Åben skole i et lukket land

2. marts 2021

Den grønne omstilling kan ikke vente på, at pandemien driver over – og det kan en ny generation af aktive medborgere heller ikke.

Derfor kastede en række 7. og 8. klasser i Furesø Kommune i de forgangne uger sig over forløbet "Unge stopper madspild". Det foregik virtuelt, men fokus var på alt det, eleverne kan gøre uden for skærmen. De lavede restemad, rodede i skraldespande og lagde planer sammen med lokale supermarkeder. Undervejs blev både procentregning og den seneste forskning i CO2-aftryk gjort helt konkret.

Lærerne har fået en klar oplevelse af, hvad den virkelighedsnære fjernundervisning kan: ”Det her skaber et break og en meget større motivation end den almindelige fjernundervisning. Forskellen er, at det handler om noget reelt,” siger lærer i 8. G på Stavnsholtskolen Anne Møller.

Hendes kollega Alireza Gorgin supplerer: ”Sådan et projektforløb kan faktisk virke bedre som fjernundervisning. Det giver færre forstyrrelser og større frihed for eleverne til at disponere tiden. Hele klassen har arbejdet koncentreret og taget ansvar – og nogle af dem var faktisk også på om aftenen for at følge op på deres aftaler med folk uden for skolen.”

Eleverne udvikler løsninger
I forløbet skulle eleverne udvikle løsninger i dialog med for eksempel skraldere, køkkenfolk og supermarkeder. De foreslog blandt andet madlavning med datovarer på ungdomsskolens hold, en kantineordning med madspildsvarer og en app med resteopskrifter.

Eleverne skulle beregne klimaeffekten af deres ide med helt nye tal fra Den store klimadatabase, som CONCITO netop har udgivet. Her kunne de slå CO2-aftrykket op for deres specifikke madspildsvarer, så den ellers abstrakte klimaforskning blev helt konkret. 

Forløbet sluttede med en fælles ’kampdag’, hvor de deltagende elever op til havde udvalgt de seks  bedste idéer, som blev præsenteret for et ekspertpanel samt Furesøs borgmester. Idéen om at tilbyde et bæredygtighedsvalgfag fik flest stemmer fra eleverne. Lærerne bakkede også idéen op, og en repræsentant for kommunen vil gå videre med idéen til byrådet. 

En del af den grønne omstilling
Forløbet er udviklet af Demokratiskolen og CONCITOs Klimaambassade i samarbejde med Den grønne omstilling og skolernes makerspace Fremtidsværkstedet i Furesø Kommune.

”I Klimaambassaden har vi fokus på, at eleverne arbejder så praksisnært som muligt, når de har klima på skoleskemaet. Vi har glædet os virkelig meget til at høre elevernes kreative bud på, hvordan madspild kan reduceres lokalt i Furesø og se, hvordan de har brugt det helt nye dataset fra Den store klimadatabase til at vurdere effekten af deres idé”, siger projektchef i CONCITOs Klimaambassade Synnøve Kjærland.

Hun håber, at eleverne gennem projektet er blevet klogere på, hvordan man som helt almindelig borger kan være mere klimavenlig i sin hverdag.

For kommunen er forløbet både et anderledes pædagogisk tilbud og et værktøj til grøn omstilling:
”I Furesø har den grønne omstilling skabt markante resultater: Den kommunale CO2-udledning er reduceret med 56 %, der er økologi i alle kommunens køkkener, 1.300 børn er uddannet af affaldsambassadører og meget mere. Vi har blandt andet fokus på at understøtte alt det, borgere og virksomheder selv kan gøre. Med det her forløb oplever de unge at kunne lave hverdagshandlinger, der bidrager til grøn omstilling, når de kommer med konkrete ideer der kan inspirere andre borgere og virksomheder til at spilde mindre mad”, siger projektleder for Den grønne omstilling i Furesø Stine Rahbek Pedersen.

Eleverne fra ’vindergruppen’ vil gerne arbejde videre med deres idé, og Klimaambassaden vil derfor i den kommende tid tage en snak med eleverne og kommunen om, hvordan vi kan støtte op om at få den realiseret.