Usikker klimagevinst ved støtte til biomasseenergi

Af Torben Chrintz, videnschef i CONCITO

Brugen af biomasse til erstatning for kul og gas i kraftværkerne er en betydelig del af den danske energi- og klimapolitik, fordi biomasse i klimaregnskabet regnes som CO2-neutral. Der foregår i øjeblikket en meget omfattende ombygning af de centrale og decentrale kraftværker, så de kan fyre med især importerede træpiller og -flis. Der er dog også - ikke bare i Danmark, men også internationalt - en stor debat om, hvorvidt og i hvilket omfang fyring med biomasse overhovedet er en fordel for klimaet. Stadig flere videnskabelige artikler og udredninger, inklusive Energistyrelsens egen "Analyse af bioenergi i Danmark" fra marts i år, rejser tvivl om biomasse og ikke mindst træpillers CO2-neutralitet.

Alligevel favoriserer den førte klimapolitik stadig biomasse på tre måder: 1) En afgiftsfritagelse i forhold til de fossile brændsler, 2) et direkte tilskud til elproduktion og 3) fritagelse for køb af CO2-kvoter. Da de investeringsbeslutninger, der træffes i dag, har stor betydning for det danske energisystem i årtier fremover, risikerer denne favorisering at låse den danske energiproduktion fast i en teknologisk løsning, der ikke får den ønskede klimaeffekt.

Energibranchen og -myndighederne har indført begrebet "bæredygtig biomasse", men ingen har endnu defineret, hvad det betyder. Når man i en dansk sammenhæng taler om bæredygtig biomasse, er der således ikke tale om en fast og gennemskuelig varedeklaration. Og her kan man begynde at undres. For hvorfor vil regeringen, der jo tager klimaudfordringen meget alvorligt, bruge flere milliarder kroner hvert år til afgiftslettelser og tilskud til biomasse, når der er så meget diskussion af, om det overhovedet er en klimamæssig fordel?

En del af forklaringen kan være, at en af regeringens store sejre på klima-og miljøområdet er aftalen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020. Hvis biomassen og specielt træpillerne ikke regnes for CO2-neutrale, vil de vedtagne virkemidler på klimaområdet langt fra være tilstrækkelige til at opnå en så stor reduktion. Dermed vil regeringens flagskib indenfor klima-og miljøpolitikken i et vist omfang krakelere, hvilket gør kritiske røster om biomassens klimafordele endog særdeles uvelkomne.

Derudover er der ingen tvivl om, at ombygningen af kraftværkerne til fyring med træpiller og -flis i øjeblikket udgør et godt forretningspotentiale for DONG Energy og andre energiselskaber. Dette understreges bl. a. af den nyligt besluttede milliardinvestering i ombygning af Skærbækværket fra fyring med naturgas til fyring med biomasse.

Fra klima-og energiministerens side er der nu lagt op til, at branchen selv må etablere bæredygtighedskrav til biomasse. Hvis disse skal baseres på den aktuelle viden om klimaeffekter ved afbrænding af biomasse, kan bæredygtighedskravene imidlertid blive så strikse, at forretningspotentialet bliver uinteressant for energiselskaberne. Det kan nemlig meget vel vise sig, at der globalt er begrænsede mængder af den bæredygtige biomasse, og at den internationale efterspørgsel vil være for stor i forhold til ressourcens størrelse.

Set i dette lys bør de danske politikere snarest genoverveje den direkte og indirekte støtte til brug af biomasse i de større kraftværker. Derudover bør politikerne, hvis de virkelig kerer sig om at nå en reel CO2-reduktion på 40 pct. i 2020 og en effektiv reduktion i årene derefter, i højere grad fokusere på at realisere en række af de mange gode forslag til klimatiltag i regeringens klimaplan fra august 2013 og dermed sikre større drivhusgasreduktioner uden for den kvotebelagte sektor.

Udviklingen i Danmarks forbrug af træpiller til el- og fjernvarmeproduktion samt træpillernes andel af sektorens samlede forbrug af vedvarende energi fra 2002-2012. Kilde: Energistatistik 2012 og Force Technology/Energistyrelsen (2013).

---

Analyse bragt i Berlingske den 16. august 2014

Foto: Colourbox.dk