CONCITO på Folkemødet 2017

Event
Få overblik over CONCITOs arrangementer om klima og grøn omstilling på Folkemødet 2017.

Her på siden kan du få overblik over CONCITOs arrangementer samt øvrige arrangementer hvor du kan møde vores eksperter. Siden opdateres løbende. 

Klimadebat på Energiens Scene

Nye danske klimamål - kloge eller mindre kloge
Torsdag den 15. juni kl. 15.15-16.00, Energiens Scene (B5)

Hvilke klimamål skal der til for at sikre Danmarks omstilling til et lavemissionssamfund i 2050? Har Danmark brug for nye klimamål, og hvordan sikres det, at de virker efter hensigten? CONCITO, Klimarådet, Dansk Energi og klimapolitiske ordførere debatterer kloge og mindre kloge klimamål, og kommer med deres bud på, hvordan en kommende energiaftale og klimaplan bedst kan fremme omstillingen til et lavemissionssamfund inden 2050.

Mød bl.a.:
Jens Joel, MF, Socialdemokratiet
Peter Birch Sørensen, formand, Klimarådet  
Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi 
Christian Ibsen, direktør, CONCITO 

Danmark som grøn vindernation
Torsdag den 15. juni kl. 16.30-17.15, Energiens Scene (B5)

Danske erhvervsledere giver deres bud på, hvordan vi fastholder Danmarks rolle som grøn vindernation. I disse år tager den grønne omstilling i verden for alvor fart, og det åbner et væsentligt større marked for grønne løsninger og dermed også et potentiale for endnu større dansk eksport på området. Men samtidig fødes der nye konkurrenter i hele verden, og Danmark er ikke længere alene om at ville reducere klimapåvirkningen. Danmarks klima- og energiindsats har igennem flere årtier hørt til helt i toppen globalt set, og har skabt grobund for vækst og arbejdspladser inden for grønne teknologier og løsninger. Men er vi ved at blive overhalet, og hvad vil det koste os, hvis vi gør? Hvad skal der til for at Danmark kan fastholde sin rolle som grøn vindernation?

Mød bl.a.:
Mads Nipper, direktør, Grundfos
Jørgen Tang-Jensen, direktør, VELUX 
Morten Dyrholm, kommunikationsdirektør, Vestas 
Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi 
Connie Hedegaard, formand, CONCITO

Klimalørdag på Pilekroen

Hvorfor spare på energien, hvis den er grøn?
Lørdag den 17. juni kl. 11.00-11.45, Pilekroen, Kirkepladsen (L13)

Få virksomheders og eksperters bud på energibesparelsernes rolle i den grønne omstilling. Regeringens energikommission har konkluderet, at energibesparelser er en afgørende del af den grønne omstilling. Men hvorfor egentlig bekymre sig om, hvor meget energi der bruges, hvis bare den er grøn? Aktører fra energisektoren, bygningssektoren og de grønne organisationer debatterer, hvordan en kommende energiaftale bedst bidrager til at opfylde de langsigtede klimamål.

Mød bl.a.:
Anders Stouge, vicedirektør, Dansk Energi 
Søren Dyck Madsen, klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd 
Thomas Uhd, branchedirektør, Dansk Byggeri 
Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef, Vindmølleindustrien
Christian Ibsen, direktør, CONCITO

Er kommunerne klar til klimaforandringer?
Lørdag den 17. juni kl. 12.15-13.00, Pilekroen, Kirkepladsen (L13)

Få lokalpolitikere og eksperters bud på, hvad der er brug for når kommuner og byer skal tilpasse sig. Danmark står overfor store klimaudfordringer i fremtiden. De seneste års skybrudshændelser og stormfloder har vist, hvor udsat kommunerne er overfor ændrede skybrudsmønstre og mere voldsomme og hyppige storme og stormflodshændelser. Kommunerne har nu udviklet klimatilpasningsplaner og man er kommet i gang med at gennemføre tilpasningsprojekter overalt i landet. Men en gennemgang af kommunernes klimatilpasningsplaner viser, at der i langt de fleste tilfælde ikke kortlægges for alle de relevante typer af vand i det hydrologiske kredsløb, som i fremtiden vil være en udfordring, herunder for grundvand, nedbør, vandløb, kloakvand og havvand. Samtidig har det vist sig svært at arbejde på tværs af kommunerne om fælles udfordringer, samt at finde finansiering til indsatserne. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at styrke rammebetingelserne, og i den forbindelse om staten bør spille en større rolle i understøttelsen af kommunernes indsats.

