Bygninger og grøn omstilling

Ny ”smart” mærkning af bygninger på vej?

Som følge af EU’s bygningsdirektiv skal Kommissionen fastsætte en fælles EU-ordning om en Smart Readiness Indicator (SRI), som på en enkel måde skal beskrive, hvor intelligent en bygning er. Danmark har endnu ikke besluttet sig for om, og hvordan ordningen skal implementeres, men der igangsættes en testperiode.

De senere år er IKT-området (Informations- og Kommunikations Teknologi) udviklet kraftigt gennem anvendelse af billige sensorer og installationer med øget intelligens. Det er derfor nærliggende at løse bygningers energi- og indeklimaproblemer ved hjælp af blandt andet øget intelligens. Og hertil forstærke bygningers samspil med de omgivende energinet. En ”Smart readiness indicator” kan spille en rolle i at fremme mere intelligente bygninger.

Projektet Bygninger og Grøn Omstilling har udarbejdet et fremsynsnotat om " Ny mærkning af bygninger på vej? - den såkaldte ”Smart readiness indicator”". Fremsynsnotatet findes også i en pixi-udgave.

Se præsentation om en Smart Readiness Indicator her:

Kontaktperson: Christian Jarby, e-mail: cj@rgo.dk

Hovedpointer fra fremsynsnotatet

Det forventes, at:

  • Indførelse af en SRI-ordning i Danmark kan betyde øget fokus på de områder, som SRI måler på, herunder det samlede energiforbrug, indeklimaet i bygningerne og samspillet med brugerne og energisystemerne mv.
  • Det vil være oplagt for danske virksomheder at gå ind i dette forventeligt stærkt voksende marked, hvilke kan bidrage til, at Danmark er i front med den grønne omstilling.
  • Potentialet for at udbyde SRI-metoden kommercielt som en mærkningsordning (som energimærkning) er usikkert, så længe der ikke er krav fra myndighederne om det.
  • Der vil givetvis være en kommerciel interesse fra branchen i at være med til at udbrede ordningen.
  • Der skal ske en opkvalificering og eventuel godkendelse af de konsulenter, der skal indgå i ordningen.

Se ovenstående fremtidsnotat for yderligere informationer.

Projektet Bygninger og grøn omstilling er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond og udføres af CONCITO med Rådet for Grøn Omstilling som projektpartner. Ea Energianalyse og Teknologisk Institut indgår som faglige videnspartnere. 

rådet for grøn omstilling og concito
Kontaktpersoner

Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent, CONCITO, sdm@concito.dk, 30 89 60 80

Christian Jarby, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, cj@rgo.dk, 20 14 72 45