Klimakrisen er alvorligere end frygtet og kalder på hurtigere handling nu
IPCC-rapporten dokumenterer mere detaljeret og med større sikkerhed, at klimapåvirkninger og risici er mere omfattende og alvorlige end vurderet i tidligere rapporter, samtidig med at de indtræffer ved lavere grader af global opvarmning.
Den understreger budskaberne fra ’IPCC-særrapporten om 1,5 grader’ om, at påvirkninger og risici stiger voldsomt mellem 1,5 og 2 grader – og i det hele taget ved hver lille trinvis temperaturstigning. ”Overshoot”, dvs. midlertidig overskridelse af et givent temperaturmål med særligt fokus på 1,5 grader, vil med stor sandsynlighed føre til signifikante og irreversible påvirkninger samt øge risikoen for alvorlige klimahændelser.
Det kræver hurtige og drastiske reduktioner af de globale drivhusgasudledninger at holde råderummet for effektiv klimatilpasning åbent. Men selv med accelererede emissionsreduktioner og øget tilpasning vil prisen for de blivende klimaforandringer - tabs- og skadesomkostninger), stige signifikant i fremtiden.
Her følger de tre væsentligste nedslagspunkter i rapporten, som kræver øjeblikkelig politisk handling:
1. Der er behov for et markant gearskifte i klimatilpasningsindsatsen
Den nuværende globale opvarmning, på omkring 1,1 grader, har allerede medført en række faretruende klimaforandringer i form af øget hyppighed og intensitet af ekstremvejr såsom tørke, hedebølger, brande, oversvømmelser og storme. Disse klimaforandringer har allerede nu alvorlige konsekvenser for mennesker, samfund og økosystemer samt deres robusthed.
Selv under den nuværende globale opvarmning, er klimatilpasningen utilstrækkelig globalt set. IPCC-rapporten viser ydermere, at der nu opstår grænser for tilpasning og at der er eksempler på ’fejltilpasning’, hvor sårbarheden øges fremfor at blive mindre.
På den positive side er der sket en global stigning i tilpasningstiltag siden den forrige IPCC-rapport. Dog er klimatilpasningsindsatsen fortsat domineret af reaktive og inkrementelle tiltag, der er små i størrelse, sektor-specifikke og målrettet nuværende eller kortsigtede klimaforandringer og risici.
Der er behov for transformativ tilpasning, der sikrer systemiske ændringer og realiserer gensidige gevinster mellem tilpasning, økosystemer og samfund. Rapporten fremhæver en række eksempler på økosystembaseret tilpasning, der på samme tid fører til samfundsmæssige og menneskelige gevinster.
Generelt viser rapporten dog tydeligt, at vi stadig har begrænset viden og dokumentation for effektiviteten af tilpasningstiltag, og at effektiviteten vil falde med højere global opvarmning.
2. Klimapåvirkninger, tab og omkostninger vil stige signifikant i fremtiden
Ser vi frem mod 2040, vil klimaforandringer medføre store og uundgåelige stigninger i risici på grund af de historiske udledninger af drivhusgasser. Rapporten finder, at risikoen afhænger stærkt af de underliggende trends i sårbarhed og tilpasning.
Rapporten identificerer, derudover, mere end 130 nøglerisici, der på længere sigt (dvs. efter 2040) vil blive kritiske. De vil blive udbredte, systemisk gennemgribende og potentielt irreversible, medmindre det lykkes at gennemføre hurtige og drastiske reduktioner i de globale drivhusgasudledninger.
Klimaforandringer er forbundet med stigende skades-, tabs- og tilpasningsomkostninger. Den nye IPCC-rapport vurderer alle disse typer omkostninger til at være højere end i tidligere rapporter, og omkostningerne stiger kraftigt med graden af den globale opvarmning.
Rapporten viser et behov for bedre og mere opdaterede estimater af både tilpasnings- og skades-omkostninger, men underbygger, at omkostningerne ved ikke at handle vil være langt større end omkostningerne forbundet med klimabegrænsning og -tilpasning.
Samtidig ser det ud til, at selv om klimaforandringerne er accelereret, så har finansieringen til klimatilpasning været relativ stabil over de seneste år. Det betyder, at der allerede nu mangler penge til klimatilpasning. Behovet -vil vokse betydeligt i fremtiden, hvis der ikke sker et fundamentalt skifte mod øgede investeringer og finansiering.
Ydermere står det klart, at tabs- og skadesomkostninger vil stige signifikant selv under øget tilpasning og accelererede emissionsreduktioner. Rapporten vil spille en væsentlig rolle i hele diskussionen omkring tab og skader som der er særligt fokus på frem mod de årlige internationale klimaforhandlingerne (COP27).
3. De mest sårbare befolkningsgrupper og økosystemer rammes hårdest – både nu og i fremtiden
Rapporten viser, at klimaforandringer er et globalt problem: hedebølger, stigende vandstand i havene, ekstremt vejr, kollapsede økosystemer, økonomiske tab, forstyrrelse af fx fødevareforsyninger og øget ustabilitet forudses at ramme globalt. Der er dog store regionale forskelle, og de mest sårbare befolkningsgrupper og økosystemer rammes hårdest – både nu og i fremtiden.
Fattige økonomier er blevet hårdest ramt af klimaforandringerne, og mennesker i fattigere lande har størst sandsynlighed for at dø på grund af ekstremt vejr. Klimaforandringer har øget uligheden i og mellem lande, og flere millioner mennesker vil blive tvunget ud i ekstrem fattigdom, hvis opvarmningen fortsætter.
Endeligt dokumenterer den nye IPCC-rapport i høj grad sammenhængene mellem klimapåvirkninger, økonomi, fattigdom, ulighed, migration og humanitære kriser. Det hænger uløseligt sammen. Derfor er det nødvendigt med integrerede klimarobuste tilgange, der både tager hånd om emissionsreduktioner, klimatilpasning og bæredygtige udviklingsmål Velfungerende institutioner og god governance er centrale i denne sammenhæng.
