Klimabarometeret 2015

CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en realitet og at der er bred folkelig opbakning til den grønne omstilling.

På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at politikerne gør mere på klimaområdet. 49 pct. af respondenterne mener, at politikerne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne, mens kun 26 pct. mener, at de ikke bør styrke klimaindsatsen. 

Derudover viser målingen bred opbakning til grøn omstilling af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre, også selvom det koster noget på kort sigt. 60 pct. af danskerne opfatter helt eller delvist grøn omstilling som en afgørende forudsætning for at skabe vækst og velfærd i fremtiden. 64 pct. er helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og kraftanstrengelser på kort sigt, hvis indsatsen giver samfundsmæssig gevinst på langt sigt.

 

Relaterede emner