Idékatalog til EU’s fremtidige klimapolitik

CONCITO præsenterer katalog med idéer til EU’s fremtidige klimapolitik.

Hvordan når EU målet om klimaneutralitet senest i 2050? Og hvordan kan de store sektorer som landbrug, transport og energi omstilles, så de understøtter den grønne omstilling?

Det giver CONCITO et bud på med et idékatalog, der er målrettet embedsværket i Bruxelles, hvor man er i fuld gang med at forberede lovforslag til den næste Europa-Kommission, der tiltræder næste år.

Med udgangspunkt i kataloget, er CONCITO også i dialog med beslutningstagere i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder om, hvordan de kan bidrage til en ambitiøs retning for EU’s klimapolitik.

Kataloget skal ses i lyset af en ny rapport fra EU’s klimaråd, der anbefaler, at man i EU sætter et 2040-mål på 90-95 pct. reduktion. Det vil kræve endnu flere tiltag, der leverer tidlige og markante reduktioner af EU’s udslip.

Relaterede emner
Ekspert
Nicolai, EU
Konst. programchef, EU