Klimafrugterne hænger højt i 2013
Af Thomas Færgeman, direktør i CONCITO
2012 var et stort år for den danske klimapolitik. I marts blev der indgået et energiforlig med opbakning fra alle medlemmerne af Folketinget undtagen Liberal Alliance. På papiret leverer forliget en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 34 procent i 2020 målt i forhold til 1990. I 2013 vil regeringen så hente de sidste 6 procentpoint. Tilsyneladende skulle det jo være nemt nok. Men det er det ikke - af flere grunde.
Lige et hurtigt tilbageblik: I september 2010 kom Klimakommissionen med sin rapport 'Grøn energi', som viste, at det faktisk kan lade sig gøre på økonomisk ansvarlig vis at omlægge hele den danske energiforsyning, så den bliver uafhængig af fossile brændsler. VK-regeringen med daværende klimaminister Lykke Friis (V) i spidsen fremlagde i februar 2011 'Energistrategi 2050', hvor det overordnede mål var fossilfrihed i 2050. Den nuværende regering kom til i efteråret 2011 og stadfæstede i regeringsgrundlaget målet om fossilfrihed i 2050. Derudover skruede den op for klimaambitionerne med målet om 40 procents reduktion af drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til 1990.
Grundlæggende er der historisk bred opbakning til energipolitikken her til lands, og det skal bemærkes, at Danmarks mål er specielle, fordi det netop er fossilfriheden, der er i fokus. Skal man dryppe lidt malurt i bægeret, er det, at næsten halvdelen af drivhusgasreduktionerne i energiaftalen i 2012-2020 (7,5 procent) skal realiseres ved at erstatte kulbunkerne med træpillebunker i de store kraftvarme-værker, jf. figuren. Selv om træpillerne er fossilfrie, er det nemlig diskutabelt, om og hvor meget det faktisk reducerer udledningen af drivhusgasser.
Nu er turen så kommet til transporten og landbruget, der som nævnt 'kun' skal levere 6 procent. Det burde jo være nemt nok, når energisektoren leverer 34 procent.
Men som det ses af figuren, var Danmarks udledning af drivhusgasser allerede reduceret med knap 20 procent ved udgangen af 2011 i forhold til 1990. Det vil sige, at det nye energiforlig reelt leverer en reduktion på godt 14 procentpoint frem mod 2020. I det lys er yderligere 6 procentpoint pludselig relativt meget.
Og det er svære reduktioner at få i hus, al den stund at reduktionerne skal leveres af alle os, der kører bil eller aftager varer, som er fragtet i vare- og lastvogne. Ligeså skal en ikke ubetydelig del leveres af et landbrugserhverv med mange tusinde selvstændige landmænd, der generelt betragtet ikke er i en økonomisk forfatning, som levner ret meget plads til her og nu-investeringer.
I modsætning hertil står energisektoren, hvor man lidt groft sagt kun skal have Dong, Vattenfall, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme i spil for at få brikkerne til at falde på plads. Her er virkemidlerne typisk aftaler om afgiftsregimer, hvortil kommer forligsparternes beslutninger om investeringer i vindmølleparker og de efterhånden herostratisk berømte solceller.
I forhold til bilerne og bønderne vil regeringen i vinterens løb fremlægge udkast til en klimaplan, som bliver et katalog over virkemidler netop i de sektorer.
Ingen ved, præcis hvad der kommer i spil, men på landbrugsområdet bliver det blandt andet forslag om at udtage de lavest liggende jorder, som i dag afgiver store mængder CO2, fordi de er drænede. Ophører dræningen, ophører CO2-udledningen - og i øvrigt vil det også gavne biodiversiteten og vandmiljøet. Ligeledes kan det påregnes, at skovrejsning kommer i spil som kulstoflager, og at en række tekniske tiltag som ændring af foderet bliver inddraget.
På transportsiden vil alt fra højere brændstofpriser og kørselsafgifter over alternative drivmidler som gas, el, bioethanol og brint til styrkelse af den kollektive trafik komme i spil.
Det nye er, at der vil være samfundsøkonomiske beregninger med, som viser, hvad det egentlig koster samfundet at gennemføre de forskellige indgreb. Dermed bliver der mulighed for faktisk at vælge 'mest miljø for pengene'. Regeringen skal have ros for at fremlægge et katalog, hvor der efter sigende bliver rigtig god tid til at drøfte virkemidlerne i befolkningen, for først i efteråret 2013 skal hele pakken snøres sammen i en egentlig klimalov, der samordner energiforligets godt 14 procentpoint med en indsats i transport-og landbrugssektorerne.
Ifølge CONCITOs nye klimabarometer er der god klangbund i befolkningen for en mere ambitiøs klimaindsats. Her ønsker 46 procent af vælgerne nemlig, at det parti, de stemte på ved sidste valg, gør mere for at imødegå klimaforandringerne, mens kun 20 procent er imod en mere ambitiøs klimaindsats.
Dette er nok værd at have i baghovedet for klima-og energipolitikerne i løbet af 2013, hvor det ikke vil skorte på skræmmebilleder af, hvordan en ambitiøs klimaindsats vil dreje nøglen om på skiftevis dansk landbrug, vores eksport, vores transportsektor, vores detailhandel (som følge af øget grænsehandel) med meget mere.
Danskerne vil nemlig have handling - nu.
---
Analyse bragt i Politiken den 26. december 2013
Foto: Colourbox.dk