Kommunikationsstudent til CONCITOs program for børn og unge

Job i CONCITO
Ansøgningsfrist
Skoleelever på tur med CONCITOs klimaambassade ser på grøn facade
Er du drevet af en passion for klima og bæredygtighed - og har du interesse i, hvordan vi bedst kommunikerer om det til børn, unge og undervisere? Så er du måske vores nye kommunikationsstudent, der skal være med til at understøtte Klimaambassadens aktiviteter på skole- og ungeområdet med fokus på videoproduktion.

Klimaambassaden er den grønne tænketank CONCITOs program målrettet børn og unge med fokus på grøn dannelse og uddannelse. Vi sætter CONCITOs viden og anbefalinger i spil både gennem konkrete undervisningsforløb, opkvalificerings tilbud til lærere, ung-til-ung fællesskaber samt strategiske netværk.

Din rolle vil primært tage udgangspunkt på projektet "Klimapakker", som er et opkvalificeringstilbud for undervisere i udskolingen og på ungdomsuddannelser, hvor de nemt kan tilgå relevant, faglig og aktuel klimaviden.

Du kommer til at indgå i vores team, hvor vi arbejder dedikeret og kreativt med at formidle CONCITOs viden på forskellige måder til forskellige målgrupper.

Kommunikationsstudent:

Som kommunikationsstudent i Klimaambassaden vil du bistå med følgende opgaver:

  • filme CONCITO-eksperter, hvor det faglige indhold målrettes lærere
  • redigere video med en specifik målgruppe for øje
  • udarbejde og gennemgå tekster med fagligt indhold til lærere
  • producere indhold til web/sociale medier om Klimaambassadens aktiviteter
  • bistå med planlægning og gennemførsel af workshops, oplæg, faglige netværksmøder mm.

Hvilke kompetencer søger vi:

  • Du har erfaring med videoproduktion
  • Du interesserer dig for klimadagsordenen
  • Du er dygtig til at formulere dig på skrift
  • Du har kompetencer til at målrette kommunikation til specifikke målgrupper
  • Du er grundig, struktureret, har strategisk sans og et godt overblik

Praktisk information 

Stillingen er som udgangspunkt på 10-15 timer om ugen. Der er høj fleksibilitet i forhold til at lægge timerne, så de passer ind med dine studier og eksamensperioder. 

Send din ansøgning og CV til job@concito.dk mærket ”Student til Klimaambassaden” snarest og senest d. 15. august. Vi indkalder udvalgte ansøgere til samtale løbende med henblik på tiltrædelse hurtigst mulig.

Kontakt seniorkonsulent Stefan Bruse thor Straten (ss@concito.dk / 26 14 84 12) eller programchef Synnøve Kjærland (sek@concito.dk / 29 89 67 54) hvis du har spørgsmål til stillingen.  

Arbejdspladsen er i CONCITOs sekretariat, Læderstræde 20, 1201 København K.

CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Om CONCITO

CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 130 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere – stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.

 

Kontakt
Synnøve
Programchef, Klimaambassaden
Stefan
Seniorkonsulent, Klimaambassaden