KV21: Fremtidens grønne børn, borgere og arbejdskraft skabes i kommunerne

Blog
Den grønne omstilling og konsekvenserne af den globale opvarmning sker, leves og opleves i allerhøjeste grad i kommunerne. Kommunalvalget bør derfor også handle om, hvordan politikerne vil skabe de bedst tænkelige rammer for lokal grøn dannelse, uddannelse og beskæftigelse.

Af Synnøve Kjærland, programchef, Klimaambassaden og Sara Petrycer Hansen, seniorkonsulent, CONCITO

Det er i kommunerne, at børn, familier og borgere bor, det er her de går i skole, det er her de udvikler sig, det er her de arbejder, det er her de bliver gamle; og det er her de skal føle sig trygge. Så selv om det kan virke som om, at klimapolitik er noget, der besluttes og drives fra Christiansborg, så har kommunerne rigtig mange muligheder for at påvirke og accelerere den grønne omstilling.

Kommunerne er tætteste myndighed på borgere og har derfor den direkte adgang til at skabe lokale samfund, der forstår og er engagerede i den grønne omstilling. Derfor bør fokus for dette kommunalvalg være, at vi sætter vores kryds ved de partier og politikere, som forstår at udvikle, drive og rykke kommunerne i takt med, at den grønne omstilling accelererer.

14 minimumskrav til klimaambitiøse kommuner

CONCITO har udgivet 14 minimumskrav, som klimaambitiøse kommunalpolitikere bør tage med i det politiske arbejde for klimaet her og nu. I denne blog stiller vi skarpt på kravet om at fremme den grønne beskæftigelse, dannelse og uddannelse i kommunerne.

Både betydningen af at få mere praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning på skoleskemaet samt at få opkvalificeret den nuværende arbejdsstyrke, så medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at gennemføre grøn omstilling i praksis, er en stor nødvendighed og relevant for alle danske kommuner.

Hvad der foregår i de kommunale skoler og jobcentre, er to vigtige omdrejningspunkter for at matche indsigt og kompetencer med vores nye klimaforandrede virkelighed. Derfor er det nødvendigt med en grøn kommunal beskæftigelses- og uddannelsesindsats.

Den grønne dannelse af fremtidens grønne borger

Børns opvækst og skolegang er en afgørende markør for fremtidens velfærdssamfund. Det er her, man introduceres til de værktøjer og etablerer handlekompetencer til at imødekomme de udfordringer, livet bringer med sig - både i ens private liv og i arbejdsmæssige sammenhænge.

Klimakrisen er en af vor tids største globale udfordringer, som optager mange børn og unge. Den dannelsesopgave, som skolen har, skal tage form efter den tid, vi lever i. Derfor er undervisning i klima og bæredygtighed en bundne opgave i skolerne, og det er uomgængeligt, at disse tematikker vil fylde mere i uddannelserne de kommende år.

I det seneste Klimabarometer fra CONCITO (2018) svarer 88% af de adspurgte, at de mener, det er ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’, at børn og unge får aktuel og tidssvarende undervisning i, hvordan vi som samfund og borgere håndterer klimaudfordringen. Klimakrisens alvor kan virke voldsom, og derfor er det desuden vigtigt, at skolelærerne er pædagogisk skarpe på, hvordan de underviser i og formidler klimarelateret viden, så vi undgår frygt og i stedet understøtter håb og handlekraft blandt vores børn og unge.

At skoler og uddannelsesinstitutioner har en særligt vigtig rolle i den grønne omstilling, er også en kendsgerning, fordi de kan præge de fremtidige generationer til at træffe klimabevidste valg. I mange kommuner har man allerede fokus på at styrke klimaundervisningen i grundskolen, og det er en vigtig politisk dagsorden at sikre, at der følger ressourcer med, så det kan ske også i en presset økonomisk skolevirkelighed.

Det at uddanne eleverne til klimabevidste borgere og give dem grønne handlekompetencer, er en af de vigtige knapper, kommunerne kan skrue på for at gøre en indsats for klimaet. Både i forhold til at give den enkelte inspiration til, hvordan man selv kan forbruge og transportere sig mere bæredygtigt, men også i forhold til, hvad man kan kræve af fx politikere og virksomheder.

Tre gode tegn på en klimaambitiøs uddannelsespolitik i kommunerne
  • Allokerer ressourcer til skolerne, så der er midler og hænder til at gennemføre praksisnær og motiverende klimaundervisning
  • Sikrer at allerede eksisterende gode kommunale tilbud som fx naturskoler, skolehaver og innovationslabs har de nødvendige ressourcer til deres gode undervisningsforløb
  • Tænker på tværs af forvaltninger og inddrager børn og unge i at udarbejde løsninger på lokale klima og bæredygtighedsudfordringer

En lokal grøn beskæftigelses – og erhvervsstrategi

Ikke alene skoleelever, men os alle sammen har udsigt til en fremtid, hvor den grønne omstilling vil accelerere i et hastigt stigende tempo. Fra både kommunalt og nationalt hold er man således i gang med at booste det grønne erhvervsliv. En CO2-afgift bliver – sammen med målrettede investeringer i grøn teknologi – en af de centrale drivkræfter i den grønne omstilling og forventningen er, at det vil påvirke arbejdsmarkedet markant.

I denne omstilling fungerer kommunen på en og samme tid som formidler, aftager og bidragsyder til det lokale grønne erhvervsliv. Kommunen har dermed en afgørende rolle i at sikre udviklingen af et lokalt grønt erhvervsliv. Dels skal kommunen tiltrække og fastholde de grønne virksomheder, der skal skabe fremtidens grønne jobs, og dels skal kommunen sikre, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, som de har behov for.

Derfor bør kommunerne i deres beskæftigelsesindsatser målrettet de ledige i stigende omfang indtænke grønne kompetencer og det grønne erhvervsliv. Kommunerne skal være klar til at gribe de borgere, som mister deres job i takt med, at den grønne omstilling accelerer. Det kan ske gennem et kompetenceløft, der hjælper én videre til det næste job.

I blandt andet jobcentrene bør der også være øget fokus på de gode samarbejder med lokale grønne virksomheder, og kommunen bør have strategier for, hvordan man kan fremme det lokale grønne erhvervsliv herunder også de små og mellemstore virksomheder.

Denne tilgang vil gøre det nemmere for hele samfundet af gennemgå den nødvendige grønne omstilling i rette hastighed. Derved går kommunernes grønne omstilling hånd i hånd med en opkvalificering af arbejdskraften til fremtidens grønne arbejdsmarked.

Tre gode tegn på en klimaambitiøs erhvervs- og beskæftigelsespolitik i kommunerne
  • Går i dialog med de grønne virksomheder omkring deres behov i forhold til, hvordan kommunen kan sikre de bedste vilkår for virksomhederne i indenfor de kommunale rammer
  • Skaber opbakning til det lokale grønne erhvervsliv, fx gennem grønne indkøb, vejledning, lokale udviklingsmuligheder og grønne erhvervsnetværk.
  • Tænker på tværs af forvaltninger og aktører, da det fx er oplagt at inddrage virksomheder og lokale aktører i udviklingen af de lokale beskæftigelsesindsatser og opkvalificeringsmuligheder

Et godt råd til dig som skal sætte dit kryds:

  • Brug din stemme på den kandidat som vil arbejde for at sikre den grønne omstilling i kommunerne både i skoler og virksomheder. Det skylder vi vores børn, familier og borgere.
Kontakt
Synnøve
Programchef, Klimaambassaden
Indhold