FN Klimapanels synteserapport sender stærk besked om kursen frem mod COP28

Rapporten, der sammenfatter hovedkonklusionerne fra alle rapporter udgivet under klimapanelets sjette rapportcyklus, giver et unikt videnskabeligt grundlag for klimahandling og klimaforhandlingerne. Den bør stå øverst på læselisten for regeringer over hele verden. Og den er ikke kun dyster læsning. Den dokumenterer entydigt, at seriøs handling nu stadig kan afbøde de værste klimakatastrofer og bringe enorme samfundsmæssige og økonomiske gevinster. Det er centralt for kursen frem mod COP28.

Her opsummerer vi nogle af de vigtigste pejlemærker for klimaambition og -handling: 1. Accelerér dekarboniseringen, 2. Tænk udvikling og klima sammen og 3. Transformér det finansielle system.

Accelerér dekarboniseringen

Videnskaben har talt: de globale udledninger af drivhusgasser skal næsten halveres i 2030 sammenlignet med i dag, for at vi kommer på ret kurs mod 1,5-graders målet. IPCCs synteserapport viser med al tydelighed at hvert ton og hver decimal tæller. Stort set alle risici for klimaskader er større og sker hurtigere ved lavere temperaturer end hidtil antaget. Hver decimal yderligere temperaturstigning resulterer i udryddelse af flere arter i udsatte økosystemer i arktiske områder, bjerge, skove, og ved kyster. Millioner af mennesker oplever allerede i dag øget fødevareusikkerhed på grund af klimaforandringer. Ekstremt vejr, tørke, oversvømmelser og havvandsstandsstigning vil øges i de kommende årtier og risikoen for ’tipping points’ stiger markant for hver decimal temperaturen stiger.

Der er ingen tid at spilde, og ingen mystik omkring, hvad der skal til. Alle lande bør speede implementeringen af politikker og tiltag op, der fører til en massiv udbygning af fornybare energikilder som sol og vind, accelererer en udfasning af fossile energikilder, stopper finansiering af fossile energikilder, reducerer udledningerne af metan, dekarboniserer transportsektoren og sætter et punktum for afskovning.  

Ambitiøs handling vil samtidig være essentielt for at bane vejen for fremskridt på vejen op til og under COP28 herunder særligt:

• En klar opfordring til alle lande om øget ambition og implementering både før og efter 2030 som konklusion på den første ’Global Stocktake’ under FNs Klimakonvention, der hvert femte år evaluerer fremskridt på implementering af Parisaftalen og informerer den næste femårige periode.
• En beslutningstekst der inkluderer udfasning af alle fossile brændsler, hvilket ikke lykkedes ved sidste klimatopmøde på trods af opbakning fra omkring 80 lande. En udvidelse fra kul til alle fossile brændsler og udfasning frem for nedfasning i beslutningsteksten vil sende et stærkt signal ikke mindst ved et COP-møde, der finder sted i en central olie- og gas-producerende region.   
• En styrkelse af arbejdsprogrammet under FNs Klimakonvention, der har til formål at accelerere ambitionen og implementeringen af reduktioner af drivhusgasser, hvor der baseret på resultatet fra sidste klimatopmøde stadig er behov for langt større grad af konkretisering.

Tænk udvikling og klima sammen

FN Klimapanels rapporter viser tydeligt de tætte sammenhænge mellem opfyldelse af Verdensmålene, klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser. Utallige rapporter dokumenterer, at udvikling er den største enkeltstående indikator for resiliens og klimatilpasningsformåen. Samtidigt underminerer klimapåvirkningerne allerede i dag udviklingsmulighederne og opfyldelsen af basale behov for millioner af mennesker rundt om i verden. Således forstærker klimapåvirkningerne for eksempel allerede i dag tørke, fødevareforsyningskrise, sultrisiko og konflikt på det Afrikanske Horn og i Sahel. Vi skal ikke kigge langt for at se utallige eksempler på at geopolitiske spændinger og kriser flytter klima ned ad dagsordenen når der tages politiske beslutninger, der har konsekvenser for udviklingen i både i- og ulande. Corona, krigen i Ukraine og energi- og fødevarekrisen er blot et par eksempler.  

Der er behov for løsningsmodeller, der muliggør opnåelsen af fundamentale udviklingsmål i lav- og mellem-indkomstlande uden en fastlåsning af brug af fossile brændsler langt ud i fremtiden. De såkaldte Just Energy Transition Partnerships er en start, men de er næppe tilstrækkelige, og der er indtil videre kun få af dem.

Øget finansiering og implementering af klimatilpasning er centralt – også for at mindske de tab og skader, der ikke længere kan undgås gennem nedbringelse af drivhusgasudledningerne og øget tilpasning. Tab og skader blev et centralt emne på COP27, hvor landene blev enige om at etablere en fond for tab og skader. Men der er behov for afklaring og klare fremadrettede planer både for klimatilpasning og for tab og skader på COP28. COP28 står overfor svære opgaver og spørgsmål forbundet med operationaliseringen af det globale tilpasningsmål og den nye fond for tab og skader samt det nye mål for finansiering. Der er et stort behov for nye og additionelle finansieringskilder.

Transformér det finansielle system

Alt det ovenstående peger på vigtigheden af at transformere det finansielle system. IPCC finder, at de globale investeringer i emissionsreduktioner skal være 3-6 gange højere end de er i dag. FN Miljøprograms Emissions Gap Report peger på at den grønne omstilling kræver investeringer i størrelsesorden 4-6 billioner dollars årligt.

Samtidig peger FN Miljøprograms Adaptation Gap Report på, at det nuværende tilpasningsinvesteringsbehov i ulandene er 5-10 gange højere end den internationale finansiering af tilpasning. Målet om 100 milliarder dollars til tilpasning og emissionsreduktioner er endnu ikke indfriet, og dertil kommer behovet for finansiering af tab og skader.

En transformation af det finansielle system, der formår at skabe rammen for et skub fra milliarder til billioner og som samtidig gør op med adskillelsen mellem klima og udvikling er et centralt diskussionspunkt.

Diskussionerne om reformer mellem de multilaterale udviklingsbanker, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og private investorer er sammen med Bridgetown initiativet og flere finansieringstopmøder centrale i år frem mod COP28, hvor særligt ulandene vil lægge pres for opfyldelsen af 100 milliarder-målet samt nye og aditionelle finansieringskilder af både tab og skader og klimatilpasning.