Oplæg til en revolution af skatten

Reformernes tid er forbi. Danmark har brug for en skatterevolution, hvor en effektiv beskatning af forurening og naturressourcer anvendes til markante lempelser i både toppen og bunden af indkomstskattesystemet. Det er vigtigt for klimaet, uddannelsesniveauet og Danmarks muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Til gengæld hjælper skattelettelser næppe meget på danskernes arbejdsudbud. 

 

Så er det igen tid til en skattereform, hvis primære formål er at øge danskernes lyst til at arbejde. Midlet skal være at sænke skatten på arbejdsindkomst. Der er imidlertid hverken robust teoretisk eller empirisk evidens for, at en lavere marginalskat vil påvirke arbejdsudbuddet nævneværdigt. Der er ganske vist lavet enkelte undersøgelser på danske forhold, men usikkerheden ved disse må betegnes som så stor, at det er yderst problematisk, at anvende dem som grundlag for markante ændringer i skattebyrden mellem befolkningsgrupperne.

 

Den typiske topskatteyder er enten på vej op i eller i toppen af jobhierakiet. I disse stillinger er en høj arbejdstid typisk en indbygget del af jobbet. Hvor mange af Berlingskes topskatteydere har mon øget deres ugentlige arbejdstid pga. afskaffelsen af mellemskatten i 2010? Næppe mange når det kommer til stykket. 

 

Til gengæld risikerer man, at ægtefællen vil ønske at nedsætte sin arbejdstid, hvis topskatten lempes og familiens økonomiske råderum forbedres. Disse familieeffekter er ofte fraværende i de hjemlige analyser af effekterne på arbejdsudbuddet, selvom det måske er den væsentligste effekt på det danske arbejdsmarked. Det er således tankevækkende, at danskerne på familieniveau har et meget højt arbejdsudbud til trods for at Danmark har verdens måske hårdeste beskatning af arbejdsindkomst.

 

Det andet hovedargument for at lempe beskatningen af arbejdsindkomst er rettet mod bunden af arbejdsmarkedet, dvs. de lediges og enlige forsørgeres incitament til at søge arbejde. Her er problemet imidlertid i nok så høj grad diverse sociale ordningers indretning, således at tilskuddet fra disse ordninger aftrappes eller mistes, hvis man går fra ledighed til beskæftigelse.

 

At pege på indkomstskattens indflydelse på danskernes arbejdsudbud, som dansk økonomisk største udfordring, er stærkt problematisk. Og hvis diagnosen er forkert, bliver medicinen det også. Begge dele synes desværre at gælde for regeringens annoncerede skattereform.

 

Der kan dog være andre argumenter for at gennemføre en skattereform. Der tænkes her især på dansk økonomis to væsentligste udfordringer nemlig globaliserings- og klimaudfordringen.

 

En høj marginalskat på arbejdsindkomst er det samme som en skat på uddannelse, og en uddannelsesskat er næppe det mest hensigtsmæssige i en stadig mere globaliseret verden, hvor Danmark i stigende grad skal konkurrere på uddannelsesniveau frem for på lønniveau. Det er i den sammenhæng bekymrende - og et langt større problem end topskatteydernes ugentlige arbejdstid - at Danmark sakker bag ud mht. uddannelse. For eksempel er væksten i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau det seneste årti halveret i forhold til de forrige to årtier.

 

Samtidig er det i en globaliseret verden langt vigtigere at kunne tiltrække udenlandske arbejdskraft, end om danskernes ugentlige arbejdstid er 12 minutter mere eller mindre, eller nedslidte ældre bliver et år længere på arbejdsmarkedet. Som eksempel på potentialet fra udenlandsk arbejdskraft kan nævnes, at der under sidste højkonjunktur var op mod 40.000 polakker i Danmark, ligesom fire ud af fem lavtlønsjob i restaurationsbranchen i dag er besat af udlænding.

 

Også i relation til tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft kan en høj marginalskat være et problem. Det gælder ikke mindst i forhold til højtuddannet arbejdskraft. 

 

Den anden hovedudfordring for dansk økonomi er behovet for en radikal omstilling af energiforsyningen væk fra fossile brændsler og over mod vedvarende energikilder. Der er således bred politisk enighed om, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Også i relation til denne udfordring er der behov for en ændring af skattesystemet, så forurening og ressourceforbrug beskattes hårdere.

 

CONCITO er i gang med at designe en helt ny skatte- og velfærdsmodel, som kan håndtere klima- og globaliseringsudfordringen samtidigt.

 

Vi har kaldt modellen ”En grøn, rød og blå skatte- og velfærdsrevolution”, da der ikke bare er tale om lappeløsninger af eksisterende systemer, der i sig selv er resultatet af knopskydning efter knopskydning. I stedet opbygges fra grunden et helt nyt skatte- og velfærdssystem, som på samme tid styrker den langsigtede miljømæssige, økonomiske og social bæredygtighed i Danmark i en global verden. Ambitionen er at sænke marginalskatten til under 50 pct., samtidig med at skatterne sænkes i bunden af indkomstskattesystemet ved at hæve person- og beskæftigelsesfradraget med minimum 30 mia. kr.

 

Vi vil også udarbejde forslag til en omfattende fornyelse af pensions- og efterlønssystemerne. Begge blev etableret på et tidspunkt, hvor Danmark og de udfordringer vi stod overfor, så helt anderledes ud end i dag. For eksempel havde relativt få danskere egne pensionsordninger, da folkepensionen i sin tid blev indført. Også andre indkomstoverførsler som børnecheck, ældrecheck, grøn check og boligsikring vil blive underkastet et grundigt ”serviceeftersyn”.

 

Sidst men ikke mindst vil vi revolutionere de danske energi- og ressourceskatter – herunder bolig- og Nordsøbeskatningen -  så de i langt højere grad understøtter en mindre klimabelastning, samtidig med at de i større omfang end i dag bidrager til reduktionen af indkomstbeskatningen. 

 

Kombineres en omlægning af indkomstbeskatningen, hvor der både gives markante lempelser i topskatten og i bunden at indkomstskattesystemet med en effektiv beskatning af forurening og naturressourcer samt en markant reform af velfærdsydelserne, så disse i højere grad målrettes lavindkomstgrupperne, er det muligt at opretholde den samlede fordelingsbalance i skatte- og velfærdssystemet. 

 

På nuværende tidspunkt er det CONCITOs vurdering, at en sådan ”skatterevolutionen” vil bidrage markant til den nødvendige grønne omstilling af samfundet samtidig med at den kan give reelle skattelettelser for minimum 30 mia. kr.

---