Mød bl.a.:
Marianne Thyrring, direktør, DMI 
Vivi Granby, arkitekt, Bornholms Regionskommune 
Helle Moesgaard Adelborg, Borgmester, Hvidovre kommune
Jytte Gad Lauridsen, direktør, Region Midtjylland
Natalie Mossin, formand, Arkitektforeningen
Jarl Krausing, international chef, CONCITO

Trump og den uundgåelige grønne omstilling
Lørdag den 17. juni kl. 13.30-14.15, Pilekroen, Kirkepladsen (L13)

Følger eller trodser investorerne Trump? Hør investorers og eksperters bud. Donald Trump har fremlagt en ”America First Energy Plan”, som sigter på en genrejsning af den amerikanske olie og kulindustri. Tilgangen strider dog mod den markedsøkonomiske logik, hvor faldende priser på sol og vind og stigende efterspørgsel på grøn energi sætter fart på den grønne omstilling af energisektoren i delstaterne. Danske investorer og virksomheder satser i stigende grad på grønne omstilling, og flere amerikanske investorer melder også klart ud at de sigter grønt. Vil Trumps opbremsning af den grønne omstilling få danske og internationale investorer til at tøve eller vil de mobilisere imod hans klimaskadelige tiltag?

Mød bl.a.:
Peter Damgaard Jensen, direktør, PKA 
Jakob Askou Bøss, direktør for strategi og kommunikation, DONG Energy 
Connie Hedegaard, formand, CONCITO 
Jarl Krausing, international chef, CONCITO

Klima på skoleskemaet
Lørdag den 17. juni kl. 14.30-15.15, Pilekroen, Kirkepladsen (L13)

Debat om klimaet i undervisningen. Hvordan klæder vi eleverne på til fremtidens klimaudfordringer? Hvilken basisviden om klimaforandringerne har fremtidens civilsamfund, arbejdsmarked og forskningsverden brug for, og hvordan formidles og integreres klimaviden og grønne løsninger bedst i undervisningen?

Mød bl.a.:
Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Carlsbergfondet 
Peter Claudell, direktør, KlimaZirkus
Trine Kofoed Hybholt, projektleder, Københavns Kommune 
Synnøve Kjærland, projektchef, CONCITOs Klimaambassade 
Christian Ibsen, direktør, CONCITO

20 spørgsmål til klimaeksperterne
Lørdag den 17. juni kl. 15.30-16.00, Pilekroen, Kirkepladsen (L13)

Kom og udspørg CONCITOs eksperter om, hvordan vi bedst forebygger og håndterer klimaforandringer. Hvad skal der til for at undgå katastrofale klimaforandringer, hvordan tilpasser vi os bedst de uundgåelige klimaforandringer, og hvilken rolle spiller politikerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, medierne og den enkelte borger? Få CONCITO-eksperternes bud på dine spørgsmål om klimaudfordringen.

Mød bl.a.:
Christian Ibsen
Charlotte Fischer
Jarl Krausing
Henrik Gudmundsson
Synnøve Kjærland
Michael Minter

Klimalørdag på Pilekroen er sponsoreret af Grundfos.

Øvrige arrangementer

Nordsøen - Danmarks energikilde
Torsdag den 15. juni kl. 14.15-15.00, Olie Gas Danmark, Energiens Scene (B5)

Kan byer være med til at øge de nationale klimaambitioner?
Torsdag den 15. juni kl. 15.00-16.00, FN Byen - Kampeløkke Havn (E1)

Klimaet i samtaleterapi
Torsdag den 15. juni kl. 15.15-16.00, Danmarks Naturfredningsforening - Cirkuspladsen (C5)

De store datacentre kommer til Danmark
Torsdag den 15. juni kl. 17.30-18.15, Energinet.dk - Nordlandspladsen (B12)

Denmark's role in delivering on the Paris Agreement
Fredag den 16.  juni kl. 10.30-11.30, Shell og Europabevægelsen, Allinge Havn (G11)

Nye innovative løsninger til verdensmålene
Fredag den 16. juni kl. 11.00-12.00, FN Byen - Kampeløkke Havn (E1)

Klima-battle Aarhus-København
Fredag den 16. juni kl. 16.30-17.30, Københavns Kommune/Aarhus Kommune, DAC - Kampeløkken Havn (E12)

Kan mere strøm til nordisk energisamarbejde løse 2 gr målet?
Fredag den 16. juni kl. 16.30-17.30, Nordisk Ministerråd, Nordens telt - Cirkuspladsen (C2) 

Fremtidens biler i Danmark
Lørdag den 17. juni kl. 10.00-11.00, Danske Bilimportører, Skurvognen - Allinge Røgeri (F20)

Connie & Monopolet
Lørdag den  17. juni kl. 10.30-11.30, Energinet.dk - Nordlandspladsen (B12)

Økologi, løgn og overtro
Lørdag den 17. juni kl. 12.00-13.00, Coop, Kirkepladsen (K3)
 

GRO SELV på Folkemødet

Klimaambassadens ungeprojekt GRO SELV og VINKkbh inviteter til talks, DIY-workshops og loungin' i Villa Gode Liv, Havnegade 45 (D6). Se programmet her

Yderligere information:
Michael Minter, 26 16 64 14