Vi skal lande en mand på månen
I foråret 1961 forslog den amerikanske præsident, John F. Kennedy, at lande de første mennesker på månen og bringe dem sikkert tilbage inden udgangen af årtiet. Konteksten var selvfølgelig den kolde krig og våbenkapløbet mellem Sovjetunionen og USA. Da John F. Kennedy foreslog Apollo-projektet gjorde han det derfor ikke med økonomiske argumenter eller fordi det var bekvemt. Han gjorde det fordi det var nødvendigt. For USA var det et klart valg mellem frihed og tyranni.
Da Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i 2008 lancerede ideen om et fossilfrit Danmark i 2050, gjorde han det heller ikke med økonomiske argumenter eller henvisning til at det var omkostningseffektivt. Han gjorde det hovedsageligt fordi vi skulle styrke den frie verden ved at svække gas- og olieafhængigheden. Valget måtte aldrig stå mellem olie og ytringsfrihed, lød argumentet. Samtidigt understregede Fogh dog også, at en ambitiøs klimapolitik gik hånd i hånd med vækst og nye arbejdspladser. Vi bør ikke betragte grøn politik som en omkostning, men som en gevinst, konkluderede Fogh dengang.
Den dag i dag er vi i Europa stadig afhængige af importeret olie og gas. Vi bruger faktisk 10 mia. kr. - dagligt - på at importere fossile brændsler til Europa. Vi kunne bruge disse penge meget mere visionært ved at satse på bæredygtig energi. Produceret med de teknologier som vi i Europa på innovativ vis har udviklet.
Den mentale udfordring er den største
I sommeren 1969 landede de første mennesker på månen. Det gjorde de ikke fordi John F. Kennedy havde spurgte Kongressen om de mente, at det var omkostningseffektivt at lande en mand på månen. På samme måde, så var det heller ikke et spørgsmål om omkostningseffektivitet, der fik danskerne til at udvide fjernvarmenettet efter 70’ernes oliekriser – selvom det i dag har vist sig at være omkostningseffektivt.
Udover at lande de første mennesker på månen – en enestående historisk bedrift – så medførte NASAs Apollo-program også en række teknologiske spin-offs, som har haft betydning på en lang række ting – lige fra materialet i vores løbesko er lavet af til hvordan vi isolerer vores huse. Alt sammen noget vi stadig drager nytte af.
I dag står vi i en lignende situation, men denne gang er kapløbet ikke en kamp mellem stormagter, men et kapløb mellem, hvor hurtigt klimaforandringerne udfolder sig og hvor hurtigt klimaløsningerne udvikler sig.
Det er et kapløb, vi ikke har råd til at tabe. Vi kan vinde kapløbet, men det kræver en massiv indsats fra ingeniører, borgere, forbrugere, virksomhedsledere og politikere. Uden handling er ord ikke meget værd. Med den nye aftale i Paris, har verdenssamfundet vist, at den politiske vilje er til stede. Parisaftalen er et godt startskud på kapløbet. Nu skal ord forvandles til handling.