GWP20-effekter bør indgå i klimaregnskaber

Derfor hører vi også næsten altid kun om CO2 og CO2-ækvivalenter, men det sidste omfatter altså alle de drivhusgasser, der er omfattet af vores klimaindsats. I dag indberetter vi årligt til FN udledningerne fra hver af de relevant drivhusgasser og laver en samlet beregning, hvor det hele er omregnet til CO2-ækvivalenter.

De forskellige drivhusgasser har forskellig effekt. Et ton metan (CH4) har en væsentlig kraftigere drivhuseffekt end et ton CO2. Men de forskellige gasser har også forskellig levetid i atmosfæren. Nogle af gasserne nedbrydes heldigvis naturligt i løbet af nogle år, og derfor er det afgørende, hvilken tidshorisont vi ser på, når vi skal bedømme effekten af de forskelige drivhusgasser.

På den ene side giver det mening at prioritere de drivhusgasser, som har den største effekt, men samtidig er det også relevant, hvor lang tid vi skal døje med den effekt. IPCC skriver selv, at der ikke er noget perfekt indeks, og at valget af et indeks afhænger af den specifikke kontekst. IPCC endte med helt tilbage i 1990 at forslå et 100 årigt tidsperspektiv, og vi kalder det derfor GWP100.

Hvorfor GWP100?

På den netop overståede COP23-klimakonference i Bonn var der en sideevent, som stillede det relevante spørgsmål:

Hvorfor bruger vi GWP100, når klimaproblemet skal løses i løbet af de næste årtier?

Faktisk skal udledningerne helst toppe allerede i 2020, og de gik videre og forslog, at landene indfører en ny omregning baseret på GWP20 dvs. en 20 årig tidshorisont. Den skulle ikke erstatte den eksisterende beregning men tilføjes som en ekstra beregning.

• Teknisk er det pærelet, de allerede eksisterende tal skal bare ganges med et andet indeks.
• Videnskabeligt giver det mening, da vi har jo ikke 100 år til at håndtere klimaproblemet, hvilket alle landene er enige om.
• Politisk er det straks vanskeligere.

Forskel særligt tydelig for metan
Forskellen på GWP100 og GWP20 er særlig tydelig for metan, der er en kraftig drivhusgas med en kort levetid. Vægtningen af metan bliver tre gange så stor, når vi bruger GWP20 sammenlignet med GWP100. Mere end halvdelen af de globale udledninger af metan kommer fra landbruget særligt fra drøvtyggere som kvæg.

Ifølge den seneste IPCC-rapport fra 2014 betyder anvendelse af GWP100, at udledningerne fra landbruget i 2010 udgjorde 14% af de samlede globale udledninger. Anvendes i stedet GWP20 vil landbrugets udledninger udgøre 22% af de samlede globale udledninger. Udvinding af skifergas er en anden væsentlig kilde til stigende udledninger af metan, og her har særligt USA bidraget meget de seneste 10-15 år.

Nuværende rapporteringsforpligtelser
På COP23 forhandlede landene også om deres rapporteringsforpligtelser til FN med det formål at skabe gennemsigtighed og gensidig tillid i forhold til Parisaftalen. Det arbejde er endnu ikke afsluttet. I dag er det sådan, at Danmark og alle andre industrialiserede lande, skal anvende GWP100 indeks fra IPCC’s fjerde rapport, hvor et ton metan skal ganges med 25 for at blive omregnet til CO2-ækvivalenter. Det tilsvarende tal for GWP20 indeks for metan er 72.

Med GWP100 udgør metan 13,5% af de samlede udledninger i det danske regnskab. Hvis man i stedet anvendte GWP20-indekset, så vil metan pludselig udgøre omkring 30% af de samlede danske udledninger. Heraf stammer de 80% fra landbruget og knap 14% fra lossepladser.

Med et GWP20, der bedre afspejler, hvor travlt vi har med at få reduceret udledningerne af drivhusgasserne vil det derfor give mening at fremskynde indsatsen overfor metan-udledningerne fra både landbruget og lossepladser. Og da hovedparten af de samlede udledninger fortsat kommer fra CO2 og fossile brændsler, er det ikke nogen undskyldning for at glemme denne del.

Fremtidige rapporteringsforpligtelser
I de internationale klimaforhandlinger går det langsomt, og her har landene svært ved bare at blive enige om en fælles rapporteringsstandard. Lande med en stor andel af metan-udledninger vil sandsynligvis ikke være særligt interesserede i at anvende GWP20, men vil hellere bruge GWP100 for at undgå, at deres andel af de globale udledninger bliver større. 

Anvendelse af GWP20 har derfor ikke de bedste udsigter, men et første skridt vil være at tilføje en kolonne i drivhusgasregnskabet med omregningen til CO2e ved hjælp af GWP20. Så det i det mindste bliver synligt.