Erhvervslivets grønne strategi bør inspirere Løkke

Af Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv

For Danmarks fremsynede virksomheder har klima for længst gjort sit indtog på direktionsgangen. Spørg vores flagskibe. Danfoss, Grundfos, Arla, Vestas, Mærsk, Novozymes, Novo, Carlsberg. Her er ingen slinger: Virksomhedens klimaaftryk er et strategisk anliggende for virksomheden med CEO'en for bordenden.

Tænk, hvis vores statsminister på samme måde satte sig for bordenden og gjorde klima til et strategisk ærinde for regeringen. Det ville have massive implikationer for mobiliseringen i forhold til Danmarks grønne omstilling.

Det første, Lars Løkke Rasmussen ville gøre, var som statsminister for alvor at tage lederskab på den grønne dagsorden. I Tyskland har den grønne omstilling siden 2000 haft hjemme i et slags grønt kabinet, State Secretaries' Committee on Sustainable Development.

Kabinettet ledes af kansler Merkel med repræsentanter fra alle ministerier på højeste niveau. Her lægges strategien, implementeringen monitoreres, følges op og koordineres mellem ministerierne. Helt som en CEO vil gøre i samklang med sin bestyrelse. En dansk statsminister kunne fint kopiere denne model.

Men som Danmarks CEO ville vores statsminister også være ekstra opsat på at kommunikere og tale klimaudfordringen op, hvor den hører hjemme. Han ville lægge til grund, at alle videnskabelige data peger på et stort behov for "sense of urgency". Her i juni slog kloden – igen – historisk varmerekord. Isen i Arktis er reduceret til det mindste, der er målt.  

Han ville bemærke, hvordan flere og flere erhvervsledere i disse år aflyser "business as usual". Eller som det blandt andet står i rapporten "Seizing the global opportunity" udgivet under det globale initiativ The New Climate Economy: "Business as usual is no longer an option. Structural change is inevitable". De mobiliserer til handling. Det gør grøn realisme ikke.  

Som det næste ville vores statsminister som Danmarks CEO sørge for at formulere en klar vision og klare, langsigtede mål for forretningen Danmarks omstilling. Uden langsigtede mål står markeder og virksomheder i stampe. Der investeres ikke. Satses ikke.

Alt det vores statsminister vil undgå. For han ved godt, at Danmark tjener penge på grøn omstilling. Vi er det land i verden, der i dag sælger mest grøn teknologi målt som andel af BNP – om end en smule på retræten. Vi har meget at tilbyde – ikke kun på velkendte områder som vind og vand, men også løsninger til fjernvarme og fjernkøling spås at blive et nyt vækstlokomotiv for energibranchen.

Klare mål, rammer og langsigtede investeringer har drevet udviklingen. Her har Danmarks CEO en opgave. For nok har vi vores mål om 40 procents reduktion i 2020 og 100 procent vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035. Men derefter flyder det. Danmark skal for eksempel være uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Men hvad betyder det? Vi skal nedbringe vores CO2 i de ikke-kvotebelagte sektorer som bygninger, transport og landbrug med 39 procent i 2030. Ingen ved endnu, hvordan denne omstilling skal ske – og risikoen er, at beslutningen udvandes og udskydes i mange år. Var vores statsminister Danmarks CEO, ville han vide, at jo før den slags nødvendige beslutninger træffes desto bedre for forretningen.

Nu er vores statsminister ikke Danmarks CEO – og politik unægtelig ikke business. Men der er ingen grund til, at en statsminister ikke skulle lade sig inspirere af verden omkring og det erhvervsliv, der i stigende grad er drivkraften bag den nødvendige omstilling. Det ville tjene klimaet og Danmarks bundlinje.

---

Debatindlæg bragt i Altinget Energi og Klima den 25. august 2016

Foto: Hasse Ferrold/Venstre