Danmark bør have en fremadskuende, grøn og samlende teknologipolitik
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har lavet et teknologipolitisk projekt om Danmarks fremadrettede teknologipolitik. Projektet vil i løbet af sommeren resultere i en rapport og herunder komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvad en ny regering bør have for øje, når det handler om en dansk politik for ny teknologi.
CONCITO var i regi af initiativet ”Danmark som grøn vindernation” blandt de 20 danske nøgleinteressenter, som var med til at kvalificere projektet.
Som optakt til rapporten fremlagde DFiR i ly af valget, den 7. juni, et brief omkring Danmarks fremadrettede teknologipolitik. Indtil selve rapporten kommer, er det værd at fremhæve nogle af de interessante konklusioner fra briefet.
Har Danmark brug for en samlet teknologipolitik?
DFiR definerer en teknologipolitik, som en overordnet politik, ”der giver retning og incitament for udvikling af ny teknologi, herunder også anvendelse og udbredelse af ny teknologi”.
DFiR konstaterer klart og tydeligt, at Danmark ikke har en overordnet teknologipolitik.
Adspurgt om Danmark har brug for en sådan samlet teknologipolitik, svarede alle nøgleinteressenterne herunder DFiR entydigt JA!
Der peges på, at det afgørende for en sådan teknologipolitik skal være at sikre, at vi i Danmark er med til at udvikle nye teknologier, der kan imødegå blandt andet udfordringerne med klima, vand, fødevarer, energi osv., både lokalt og globalt. Derudover påpeges det, at en sådan teknologipolitik skal udgøre en overordnet og tværgående ramme, som samler ministerier, virksomheder og universiteter på tværs om udfordringerne.
Hvad driver udviklingen af ny teknologi?
Lidt forenklet peges der på 3 drivkræfter, som driver udviklingen af ny teknologi:
(PULL) Virksomhederne, der med en god business-case udvikler og optimerer teknologi og bringer den til en efterspørgsel på markedet
(PUSH) Forskerne, der generer ny viden og nye teknologier og processer, der kan udvikle nye markeder
(REGULATE) Politikerne, der via politiske målsætninger gennemfører reguleringer, som kan skabe markeder der, hvor efterspørgsel ikke gør det alene
Fælles for disse er, at de oftest virker sammen, og at de alle styrkes og understøttes af samspillet med markedskræfterne. Det påpeges i den forbindelse, at markedskræfterne er en meget effektiv drivkraft, og derfor skal en teknologipolitik også bidrage med reguleringer, der driver markedet i den rigtige retning.
Hvad skal en ny teknologipolitik kunne?
DFiR peger på, at en teknologipolitik først og fremmest skal sætte retning og mål på den samlede danske indsats for udvikling, anvendelse og udbredelse af ny teknologi.
Det understreges, at Danmark bør gå forrest internationalt og udnytte de erhvervs- og forskningsmæssige styrker, vi allerede nu har inden for flere af de store globale udfordringer – eksempelvis vand, energi, klimatilpasning, fødevarer og sundhed, og i det hele taget udnytte, at det danske samfund er bygget på mange af de samme værdier og normer, som ligger i FN’s verdensmål.
Et afgørende element bliver at skabe en langsigtet politik, som går på tværs af ministerier og ressortområder, og at markedet tænkes ind i samspil med udviklingen.
Fra CONCITO’s side, ser vi det som afgørende, at en fremadrettet teknologipolitik for Danmark tager højde for udviklingen af både eksisterende og nye teknologier, som bliver nødvendige for, at Danmark kan nå i mål med den ambitiøse 2030 målsætning på 70%’s reduktion af drivhusgasser ift. 1990 niveauet, og sikre et Danmark som er robust over for klimaforandringerne. Det må blandt andet forventes, at vi ved for alvor at tage fat i eksisterende virkemidler og indsatser kan levere reduktioner på 60-65%, men vi bliver nød til også at fokusere på at udvikle teknologier og løsninger, som skal få os det sidste stykke til 70%. Her kan en ny fremsynet teknologipolitik være vigtig, både for at realisere vores målsætning, men også med fokus på, hvordan disse teknologier kan medvirke yderligere til den globale grønne omstilling og de nødvendige reduktioner i drivhusgasser.
Netop høje målsætninger og realiseringen heraf er et afgørende dansk bidrag til den globale klimaindsats. Vi er med eksport af danske grønne løsninger med til at sikre betydelige reduktioner rundt omkring i verden. Høje klima- og energiambitioner giver altså med andre ord en klar dobbelt grøn bundlinje.
Ny regering, nye visioner og nye muligheder
Med en netop nytiltrådt regering, og et nyt og grønt grundlag for arbejdet, synes det klart, at der vil ske en markant styrkelse af den danske klimaindsats, og der er desuden fokus på, hvordan dette også vil kunne skabe rammerne for en styrkelse af det grønne danske erhvervsliv. Den nye klimaminister, Dan Jørgensen, har i den forbindelse allerede været ude og erklære, at hvis Danmark skal realisere de ambitiøse reduktionsmål, så får Danmark brug for yderligere forskning i blandt andet fremtidens teknologier.
Dette aktualiserer og styrker behovet for en dansk grøn teknologipolitik. For med den enorme udfordring, som Danmark står overfor i det kommende årti, kræver det, at Danmark går ambitiøst og strategisk til værks både for så vidt angår økonomi, prioriteter og målsætninger.
Selvom det koster noget at omstille Danmark til et nettonul samfund, er potentialerne enorme både for virksomheder og beskæftigelsen, og med en stærk politisk prioritering kan vi meget vel ende med at udvikle de nye danske guldæg i en grøn fremtid, som fremadrettet vil være med til at sikre dansk vækst, beskæftigelse og velfærd.
