EU skal være klar til at øge klimaambitionerne

EU-Kommissionen fremlagde i går sin vurdering af de næste skridt i EU’s klima- og energipolitik som følge af vedtagelsen af COP21-aftalen i Paris samt et forslag om EU’s undertegnelse af Paris-aftalen. 

Kommissionen lægger op til, at EU nu bør fokusere på at implementere sine nuværende klimamål for 2030, som samlet vil reducere EU’s drivhusgasudledning med 40 pct. i forhold til 1990. Samtidig lægges der vægt på at, at Europa-Parlamentet og Rådet fremskynder vedtagelsen af de konkrete lovgivningsforslag som Kommissionen vil fremlægge i løbet af det kommende år.

Ifølge Kommissionens meddelelse vil det først være relevant at overveje mere ambitiøse målsætninger for EU, når Paris-aftalens første globale ”stock take” finder sted i 2023. Det er simpelthen for uambitiøst. 

Det er helt forståeligt, at Kommissionen ikke kommer på banen med nye målsætninger blot få måneder efter Paris-topmødet, i betragtning af, hvor store politiske sværdslag, der skulle til for at få 2030-rammen på plads i 2014. 

Til gengæld er det for slapt, at Kommissionen slet ikke anerkender behovet for at sikre, at EU følger den ambitiøse logik, som EU selv var bannerfører for i forhandlingerne om Paris-aftalen. Nemlig at gøre det klart allerede nu, at alle verdens lande – og dermed også EU – skal gøre endnu et forsøg på at skrue op for ambitionerne allerede frem mod 2020.  

Af Paris-aftalen fremgår det, at verdens lande allerede i 2018 skal  mødes til en første ”faciliterende dialog” om status for den fælles indsats med henblik på at holde temperaturstigningerne ”et stykke” under 2 grader og stræbe efter 1,5 grader. Det er det første vigtige skridt i den ambitionsmekanisme, som er en helt afgørende forudsætning for at sikre de nødvendige globale drivhusgasreduktioner. 

 
 
Illustration af ambitionsmekanisme med evalueringer og nye mål hvert femte år.

Med sit mål om 40 pct. drivhusgasreduktion i 2030 vil EU kun akkurat være på sporet i forhold til at levere sit bidrag til den globale indsats for at holde temperaturstigningen under 2 grader.

Når EU’s miljø- og klimaministre fredag mødes til den første politiske drøftelse af Paris-aftalen, bør Danmark arbejde for, at EU sender et klart signal om, at man allerede i 2020 er klar til at spille en aktiv rolle i at øge de globale klimaambitioner og at man samtidig anerkender behovet for at øge EU’s reduktionstakt markant frem mod 2050.

Det vil være et helt afgørende signal, og skal sikre, at EU’s klimaambitioner ikke fastlåses på et for lavt niveau helt frem til 2030. EU tog ambitionsmekanismen alvorligt på vejen til Paris, og det bør vi selvfølgelig også gøre på "Vejen fra Paris", som Kommissionens nye meddelelse hedder.