kredsløbssystemer, allerede nu er overskredet i relation til klimaforandringer, kvælstofbelastning, tab af biodiversitet og arealanvendelse – og det i en sådan grad, at der er usikkerhed omkring de planetære systemers overordnede indbyrdes stabilitet og evne til at understøtte menneskets trivsel på sigt.

Klima- og miljøhensyn centrale for global stabilitet
Takket være en større videnskabelig indsigt i klodens tilstand og den digitale teknologiske revolution har vi fået en meget bedre forståelse for den kompleksitet og den sårbarhed, der omgiver os, og derfor også en krystalklar forståelse af de risici, der følger med en verden præget af overbefolkning, ressourceknaphed, miljø- og klimakrise, konflikt og migration.

Tingene hænger sammen, og får vi ikke bugt med de underliggende udfordringer i forhold til ulighed, ressourceknaphed og klimakrise, vil de negative strømninger i forhold til konflikt, ekstremisme og migration tage til og med garanti umuliggøre en tryg fremtid for os selv og vores efterkommere. 

Vi skal fremover kunne navigere og træffe komplekse beslutninger under langt større usikkerhed, end vi har skullet gøre før. 

Pejlemærker i ny dansk udenrigspolitik
Af ovenstående faktorer følger helt logisk, at nogle pejlemærker i den fremtidige udenrigspolitik bør være at:

• Optimere Danmarks rolle som udstillingsbillede for socialt, økonomisk, og miljømæssigt bæredygtige løsninger. Gør op med myten om, at Danmark er verdens grønneste nation, men fortsæt vores stræben efter at blive det.
• Fokusere på bæredygtig og inkluderende beskyttelse og udnyttelse af naturressourcer – betingelsen for at fastholde folk og understøtte levevilkår overalt.
• Prioritere begrænsninger af klimapåvirkning og skaleret fremme af grønne omstillingsindsatser i nærområder og vækstøkonomier i lyset af potentielt katastrofale konsekvenser for Danmark på lang sigt.
• Geare vores globale fodaftryk gennem partnerskaber med lande, byer, virksomheder og finansielle institutioner for at opnå skala og hastighed i omstilling.

Den sande udfordring i fastlæggelsen af en fremtidig dansk udenrigspolitik er ikke alene at forstå, hvorledes verden forandres i de kommende årtier, og heri at definere Danmarks plads og rolle. Udfordringen er at koble vore nationale og internationale visioner for bæredygtighed, og at katalysere det ambitiøse danske lederskab, der skal til for at udmønte en effektiv udenrigspolitisk interessevaretagelse på såvel kort som lang sigt. 

---

Analyse bragt i Berlingske Politiko den 13. februar 2016