Undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne

På den digitale undervisningsplatform Sustainable.dk, målrettet STX, HTX og erhvervsskoler har Klimaambassaden udviklet frit tilgængelige undervisningsmaterialer med forskellige temaer indenfor området klima og bæredygtighed.

Sustainable.dk er målrettet undervisning i STX og HTX’s samfundsfaglige og naturvidenskabelige forløb, og dertil er der nu udviklet et digitalt undervisningsmateriale til erhvervsskoler og tekniske gymnasier om bæredygtigt byggeri. 

Undervisningsmaterialerne er løsningsorienterede og inddrager eleverne i aktivt selv at være med til at finde fremtidens løsninger. Med det store fokus på digitalisering i skolerne imødekommer den digitale platform denne efterspørgsel, da den udnytter iPadens og andre digitale enheders muligheder for interaktion og læring, såvel som at platformene er med til at understøtte elevernes digitale dannelse.

Alle materialerne kan bruges enten som hele, længerevarende undervisningsforløb, eller kapitlerne kan bruges som enkeltvise temaer i undervisningen. 

Naturvidenskabligt grundforløb

Det naturvidenskabelige grundforløb målrettet eleverne på STX og HTX tager eleverne gennem de fem temaer: forbrug & bæredygtighed, energi, vand, skov & natur og transport. Materialet kan findes her

Det globale syd - samfundsfag
Det samfundsvidenskabelige forløb berører temaerne klimaudfordringen og det globale syd, international klimapolitik og fremtidens bæredygtige udvikling, og det er tilgængeligt her.

Bæredygtigt byggeri
Det digitale undervisningsmateriale til erhvervsskoler og tekniske gymnasier om bæredygtigt byggeri behandler temaerne den bæredygtige by, materialer, indeklima og energi. Læs mere her

Læremidlerne til både STX og HTX kan findes på Sustainable.dk

Sustainable.dk er udviklet med støtte fra Foreningen Roskilde festival og Undervisningsministeriets tips og lotto midler og Danida's oplysningspulje.