Landbruget skal reducere markant – ellers får Danmark svært ved at nå sit klimamål
Frem mod 2030 mangler Danmark at vedtage virkemidler, der leverer yderligere reduktion af knap 12 mio. tons drivhusgasser (CO2e) for at indfri klimamålet om 70% reduktion af CO2e i 2030 ift. 1990. Der er indtil videre vedtaget aftaler, der giver reduktioner inden for transport, energi, industri og affald. Landbruget er derfor den eneste af de store sektorer, hvor der ikke er indgået en form for klimaaftale, siden Folketinget vedtog 70%-målet og klimaloven.
Som det fremgår af figur 1, vil landbruget udgøre knap halvdelen af de danske udledninger i 2030 med nuværende aftaler. Kravene til hvad de andre sektorers skal levere yderligere for at indfri 70%-målet vil dermed også afhænge direkte af, hvor meget landbruget reducerer med.
Figur 1: CO2e-udledninger fordelt på sektorer i 2030, mio. tons og 70%-målet. Kilde: Klimafremskrivning 2021, Energistyrelsen
Regeringens udspil giver få reelle reduktioner
Regeringen har med sit udspil til landbrugsforhandlinger lagt op til at reducere med yderligere 1,6 mio. tons CO2e med kendte teknologier frem mod 2030. Dette omfatter bl.a. ændring i fodersammensætning til husdyr, udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og målrettet regulering af kvælstof.
CONCITO vurderer, at kendte teknologier kan levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030, gennem især reduktion af metan fra husdyr, nitrifikationshæmmere og en langt mere ambitiøs udtagning af lavbundsjorde.
Regeringen har i udspillet desuden peget på en række tiltag i et udviklingsspor, og angiver et stort reduktionspotentiale på yderligere 5 mio. tons fra disse. Heraf skal 2 mio. tons hentes fra bioraffinering (f.eks. pyrolyse), 1 mio. tons fra forbedret gyllehåndtering og 1 mio. tons fra fremtidige fodertilsætningsstoffer. Den sidste mio. tons kommer fra yderligere udtagning af lavbundsjorde og fordobling af det økologiske areal.
Det er problematisk, at der kun afsættes penge til forskning og udvikling, og at der ikke anvises finansiering for at levere de ekstra 5 mio. tons. Dette bidrager til usikkerhed omkring, hvorvidt disse teknologier kan modnes og implementeres, så de leverer reduktioner i 2030.
Hvem skal levere de sidste tons?
I 2030 vil der være et behov for at reducere med yderligere 10,2 mio. tons, hvis landbruget alene bidrager med en reduktion på 1,6 mio. tons, som anvist i regeringens implementeringsspor. Der udestår således et reduktionsbehov svarende til næsten hele transportsektorens udledninger.
Figur 2: CO2e-udledninger i 2030, mio. tons. Den blå søjle viser den samlede udledning i 2030 uden yderligere tiltag ifølge Klimafremskrivningen. Den orange søjle angiver hvor mange mio. tons Danmark mangler for at nå 70%-målet (grøn søjle). Den grå angiver regeringens implementeringsspor på 1,6 mio. tons. Kilde: Klimafremskrivning 2021, Energistyrelsen og Regeringens landbrugsudspil
Det er endnu uklart, hvor de resterende reduktioner skal hentes. Samlet set vurderer CONCITO, at CO2-fangst og lagring (CCS) realistisk set kan bidrage med yderligere godt 3 mio. tons CO2, udover de 0,9 mio. tons der er vedtaget. Så selv med et betydeligt sats på CCS, skal der reduceres med yderligere 7 mio. tons.
Ser man på udledninger fordelt på hovedkilder i 2030, så skal der skrues gevaldigt på mange knapper for at finde 7-10 mio. tons reduktioner i de andre sektorer.
Figur 3: Udledninger fordelt på udvalgte kategorier i 2030 efter regeringens landbrugsforslag (implementeringsspor). Kilde: Klimafremskrivning 2021, Energistyrelsen og Regeringens landbrugsudspil
De sidste tons er de sværeste
Der skal reduceres yderligere i alle sektorer for at nå 70% uafhængigt af, hvad landbruget leverer af reduktioner, men størrelsen afhænger af den endelig udformning af landbrugsaftalen. Herunder skitseres et par eksempler på yderligere tiltag i de andre sektorer frem mod 2030, hvis landbruget leverer få reduktioner.
I transportsektoren batter de foreløbige forventninger om godt 750.000 grønne biler i 2030 ikke meget i en samlet bilpark på 3,3 mio. til den tid. Hvis dette mål skrues op til 2 mio. elbiler i 2030 ville transportsektorens udledninger reduceres med ca. 3 mio. tons. Dette må dog forventes at være markant dyrere for samfundet end tilsvarende reduktioner i landbruget. Transportsektorens udledninger kan også reduceres ved at begrænse kørsel, men med Infrastrukturaftalen er det politisk vedtaget at bygge flere veje og skabe mere kørsel, så her går det den anden vej.
I industrien kan udledningen reduceres til tæt på nul ved f.eks. at skifte fra kul til gas og biogas, elektrificering og CO2-fangst, men det er usikkert hvor meget af potentialet, der kan nås frem til 2030, og til hvilken pris. I et scenarie med få reduktioner i landbruget, vil der dog komme stort pres på, at industriens udledninger reduceres mod nul i 2030.
Det samme gør sig til gældende med de andre udledere, som fx olie- og gasproduktion, raffinaderier og lastbiler. Hvor meget kan de nå at levere i 2030?
En ambitiøs plan er eneste vej
Det står derfor klart, at en begrænset reduktion i landbrugets udledninger af CO2e efterlader markante reduktioner i de andre sektorer, nævneværdigt transport og industri. Det er ikke sikkert, at disse bliver billigere eller lettere at sikre folkelig accept af end en ambitiøs indsats i landbruget. Dette bør partierne holde sig for øje, hvis de ikke sikrer en markant reduktion af landbrugets udledninger i 2030.
Specifikt bør en plan for landbruget have et skarpt fokus på, at vi skal være i nettonul senest i 2050 og sandsynligvis et godt stykke før. Tiltag og investeringer, der foretages i landbruget skal dermed flugte med denne langsigtede målsætning.
Det står på baggrund af ovenstående klart, at hvis regeringen og Folketinget vil sandsynliggøre, at Danmark kan leve op til 70%-målet, så skal der komme et markant bidrag fra landbruget. Der er dertil behov for at anvise finansiering og en implementeringsplan, hvis Folketinget satser stort på at hente markante reduktioner fra umodne og støttekrævende teknologier.
