Læderstræde 20 søger en piccoline m/k

Job i CONCITO
Ansøgningsfrist
piccoline
Kontorfællesskabet Læderstræde 20 søger en piccoline m/k til at hjælpe med de praktiske opgaver i huset og som kan være med til at sikre professionelle og rare rammer for medarbejdere og gæster i huset.

Driften i Læderstræde 20 varetages af et lille driftsteam, der ud over piccolinen (m/k) består af en driftsansvarlig og en kollega, der hjælper med at afvikle husets frokost.

Læderstræde 20 Aps er et forpligtende grønt kontorfællesskab med en fælles vision om at styrke dialogen om bæredygtig udvikling.

Beboerne tæller en række grønne aktører i Danmark: CONCITO, Plastic Change, Tænketanken HAV, Center for Applied Ecological Thinking, Deltager Danmark og KR Foundation.

I Læderstræde 20 arbejder ca. 130 mennesker fra de forskellige organisationer hver dag for med at skabe ny viden, handling og engagement i den grønne omstilling.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at hjælpe med at:

  • Fylde og tømme opvaskemaskiner og lettere oprydning i husets fem køkkener
  • At gøre klar til og afrydde efter frokost i kantinen sammen med driftsteamet
  • Bringe affald fra kontorer, ved printere, køkkener og toiletter til skuret
  • Lave kaffe og håndtere anden forplejning til møder i huset efter aftale med den driftsansvarlige
  • Holde mødelokaler og fællesområder pæne og ryddede
  • Hente ting i byen f.eks. pakker og andet
  • Hjælpe ved afholdelse af større arrangementer i huset
  • Vikariere ved den driftsansvarliges fravær blandt andet med pasning af dørtelefon, modtagelse af gæster, leverandører m.v.
  • Hjælpe organisationerne i huset efter nærmere aftale
  • Øvrige hverdagsopgaver

Læderstræde 20 er et hus i fire etager uden elevator, så du skal dagligt kunne bevæge dig op og ned i huset på trapper.

 Din profil

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er over 18 år – måske holder sabbatår efter afsluttet gymnasial uddannelse?
  • Er serviceminded, har ordenssans og er mødestabil
  • Er udadvendt, har godt humør og bidrager til den gode stemning i huset
  • Har lyst til at være en del af det grønne fællesskab

Praktisk information

Arbejdspladsen er Læderstræde 20, 1201 København K.

Den ugentlige arbejdstid er ca. 30-35 timer (aftales nærmere). Mødetiden vil være kl. 8.30/10.00 til 15.00/16.00, mandag til fredag.

Send din ansøgning til driftsansvarlig Louise D. Ørsted på ldo@laederstraede20.dk.

Ansøgningsfristen er 17. juni 2024, og vi forventer at holde samtaler i uge 26.

Tiltrædelse 1. august 2024.

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til Louise D. Ørsted på tlf. 23371433.

 Om Læderstræde 20 Aps

Det er vores fælles vision, at Læderstræde 20 skal udvikle sig til en platform for dialog om bæredygtig omstilling for alle relevante aktører og beslutningstagere i offentligt, privat og civilsamfunds regi. Derfor er Læderstræde 20 et forpligtigende fællesskab med et ønske om løbende at udbygge og styrke samarbejdet med relevante aktører i – og udenfor – Læderstræde 20. Det er vores mål, at Læderstræde 20 kan styrke hele det grønne Danmark, og bidrage til at sætte turbo på den bæredygtige omstilling, nationalt og internationalt.

Beboerne tæller en række grønne aktører i Danmark: CONCITO, Plastic Change, Tænketanken Hav, Center for Applied Ecological Thinking, Democracy X og KR Foundation. Vi arbejder med at skabe ny viden, engagement og handling i den grønne omstilling.

Kontakt
Inge
Sekretariatschef