Kalkulationsrente, bæredygtighed og etik

Af Torben Chrintz, videnschef i CONCITO

Rent teknisk er kalkulationsrenten – også kaldet diskonteringsrenten eller diskonteringsraten – den rente, man lægger til grund, når man skal beregne, hvad en given investering i fx vindmøller, motorveje eller naturgenopretning koster for samfundet.

Som et eksempel kan tages Storebæltsbroen: Udgifterne til at bygge broen skal betales i de år, hvor selve broen opføres, mens indtægterne fra bilisterne, der bruger broen, falder i fremtiden over en lang årrække. For at kunne sammenligne omkostninger og gevinster, som falder på forskellige tidspunkter, "oversætter" man omkostninger og gevinster i fremtiden til værdier i dag ved hjælp af en diskonteringsrate, hvor fremtidige værdier tilbagediskonteres til nutidsværdier. Valget af størrelsen af diskonteringsraten er afgørende for, om Storebæltsbroen er en god forretning eller ej, når man opstiller sit budget.

I forhold til klimapolitikken gælder det samme princip, idet nedbringelse af fremtidige drivhusgasudledninger ofte vil kræve investeringer her og nu.

Hvornår og hvor meget, det kan betale sig at investere, afhænger helt af den kalkulationsrente, man vælger at bruge – og dermed også, hvilken værdi man tillægger fremtiden og efterfølgende generationer.

Og dette er problemet i en nøddeskal – i Danmark har man en tradition for at anvende en kalkulationsrente, der alene betragtes som en rent teknisk værdi beregnet med udgangspunkt i nogle markedsrenter, men i virkeligheden udtrykker kalkulationsrenten også den værdi, vi tillægger vores efterkommere i forhold til os selv. Og selv om dette spørgsmål i høj grad er vedkommende for de fleste mennesker, er det yderst sjældent, at fastsættelsen af kalkulationsrenten er genstand for en offentlig debat. Og det er ærgerligt, for via den kalkulationsrente, man fastsætter, udtrykker man langt mere en etisk holdning – eller mangel på samme - end man gør ved sin kulturpolitik, sin kirkepolitik eller måske endda sin miljø og socialpolitik.

En høj kalkulationsrente betyder i praksis, at værdier, der skabes 30 år frem i tiden, stort set ikke tillægges nogen værdi. Og det er klart, at når vi taler klimapolitik og miljø- og naturpolitik med meget lange tidshorisonter, så er der et seriøst etisk problem i, at man ikke tillægger værdier på 50-100 års sigt nogen værdi i den praktiske politik.

Denne tankegang er faktisk ret ny, for økonomer har ikke altid benyttet sig af diskonteringsrenter. Frem til 1940'erne, hvor "New Welfare Economics" blev fremherskende i mange økonomiske kredse, var der generelt enighed blandt økonomer om, at diskontering var uetisk, og man havde den opfattelse, at der kunne begås alvorlige samfundsmæssige fejl ved i udpræget grad at lægge vægt på nutiden frem for fremtiden. Det er jo ganske interessant, at der på den økonomiske front er sket et etisk skred i tankegangen – så meget, at det nærmest er kættersk at tale om ingen eller meget lave (eller negative) kalkulationsrenter på projekter, der har til formål at dreje samfundet over i en mere bæredygtig retning.

I Danmark har vi med en kalkulationsrente på 5-7 % en af de højeste kalkulationsrenter i verden for sammenlignelige lande, og vi udskiller os ved slet ikke at betragte kalkulationsrenten som en etisk størrelse – det gør man i mange andre lande – ikke mindst i Tyskland og Storbritannien, hvor man i sidstnævnte bruger 1 % for meget lange tidshorisonter. Dette er også er årsagen til, at den britiske økonom Nicolas Stern nåede frem til, at det er en god forretning at redde verden fra de værste klimaforandringer. Var samme regnestykke lavet i Danmark, ville det faktisk være en rigtig dårlig forretning. Godt Christian den IV ikke havde den etiske holdning, da han valgte at genplante skovene i Danmark vel vidende, at der ville gå 150 år, før de ville give nytte til samfundet.

Det kan godt være, Christian den IV ikke vidste, hvad bæredygtighed var, men han handlede på mange måder bæredygtigt. Vi har besluttet, at vi skal være bæredygtige, men vi bliver det aldrig med mindre vi ændrer holdning til kalkulationsrentens størrelse og betydning – det ved folk bare ikke, og det er jo et eller andet sted dejlig bekvemt, for så kan vi jo nøjes med at tale om bæredygtighed.

---

Artikel bragt i Det Etiske Råds nyhedsbrev den 12. marts 2012.

Se også CONCITO-notatet Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente - fakta og etik.