Landbruget ind på klimascenen

 

Mens vi stadig venter på regeringens klimaplan med virkemidler til opnåelse af Danmarks klimamål i 2020, er det på sin plads at minde om, at en stor del af løsningen ligger lige under vores fødder. Hvis vi udnytter det fulde potentiale for reduktion af drivhusgasser i landbrugssektoren, vil det ikke alene være et relativt billigt klimatiltag. Det vil samtidig bidrage til at løse Danmarks udfordringer med vandmiljøet og biodiversiteten. 

 

Ifølge regeringens klimamål skal Danmark reducere drivhusgasudledningen med 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Hvis energiaftalen leverer den forventede reduktion på 34 procent, skal de sidste 6 procent realiseres udenfor energisektoren, herunder i landbruget. Og det er på høje tid, at vi får fokus på klimapotentialet i landbruget. 

 

CONCITO-rapporten ”Organiske lavbundsjorder – natur-, miljø- og klimagevinster” viser nemlig, at udtagning af drænede organiske lavbundsjorder fra landbrugsdriften er et relativt billigt og meget effektivt virkemiddel til vedvarende nedbringelse af Danmarks drivhusgasudledning. Det er intet mindre end en win-win-win-løsning for klima, miljø og samfundsøkonomi. 

 

I løbet af det seneste århundrede er der i stor stil blevet drænet enge og moser for at udvide landbrugsarealet i Danmark. Størstedelen ligger op ad åer og vandløb, mens de resterende ligger i større sammenhængende områder som Store Vildmose og Åmosen. Da disse arealer i sin tid var våde, blev der ophobet kulstof i jorden i form af tørv, men når vandet bliver fjernet, bliver dette opbyggede lager af organisk materiale nedbrudt til CO2 og lattergas. Klimaeffekten herved er så stor, at de 70.000 ha organiske jorder, der i dag dyrkes, udleder hele 1,5 millioner ton CO2-ækvivalenter årlig. 

 

De vandløbsnære arealer bliver mere og mere udsat for oversvømmelser og har et lavere udbytte end den gennemsnitlige landbrugsjord. En uforholdsmæssig stor del af landbrugets drivhusgasudledning kommer således fra jorder, der giver et lavt udbytte. Disse jorder udgør generelt kun en mindre del af den enkelte bedrifts areal og kan derfor ofte udtages uden større konsekvenser for den enkelte landmand. 

 

I de tidligere højmoser er udledningerne højere end i ådalene, men udbyttet er også højere. Samtidig udgør den drænede mosejord typisk størstedelen af den enkelte bedrift, og et ophør med dræning betyder derfor også i praksis, at bedriften nedlægges. Tørvens nedbrydning betyder dog, at man om et par årtier vil stå tilbage med en sandjord af væsentlig lavere værdi end den nuværende sphagnumholdige jord. Det kan derfor være attraktivt for landmændene at lade sig købe ud eller bytte med jord andre steder i landet, mens den nuværende landbrugsjord stadig har værdi. 

 

Udtagningen af jord i ådalene vil kunne ske ved at give ejeren en engangskompensation svarende til faldet i jordens værdi, mens udtagning på højmoserne vil kunne ske ved et egentligt opkøb af jorden eller tilbud om anden jord. 

 

Den gennemsnitlige pris for udtagning vil skønsmæssigt være omkring 100.000 kr./ha for den enkelte landmand skal naturligvis kompenseres fuldt ud. Hertil kommer ca. 40.000 kr./ha i omkostninger til etablering af ny natur. Den samlede pris for at udtage 70.000 ha organiske jorder af landbrugsdrift vil rundt regnet være 10 milliarder kroner. De pågældende arealer vil herefter bevare og opbygge kulstof i jorden svarende til en reduktion på 1,5 mio. ton CO2-ækvivalenter om året. De tidligere højmoser vil, hvis der ikke gøres en umådelig stor indsats for at genoprette højmosefladen, formodentlig gro til i kratskov, der vil binde op til 12 ton CO2-ækvivalenter/ha om året. 

 

Alt i alt vil der, for et engangsbeløb på 10 milliarder kroner, kunne skæres 1,5 millioner ton CO2-ækvivalenter af den årlige danske drivhusgasudledning. Det svarer til at vi fjerner ¼ af de private personbiler fra vejene, eller næsten halvdelen af alle de danske husstandes almindelige elforbrug. Denne reduktion i drivhusgasudledningen vil vel at mærke være vedvarende, ligesom de øvrige positive effekter på vandmiljøet og biodiversiteten vil være det, mens udgifterne kun skal afholdes en gang. 

 

10 milliarder kroner er mange penge. Men hvis det skal sættes i relief af øvrige samfundsudgifter, svarer det til cirka en tredjedel af omkostningen til den omdiskuterede havnetunnel i København eller cirka syv års direkte og indirekte tilskud med fyring med træpiller i danske kraftværker, som koster staten i omegnen af 1,5 mia. kr. om året, uden at det har en dokumenteret positiv effekt på klimaet, der blot er i nærheden af effekten ved at udtage jorder. 

 

Landbruget har et stort potentiale til at bidrage til løsning af klimaudfordringen. Udover omlægning af driften af lavbundsjorderne er der store potentialer i lagring af kulstof i dyrkningsjorden og i produktion af biomasse. Mange af disse tiltag kræver dialog med erhvervet og en god portion politisk vilje – til gengæld kan vi få et bedre klima, mere natur og renere vand. Lad os komme i gang! 

 

---