CO2 neutral biomasse er begrænset

Af Thomas Færgeman, direktør i Danmarks grønne tænketank CONCITO

Så kom det: regeringens energiudspil. Et ambitiøst udspil, der klogt bygger ovenpå VK-regeringens Energistrategi 2050, og som primært satser på vind og energieffektivisering.

Et udspil, der har en perlerække af konkrete mål fra 2020 og frem mod 2050. Et udspil, der muliggør en omfattende forsyning med elektricitet til både de individuelle boliger og til transportsektoren og dermed bæredygtigt kan medvirke til at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer. Et udspil, som ultimativt vil kunne vise omverdenen, at Danmark fortsat er et rigt og godt land selvom vi har droppet tilværelsen som fossil-junkie.

Kort sagt er der masser af roser i den nye energipolitiske buket – men der er også et par tidsler: Dels finansieringen gennem øget PSO-afgift, som er for hård ved erhvervslivet og lavindkomstfamilierne, dels den ganske massive satsning på biomasse.

I forhold til biomasse gælder det, at energi baseret på biomasse såsom træpiller og halm normalt regnes for at være CO2-neutralt. Men nye undersøgelser peger på, at mængden af biomasse, der reelt bidrager til nedbringelse af drivhusgasser her og nu, er begrænset. Det viser en ny rapport som vi i CONCITO udgav i sidste uge.

Rapporten konkluderer, at især en øget brug af træpiller i energisektoren kun i mindre omfang vil bidrage til reduktion af den globale udledning af drivhusgasser frem mod 2050. Det bør der naturligvis tages højde for i den kommende energiaftale.

CONCITOs rapport identificerer fire hovedgrunde til, at biomasse ikke blot kan betragtes som CO2-neutral:

1. Tidsaspektet: Hvis vi skal have en chance for at holde den menneskeskabte globale temperaturstigning under 2 grader, skal udledningen af drivhusgasser i 2050 være halveret i forhold til udledningen i år 2000. Dette kan blive svært ved en kraftigt øget brug af biomasse, der ofte indebærer en stor nu-og-her frigivelse af CO2.

Det er dette argument, der har fyldt mest i pressen i ugen der gik – nemlig at nå man brænder træ af, som har lagret CO2 gennem en 100-årig periode, ja så tager det tilsvarende 100 år inden den afbrændte CO2 mængde er lagret igen. På lang sigt kan der sagtens være balance i et sådant energiskovbrug – men vi har ikke den luksus at kunne tænke så langsigtet i forhold til klimaudfordringen.

2. Alternativ anvendelse: Hvis Danmark i større stil skifter kullet ud med træpiller vil dette medføre en samlet en merefterspørgsel efter træ i forhold til situationen i dag. Det betyder, at der enten skal fældes mere træ, end der gøres i dag, eller også skal man holde op med at anvende træ til andre formål og bruge en større del af høsten til træpiller. Indregnes disse alternativer bliver nettoklimaeffekten ofte negativt på kort sigt.

3. Indirekte arealanvendelse: En merefterspørgsel efter biomasse vil kunne lede til øget afskovning, mindre fødevareproduktion og/eller øget intensivering. Effekterne heraf skal indregnes i den samlede klimabelastning.

4. EU’s kvotesystem: Da biomasse i dag regnes som CO2-neutralt i EU’s kvotesystem, vil erstatning af kul med biomasse føre til, at den tilsvarende mængde CO2 udledes et andet sted i EU. Hvis biomassen reelt ikke er CO2-neutral, vil det samlet forøge – og i værste tilfælde mere end fordoble - CO2-udledningerne i EU.

CONCITO’s budskab er ikke at vi skal stoppe udnyttelsen og produktionen af bioenergi. Derimod er det helt afgørende, at Danmark og EU lægger en strategi for en målrettet anvendelse og udbygning af den begrænsede mængde af bæredygtig biomasse, der er til rådighed. Herunder er der behov for at få fastsat bæredygtighedskriterier for alle typer biomasse til energiformål. Det håber vi regeringen tager med som en del af en ny energiaftale.

---

Debatindlæg bragt i Altinget, Energi & Klima, 29. november 2011