EP-valg 2024: Pendulet svinger til højre, men midten består

Prognoserne viste stor fremgang til det yderste højre, men da stemmerne var talt op, kunne de tre store partigrupper i Europa-Parlamentet drage et lettelsens suk. Det kristendemokratiske EPP, det socialdemokratiske S&D og det liberale Renew udgør efter valget fortsat et flertal i Europa-Parlamentet. Det betyder samtidig, at Ursula von der Leyen ventes at fortsætte som ny Kommissionsformand og at EU også i de kommende år er i stand til at gennemføre lovgivning der gradvist hæver de grønne ambitioner.

Flertallet i midten er dog snævret betragteligt ind, og de enkelte grupper fremstår mere brogede end tidligere, hvorfor både von der Leyens fremtid og den kommende lovgivning kan afhænge af forlig med enten De Grønne, hvor danske SF sidder, eller ECR-gruppen, der ledes af bl.a. Georgia Melonis italienske højrefløjsparti. Derfor bliver det vigtigt, at De Grønne i Europa-Parlamentet formår at appellere til EPP, S&D og Renew, hvis EU’s ambitiøse klimapolitik skal fortsætte. I den forbindelse kan SF få en nøglerolle, særligt hvis de formår at trække De Grønne i en kompromissøgende retning, der muliggør et flertal til venstre i Parlamentet. 

Stærkt grønt og rødt mandat til SF

I Danmark bekræfter SF’s historisk flotte valg en fortsat opbakning til den grønne dagsorden, der i målingerne også var det vigtigste emne for danske vælgere. 

De Konservative og de Radikale fik også bedre valg end ventet og får i hhv. EPP og Renew gruppen en vigtig opgave i at trække de grønne ambitioner op. Det er også værd at notere sig, at 12 ud af 15 danske medlemmer blev valgt ind i grupper, der kommer til at udgøre det lovgivende flertal i Europa-Parlamentet. Det betyder at danske medlemmer kan præge EU’s grønne omstilling – og dermed fortsætte en vigtig tradition for, at danske medlemmer har stor indflydelse på EU’s energipolitik. Det kræver dog at de formår at komme ind i de vigtige udvalg, særligt energi, miljø, landbrug og transport. 

I en bredere europapolitisk kontekst gik ingen danske kandidater til valg på, at Danmark skulle melde sig helt ud af EU og på venstrefløjen markerede Enhedslisten sig ved stigende pragmatisme ift. europæisk samarbejde, særligt inden for klima- og energipolitikken.    

Klimapolitik ikke kun for klimaets skyld

Med Europa-Parlamentets nye sammensætning ventes klimapolitikken i stigende grad at blive ført af andre årsager end klima alene. For at kunne samle et bredt flertal i det nye Europa-Parlamentet, skal klimalovgivning i stigende grad knyttes til dagsordener som sikkerhed, økonomi og migration, der optog vælgerne mest på tværs af Europa. 

De danske medlemmer får en vigtig opgave i hver deres partigruppe. De skal fremhæve de mange gavnlige effekter af klimahandling, herunder at mindske Europas afhængighed af Ruslands olie og gas, skabe gode, grønne jobs og reducere antallet af klimaflygtninge, der søger mod Europa fra syd.  

De store sværdslag for det kommende Europa-Parlament bliver særligt landbruget, der på europæisk plan ikke har reduceret sine samlede udledninger i 15 år, hvilket bl.a. skyldes mangel på europæisk klimalovgivning. Som i Danmark skal man i Bruxelles også drøfte, hvordan man kan prissætte landbrugets udledninger, eksempelvis gennem et kvotehandelssystem. Landbrugets omstilling hænger også tæt sammen med, hvordan landbrugsstøtten, der udgør en tredjedel af EU’s budget, kan omlægges, så den understøtter en mere klimavenlig landbrugsproduktion. 

Fra importeret sort energi til europæisk sol og vind

Et andet sværdslag bliver EU’s energiinfrastruktur, der er helt afgørende for, at EU kan erstatte importeret sort energi med europæisk sol og vind. Tal fra Kommissionen viser, at det kræver en fordobling af de nuværende investeringer til ca. 100 mia. kr. om året, hvorfor fælleseuropæisk finansiering er nødvendig.  

For at nå i mål med landbrugets og energisektorens omstilling, skal EU’s ledere overveje at hæve budgettet. I 2025 starter forhandlingerne om det store syvårige EU-budget, der modsat tidligere også skal tage højde for krigen i Ukraine, der både direkte og indirekte hæver EU's udgifter. 

Den danske regering sidder for bordenden, når man under dansk EU-formandskab tager fat på budgetdiskussionen og her bliver det spændende at se, hvorvidt Danmark fortsat vil være en del af den budgetrestriktive gruppe af lande (sammen med Sverige, Holland og Østrig), eller om Danmark prioriterer et grønnere budget over et lille budget.