Retorik eller regnestykker om biomasse

Siden offentliggørelsen af Concitos rapport om ‘Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder’ har flere aktører forsøgt at så tvivl om rapportens beregninger og konklusioner ved at fremstille dem på en måde, der ikke er dækning for i rapporten, og meget af kritikken har mest været baseret på retorik. Det gælder også kronikken fra en række KU-forskere i Ingeniøren den 3. oktober ‘Bioenergianalyser er faret vild i skoven’.

 

Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at Concito ikke selv har foretaget baggrundsberegningerne for vores analyse. Det har to af de store kapaciteter på området i Europa. Begge har speciale og ph.d.er i specifikt dette område, og har publiceret flere videnskabelige artikler om præcis dette emne.

 

Der er mange eksempler på, at KU-forskernes kronik baserer sig mere på retorik end videnskabelige beregninger. Her de fem vigtigste:

 

1) Kronikken henviser i starten til beregninger fra Concito og Jørgen Henningsen, men undlader at pointere, at andre langt tungere aktører har lavet tilsvarende beregninger og konklusioner. Det er f.eks. EU’s videnskabelige komiteer, EU’s forskningsenhed JRC, Det Europæiske Miljøagentur, Climate Change Committee i UK og et stadig større antal (måske majoriteten) af videnskabelige artikler om emnet i videnskabelige tidsskrifter.

 

Når man vælger ikke at henvise til disse, er det måske fordi den efterfølgende argumentation så vil virke noget søgt. Og måske fordi vi ikke har kunnet finde én eneste artikel fra de fire KU-forskere eller deres institutter om emnet i den internationale videnskabelige litteratur. Kronikørerne har dog ret i, at det er et kompliceret emne, og netop derfor bør det være saglige beregninger, der ligger til grund for argumentationen, og ikke blot retorik. Sådanne beregninger ligger til grund for Concitos rapport, og det forhold, at de kan være ubekvemme for visse kommercielle aktører og forskere, gør dem altså ikke forkerte.

 

2) Kronikørerne påstår, at Concitos konklusioner er baseret på tilbagebetalingstider for kulstofgæld. Men vi har netop valgt at bruge en anden metode til at beregne klimapåvirkningen, fordi vi ønskede at sammenligne forskellige energikilders klimapåvirkning. Beregningerne er således ikke baseret på tilbagebetalingstider i traditionel forstand, og man kan ikke umiddelbart omregne Concitos tal til tilbagebetalingstider.

 

3) Kronikørerne antyder, at vores og andres analyser af biomassens klimapåvirkning ikke har forstået det langsomme og hurtige kulstofkredsløb. Dette kredsløb er vel nærmest folkeskole-stof, som Concito sjovt nok har udarbejdet undervisningsmateriale om.

 

Imidlertid kan planterne ikke kan skelne mellem det gode, det onde og det grusomme CO2-molekyle. Så når man skal regne på effekterne af en konkret CO2-udledning, er det mere relevant at bruge Berns Kulstofcyklus. Og en ganske væsentlig del af den CO2-akkumulation, der er i atmosfæren, er faktisk af ikke-fossil oprindelse.

 

Ifølge IPCC har mennesket samlet udledt 365 (335-395) Gt kulstof fra fossile brændsler og 180 (100-260) Gt kulstof fra det biogene kredsløb, så den negative påvirkning fra manipulation af det biogene kredsløb er absolut ikke ubetydeligt.

 

4) Kronikørerne mener, at timingen for udledningen af kulstof fra biomasse har lille eller ingen betydning. Igen mødes fagligt funderede regnestykker af retorik, og denne påstand går stik mod de modelberegninger, som IPCC har udført . Her betyder timing faktisk temmelig meget, med mindre man kommer ud i ekstremt lange tidshorisonter.

 

Det skyldes, at den samlede RF (Radiative Forcing) er højere, jo tidligere i forløbet udledningen sker. Og det er faktisk ikke så svært at regne på, hvilket vi derfor har gjort i Concitos rapport. Eksempelvis vil en tilbageholdelse af 1.000 kg CO2 i 50 år efter 50 år naturligvis have en effekt på 1.000 kg. Efter 100 år vil den være 411 kg og efter 250 år 152 kg. Så jo, timingen betyder faktisk rigtig meget, og det er da også en medvirkende årsag til, at flere af Concitos beregninger på flis lavet på ‘affaldstræ’ faktisk har relativt store CO2-udledninger.

 

5) Kronikørerne påpeger, at skove, der står urørt, med tiden vil komme i balance og ikke mere akkumulere kulstof, og de sammenholder dette med den mulige situation i de europæiske skove. Hvad dette har med Concitos analyser at gøre, er imidlertid helt uklart, for vi modellerer alene meget intensivt drevne skove med store udbytter og stadig genplantning.

