Pengene skal skifte retning
Af Stine Bosse, formand for CONCITO
Den gode nyhed inden FN's generalforsamling og klimatopmødet i New York senere på måneden er, at der er 700 millioner færre ekstremt fattige mennesker i verden i dag end for 20 år siden. Den dårlige nyhed er, at verdens udledning af drivhusgasser stiger i et stadig hurtigere tempo.
Ifølge FN's Klimapanel vil dette forårsage yderligere global opvarmning og øge sandsynligheden for alvorlige, gennemtrængende og irreversible konsekvenser for mennesker og økosystemer. Hvis vi skal have en rimelig chance for at undgå disse irreversible konsekvenser, skal vi i den rige del af verden ikke sænke levestandard og vækstambitioner, men målrette disse mere konsekvent.
Det mest håbefulde i den nuværende situation er, at vi ikke rigtig har forsøgt at omstille samfundet endnu. For alvor altså. I Danmark bruger vi stadig betydelig flere skattekroner, pensionskasseinvesteringer og private investeringer på at bidrage til drivhusgasudledningen end på at mindske den. Hvis nye vækstinitiativer og investeringer i stedet bidrog til at mindske drivhusgasudledningerne, ville vi hurtigt se resultater. Pengene skal skifte retning, hvis det skal lykkes os at forene vækst og klimabeskyttelse. Så enkelt og så kompliceret er det.
Mulighederne for grøn vækst og beskæftigelse er gigantiske, men regeringens vækstplaner og forslaget til Finanslov 2015 viser desværre også, hvor stor en udfordring det er at få pengene til at skifte retning. Ifølge regeringens beregninger forventes vækstpakke 2014 at øge Danmarks drivhusgasudledning med 700.000 tons. Denne udledning kompenseres der delvis for med en række grønne tiltag i regeringens forslag til finanslov for 2015, men ikke nok til, at vi samlet set kommer nærmere målet om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.
Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem vækst og klimabeskyttelse. Hvis de to ting skal forenes, kræver det imidlertid, at der ikke bare er vækstpotentiale i klimatiltagene. Der skal også være klimapotentiale i væksttiltagene. Tiden er løbet fra vækstplaner, der forbedrer rammevilkårene for erhvervslivet over en bred kam uden samtidig at styre virksomheder og investeringer i en mere klimaeffektiv retning.
Noget af det forsømte i forhold til Danmarks klimaambitioner kan indhentes allerede i efterårets finanslovsforhandlinger. Her bør der tages fat på nogle af de mange gode initiativer i regeringens klimaplan, som netop har haft 1-års fødselsdag. Etableringen af det kommende Klimaråd bør ikke stå i vejen for, at regeringen i det kommende folketingsår demonstrerer, at den også i praksis kan forene vækst, beskæftigelse og klima og dermed ruste Danmark til et grønt opsving.
---
Debatindlæg bragt i Politiken den 13. september 2014
Foto: Colourbox.dk