Parisaftalen: Verden går nu samlet i grøn retning
Med Parisaftalen har 195 lande for første gang fundet sammen i kampen mod klimaforandringerne.
Verdens lande fik i dag kørt en aftale i hus, som i teorien gør det muligt at skrue ambitioner op over tid og dermed holde os under 2, og måske helt ned omkring 1.5 graders global opvarmning inden udgangen af dette århundrede.
Med den ultimative målsætning om at stræbe efter 1,5 graders global opvarmning, udtrykker man solidaritet med de mest sårbare lande og befolkninger, og med store gevinster for også dyr, planter, økosystemer, fødevare- og vandforsyningssikkerhed, samt enorme besparelser i undgåede klimaomkostninger. Genrejsning af op mod 100 mio. hektar skov er også en umiddelbar konsekvens af aftalen. Karbon markeder vil dække nogle af verdens største økonomier, og der vil generelt ske en gradvis udfasning af fossil energi overalt.
For at nå målet skal vi sikre global karbonneutralitet i sidste halvdel af dette århundrede. Målet herom kunne have været mere konkret, men retningen er klar. Vi i de rigeste lande skal gå forrest, men udviklingslandene er også forpligtet til at handle så godt de nu kan, og med lovning om voksende økonomisk støtte fra de rigeste lande.
Man besluttede også at skabe den dynamiske ambitionsmekanisme, som gør det muligt hvert 5. år, at revurdere vores indsats, og på den baggrund at øge vores samlede globale indsats. Allerede i 2018 starter en ny runde med at definere højere ambitioner.
Det er på den måde en historisk aftale.
Men alle de fine ord skal nu omsættes i handling. Pengene skal findes, og evnen til at handle på nødvendigt skala og med den rigtige hastighed skal nu udmøntes i alle lande.
Det vil kræve en helt enorm indsats overalt, og kan nærmest sammenlignes med det amerikanske ”moon project”, bare på global skala.
Den rigtig gode nyhed er, at der samtidigt med forhandlingerne er sket et gennembrud i den private sektors holdning til en global omstilling. Som tidligere beskrevet så har byer, investorer og virksomheder sat klare mål og hensigtserklæringer som sammenlagt omfatter billioner af kroner, og som klart illustrerer, at verden nu vil bevæge sig i den rigtige retning uanset den nye aftales status.
Morgendagens farve er grøn, og gårsdagens er sort. Vil man med på vognen, så er det nu. På den måde er COP21 ”mulighedernes COP”, og det gælder nu for alle aktører om at finde sig selv på den rigtige side af kurven.
Både fra nord og syd har man skulle give lods på vigtige prioriteter for at nå hertil, og også derfor kan man tale om en ”realistisk” aftale i Paris, der på nogle områder ikke er lige så ambitiøs som det man prøvede i København, men som nu har nationalt ejerskab fra i hvert fald 187 lande, der har indsendt klimaplaner.
Grundlæggende har u-landene mistet henvisning til tidligere forpligtigelser om ”ny og additionel” finansiering udover udviklingshjælp, samt mistet sprog på krav om ”dybe reduktioner” i i-landenes udledninger. Til gengæld fik man ”Tab og Skade” afspejlet i teksten, som skal adressere de permanente skader og tab, som klimatilpasning ikke kan klare, og man fik fastholdt en opdeling i ansvaret mellem i-lande og u-lande (der dog ikke fritager dem helt). Og man fik sikret et ”gulv” på $100 milliarder i støtte fra 2020, som herefter skal stige.
På i-landenes side kunne man have ønsket sig langt stærkere sprog på også u-landenes fremadrettede ansvar, men differentieringsprincippet blev delvist udvandet, man undgik fastsættelse af specifikke finansieringsmål før og efter 2020, og man undgik spørgsmålet om erstatning og kompensation for permanente tab og skader.
Summen af det hele er, at vi ikke med aftalen rammer 2 grader, og at en langt større indsats vil være påkrævet de næste årtier for at ramme mellem 2 og 1,5 grader. Men med de nu 187 indsendte klimaplaner og byernes, investorernes og virksomhedernes uendelige række af udmeldinger er der begrundet tro på, at vi nu vil bevæge os fremad i samlet flok.
Lad os derfor hæfte os ved det potentiale, som en grøn omstilling medfører, både for Danmark og for verden, men samtidigt være 100 % skarpe på, at det skridt vi tager nu, kun er et første skridt på en lang rejse, der skal sikre global karbon neutralitet i sidste halvdel af århundredet.
Vi skal vedholdende holde os selv og den danske regering op på ikke at tøve i omstillingen, men at gå forrest for at høste de enorme gevinster der er for os alle ved at skabe, leve og bo i et bæredygtigt samfund uden CO2-udledninger.
For Danmark er det kun et spørgsmål om vi har politisk vision og lederskab i vores fremadrettede indsats.