 

På intet tidspunkt argumenterer vi for, at skovene nødvendigvis skal stå urørte. Det vi modellerer, er konsekvenserne af en mer-efterspørgsel på træ til energiformål eller et yderlige udtag af restprodukter. Hvordan man kan fordreje dette til, at vi mener skovene skal stå urørte, må stå hen i det uvisse.

 

Derimod er der ingen tvivl om, at den mest klimaeffektive måde at udnytte skovene på er til materialer, materialer og atter materialer - også i videst udstrækning for restprodukterne. For det er der man får langt den bedste klimaeffekt, og i sidste ende får fortrængt mest fossilt brændstof. Dels fordi man fortsat kan lagre kulstof i materialerne og dels fordi træ kan fortrænge langt mere problematiske materialer som f. eks stål og beton.

 

Sidstnævnte kan man også se af de foreløbige beregninger, der er udført med det engelske energi- og klimaministeriums reviderede BEaC-model , hvor udledningen fra energitræ baseret på restprodukter kan være 13 gange højere end for kul, hvis energitræet fortrænger træ anvendt til materialer. Altså nærmest et rædselsscenarie set ud fra et klimaperspektiv.

 

Ovenstående eksempler understreger, hvor vigtigt det er, at debatten om biomasse og klima baserer sig på fagligt funderede beregninger i stedet for retorik og mavefornemmelser. I IPCC’s nye rapport, kan man f.eks. læse, at forudsætningerne for de mange modelsimuleringer er, at såvel havet som de terrestriske systemer uden for troperne fortsat optager og akkumulerer kulstof fra atmosfæren i overensstemmelse med variationer over Berns kulstofcyklus.

 

Det betyder - udover at være en stor udfordring - at man ikke kan påstå, at det er CO2-neutralt, når bare man i en skov udtager mindre træ end tilvæksten. Det skyldes, at der ifølge IPCC’s baseline skal være en tilvækst som følge af højere temperaturer, længere vækstsæsoner og højere CO2-indhold. Enhver reduktion af denne tilvækst kan derfor betragtes som en udledning - når man altså besværer sig med at regne på det.

 

Afslutningsvist vil jeg åbent indrømme, at der faktisk er to områder, hvor en faglig kritik af Concitos rapport havde været berettiget, men som af en eller anden grund ikke er fremført i debatten.

 

Det ene er, at vi ikke modellerer en eventuel fortrængning af materialer som følge af højere priser på energitræ samt tilskud til dette, og at vi dermed måske i væsentlig grad undervurderer udledningen fra den del af træet, der bruges til energi.

 

Dette er et meget stort emne i Storbritannien på grund af massive protester fra bl.a. møbelproducenter over den fortrængning der sker, men har ikke været det i DK, fordi man blot antager, at fortrængningen ikke sker eller ikke er opmærksom på det.

 

Betragter man den seneste skovstatistik fra august 2013, kan man imidlertid godt blive i tvivl. Den viser nemlig et ret væsentlig fald i udtaget til gavntræ i de danske skove, og en dramatisk stigning i udtaget af træ til energi. Hvis denne sammenhæng delvist og indirekte er en følge af stigende efterspørgsel på energitræ, ja så har Concitos rapport helt sikkert undervurderet klimapåvirkningen fra biomasse til energi.

 

Det andet er, at vi måske har været for uopmærksomme på, hvad det er for noget energi som energi fra biomasse faktisk fortrænger. Som standard antager man, at det fortrænger kul og måske naturgas. Men som bl.a. JRC gør opmærksom på, er dette næppe en rimelig antagelse.

 

Det skyldes, at vore energisystemer og tilskud er ret komplicerede og underlagt en vis betalingsvillighed, og samtidigt er underlagt kvotesystemer og fastlagte mål for VE. Dermed kan biomasse i lige så høj grad fortrænge andre former for vedvarende energi, som har en bedre CO2-profil, og dette vil selvfølgelig yderligere reducere den eventuelle klimafordel ved biomasse.

 

Der er ingen tvivl om, at debatten om biomasse er præget af et sammensurium af kommercielle, forskningsmæssige og politiske interesser. Jeg håber derfor inderligt, at Energistyrelsen i sin kommende biomasseanalyse alene vil basere sig på konkrete beregninger.

 

For det er jo ikke mangel på indsigt i kulstoffets kredsløb, der gør, at den engelske regerings Climate Change Committee anbefaler, at biomasse maksimalt bør udgøre 10 procent af det engelske energiforbrug, og kun bør anvendes i kraftværkerne, hvis det kombineres med CCS.

 

---