Priser er afgørende for drivhusgasudledning

I slutningen af maj udgav CONCITO sin årlige flagskibsrapport om den danske klimaindsats: Annual Climate Outlook 2012 (ACO 2012). Den viser blandt meget andet, at en opfyldelse af regeringens mål om at reducere drivhusgas-udledningen med 40 % i 2020 i forhold til 1990 er det, der skal til, hvis vi skal bringe Danmark på sporet i forhold til IPCCs anbefaling om at reducere drivhusgasudledningen lineært med 90 % i 2050 i forhold til 2000. 

 

ACO 2012 viser også, at det i høj grad er energiprisernes udvikling, der er afgørende for, om Danmark når 4o %-målet eller ej. Ifølge CONCITOs modelberegninger i klimamodellen CONGAS vil over halvdelen af Danmarks reduktioner frem mod 2020 således ske på grund af lav økonomisk vækst og væsentligt højere energipriser. Derudover vil en væsentlig del af drivhusgasreduktionerne ske på grund af energiaftalen og de deraf følgende aftaler og planer om etablering af flere havvindmølleparker og en udbygning af vindkapaciteten i landvind og med kystnære møller.

 

I CONCITOs fremskrivning regner vi i basisscenariet med en økonomisk vækst på 1 % om året, og en stigning i energipriserne på 3 % om året frem mod 2020. Det betyder for det første, at den generelle udledning af drivhusgasser vil være væsentlig mindre end hvis væksten når op på 2,2 % om året som forudsat i regeringens 2020-plan. Med de nuværende produktions- og forbrugsmønstre antages Danmarks globale drivhusgasudledning nemlig at stige med 0,6 % for hver 1 % vækst i økonomien. 

 

For det andet betyder præmisserne i modellen, at prisen for en liter benzin i 2020 vil være 16,30 kr. i nutidspriser. Denne prisstigning vil i sig selv reducere CO2-udledningen fra vejtransporten med ca. 3 mio. ton CO2 i forhold til udledningen i 2005. Det svarer til ca. halvdelen af Danmarks mål om at reducere drivhusgasudledningen med 20 % i den ikke-kvotebelagte sektor i 2020. En væsentligt højere stigning i brændstofprisen, hvor den ender på 21,50 kr. pr. liter i 2020 vil resultere i en reduktion af vejtransportens udslip med næsten 6 mio. ton CO2e i forhold til 2005 - med forbehold for, at de nuværende empiriske priselasticiteter er anvendelige i et sådant mere ekstremt scenarie. 

 

Et andet område, hvor priserne er afgørende for drivhusgasudledningerne, er i forhold til energiforbruget i erhverv og boliger. Her viser en ny evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter i erhverv og boliger, at selskaberne ganske vist opfylder mere end de er pålagt, men at nettoeffekten – dvs. de besparelser, som ikke havde været gennemført uden energiselskabernes indsats – blot er omkring 36 % af de samlede besparelser. 

 

Additionaliteten af energiselskabernes spareindsats er særligt lav i forbindelse med husholdningernes besparelser og størst blandt store besparelser i industrien. Dette kan ifølge evalueringen hænge sammen med, at der i en række tilfælde er andre årsager til at gennemføre projekterne end tilskuddet, fx komfort, almindelig vedligeholdelse eller de forventede energipriser. Flere af respondenterne i evalueringen svarer således, at energibespareprojekterne var en nødvendighed på grund af energipriserne, og at de også var blevet udført uden energiselskabernes hjælp.  

 

Høje energipriser hjælper altså gevaldigt til at sikre den nødvendige reduktion i drivhusgasudledningen. Det er derfor nærliggende at konkludere, at regeringen bør overveje at prioritere de begrænsede statslige midler til grøn omstilling til udbygning af infrastrukturen for vedvarende energi – såsom havvindmølleparker - frem for til en masse mindre initiativer, der skal fremme energibesparelser. 

 

Dette vil kunne lade sig gøre, hvis regeringen via skattesystemet sikrer, at energipriserne altid har et niveau, som giver incitament til de nødvendige energibesparelser i boliger, erhverv og transport samtidig med at de giver incitament til at skifte til fossilfrie og klimavenlige energikilder og transportmidler. Udviklingen i de globale markedspriser vil sandsynligvis klare en del af opgaven selv, men vi kan ikke være sikre på, at det vil ske i det omfang og med den hastighed, som der er behov for, hvis Danmark skal nå sine klimamål. 

 

Endnu en grund til, at vi ikke blot kan læne os tilbage i en tro på, at markedsprisen på fossile brændsler løser opgaven af sig selv er, at stigende priser også påvirker udbudssiden og fortsat gør det attraktivt for olie-, kul- og gasselskaber at udvinde og udbyde fossile brændsler. Globalt vil det være nødvendigt at efterlade fossile brændsler i jorden, og det vil ikke ske, hvis man blot forlader sig på stigende markedspriser. Derfor vil det være nødvendigt at korrigere priserne ved hjælp af skatter eller anden regulering, så udbuddet af fossile brændsler begrænses. Ellers vil det ikke lykkes at holde den globale opvarmning under 2 grader. 

 

Med det forsvindende lille grønne ambitionsniveau i regeringens netop foreslåede skattereform, ligger der således fortsat en stor opgave i at indrette skatte- og afgiftssystemet, så det i langt højere grad understøtter de nødvendige reduktioner af drivhusgasser. Det gør det så meget desto mere vigtigt, at der i hvert fald tages ordentligt fat på udfordringen i forbindelse med regeringens annoncerede eftersyn af energiafgifterne i efteråret. 

 

Kilder:
CONCITO (2012): Annual Climate Outlook 2012
Ea Energianalyse m.fl. (2012): Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter

---