EU og Klima

Denne klimapakke giver et overblik over EU’s udvikling og målsætninger inden for klimapolitik og grøn omstilling. Du vil blive præsenteret for den aktuelle status for EU’s grønne omstilling, og hvordan EU’s institutioner arbejder for at skabe politisk forandring til gavn for mennesker, klima og miljø.

Hvordan hænger europæisk klimapolitik og klimaforandringer sammen?

De stadig mere ekstreme vejrforhold sætter sit præg i Europa og vidner om, at klimakrisen er et grænseoverskridende problem, der kræver grænseoverskridende handling. Derfor er europæisk klimapolitik afgørende for at håndtere klimaforandringerne og samtidig en nødvendighed for at imødekomme en fremtid med stigende temperaturer, havvandsstigninger og ændrede økosystemer. I den forbindelse er EU-samarbejdets politiske institutioner med til at sætte retningslinjer, der forpligter medlemslandene til at arbejde for en bæredygtig fremtid.

I 2019 erklærede Europa-Parlamentet klimakrise i EU og globalt med en opfordring til Kommissionen om at målrette sine forslag mod at begrænse den globale opvarmning. Dette har ført til, at EU har skruet op for ambitionerne inden for klimapolitikken, og i 2021 trådte EU’s klimalov i kraft, med en juridisk bindende målsætning om Europa som det første klimaneutrale kontinent i 2050. Klimaloven udsprang af en øget bekymring for klimaforandringernes konsekvenser rodfæstet i en motivation for klimahandling blandt både EU-borgere og politikere.

Inspiration og undervisningsmaterialer fra Klimaambassaden

Ungdomsuddannelser:

Find flere supplerende materialer under de forskellige undertemaer i Klimapakken eller CONCITOs temaside om EU.