Om projektet Fremtidens grønne arbejdsmarked

Projektet er afsluttet. 

Formår vi i Danmark ikke at omstille vores beskæftigelses- og uddannelsessystem til en grøn verden, står vi over for flere problemer. Dels får virksomhederne svært ved at rekruttere den arbejdskraft de har behov for til at udvikle, producere, sælge og implementere deres produkter og services, hvilket kan udfordre de danske styrkepositioner jf. nedenstående. Det betyder samtidig, at vi i Danmark får sværere ved at bidrage med de teknologiske løsninger der er brug for, for at skalere omstillingen i Danmark og globalt. Indirekte er konsekvensen, at Danmark på det samfundsmæssige plan, får færre penge til at finansiere velfærdssamfundet qua manglende omsætning og skatteindbetalinger.

Det står klart, at den grønne omstilling vil accelerere i de kommende år, og det vil være med både de teknologier vi kender i dag, og teknologier og services som endnu ikke er udviklet. Undersøgelser viser, at vi allerede nu mangler kvalificeret arbejdskraft. Forskellige interesseorganisationer og aktører har givet deres estimater på, hvad ekstrabehovet bliver. Estimaterne går fra omkring 30.000 til omkring 70.000 ekstra årsværk; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer 73.000; DAMVAD Analytics 52.000; Fagbevægelsens Hovedorganisation 37.000 og Dansk Energi 29.000.

Vi står dermed over for en samfundstransition, hvor det bliver afgørende, at udbuddet af arbejdskraft matcher arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft og dette gælder både i forhold til antal og kompetencer. Ellers kan det i sidste ende betyde, at Danmark kan få svært ved at fastholde og videreudvikle sin styrkeposition[1].

I den grønne omstilling er det endvidere afgørende, at ingen bliver ladt tilbage, da det kan skabe både social uro og politisk ustabilitet, som det blandt andet var tilfældet med ”de gule veste ”-situationen i Frankrig. Derfor er et af kerneelementerne i den grønne omstilling, at der er tale om en ”Just Transition”[2][3], som skal bidrage til at sikre, at både kompetencer og mennesker er klar til den grønne omstilling.

Danmark har tidligere arbejdet med en strategisk omstilling af arbejdsstyrken, og det er dermed ikke ukendt for det danske arbejdsmarked og erhvervsliv at skulle gennemgå en større omstilling af både arbejdsmarked og arbejdsstyrke. Tværtimod er det netop den danske flexicurity-model, der kan bidrage markant til, at arbejdsstyrken følger med, når vi frem mod 2030 skal accelerere den grønne omstilling i samspil med andre omstillinger som fx den digitale. Men det kræver, at vi stiller skarpt på den danske arbejdsmarkedsmodel og sikrer, at den er gearet til at indgå i og bidrage til en grøn verden.

Særskilt i forhold til den globale COVID19 pandemi er forventningen, at der ikke vil være en langvarig beskæftigelsesmæssig påvirkning, men der kan dog ske en påvirkning af produktionsmønstre[4].

Projektet vil på den baggrund fokusere på følgende aspekter:

• Identificere, vurdere og fremme netop de elementer, der skal til for at fremme en strategisk og systematisk tilgang til at sikre, at det danske uddannelses-, efteruddannelses- og beskæftigelsessystem er gearet til en ny grøn verden.
• Bidrage til at udpege behov og ikke mindst anvise nogle af vejene for, hvordan vi kan sikre, at arbejdsgivere kan få de kompetencer, som de efterspørger til den grønne omstilling.
• Udvikle konkrete forslag til en strategisk og langsigtet tilgang til sikringen af et grønt arbejdsmarked og et beskæftigelses- og uddannelsessystem, som er gearet til at imødegå de grønne virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft.

På den baggrund skal projektet være med til at skabe den nødvendige dialog, om hvordan vi bedst kan fremtidssikre, at uddannelses- efteruddannelses- og beskæftigelsessystemet spiller med i den nødvendige udvikling til et grønt Danmark.

Projektet skal dels resultere i ny viden i form af en række skriftlige produkter. Samtidigt bliver en bred forankring af den nye viden afgørende for projektets succes. Bred inddragelse af både virksomheder, faglige organisationer, regioner, eksperter og kommunale aktører vil være afgørende for at opnå den ønskede impact. Dette skal ske gennem arbejdsgrupper, anbefalingsspor, følgegrupper og ekspertinddragelse og forankring gennem konferencer, workshops, møder samt kommunikation i diverse medier.

Problemstilling og baggrund for projektet

Den største medarbejdergruppe i den grønne sektor er faglærte

En analyse fra CONCITO fra 2019[5] om den danske grønne beskæftigelse viser, at den grønne omstilling har bidraget betydeligt til dansk vækst og beskæftigelse (ca. 100.000 i dk afhængig af, hvilke analyser der lægges til grund). Analysen viser, at der alene fra 2015 til 2017 har været en stigning på over 10 % i antallet af grønne job. 82 % af de grønne årsværk er inden for vidensservice, bygge og anlæg samt industri. Faglærte og ufaglærte tilsammen udgør ca. 70 % af de ansatte i den grønne sektor. Særligt andelen af faglærte er større (7 procentpoint) end erhvervslivet generelt.

Mangel på op mod 80.000 arbejdstagere med en kort videregående– eller faguddannelse frem mod 2025

I 2025 vil Danmark samlet set mangle op mod 70.000 faglærte og 10.000 personer med en kort, videregående uddannelse. Vurderingen er, at manglen på hhv. faglærte og personer med en kort videregående uddannelse vil koste Danmark op imod 100 mia. kr. i tabt fortjeneste og vækst[6].

Mismatch mellem kompetencer og efterspørgsel bliver et stigende problem[7][8]

Mismatch er den problematik, der opstår, når de kompetencer, som de potentielle arbejdstagere besidder, ikke er dem, som arbejdsgiverne efterspørger, eksempelvis som følge af, at man ikke har formået at uddanne og videreuddanne arbejdstageres kompetencer i takt med, at efterspørgslen udvikler sig. I en analyse fra januar 2020 peger Boston Consulting Group på, at mismatch-problematikken koster dyrt. I analysen peger Boston Consulting Group på, at mismatch problematikken på globalt plan udgør en indirekte skat på 6% i form af mistet produktivitet.

Overkvalificeret arbejdskraft vil på den ene side ikke være økonomisk bæredygtigt, da arbejdstagerne ikke er omkostningseffektive, og ikke kan realisere deres potentiale. På den anden side er underkvalificerede medarbejdere mindre produktive, og fordi, at de skal trænes eller omskoles, er de en udgift for arbejdsgiverne. Det er ligeledes dyrt, når en medarbejder ansættes uden at have de rette kompetencer, da det kan betyde, at medarbejderen bruges mindre eller til de forkerte opgaver, hvorved både deres kompetencer og motivation går tabt.

Ifølge analysen vil denne problematik kun blive større fremadrettet i takt med den forventede øgede digitalisering og den grønne omstilling. Boston Consulting Group vurderer således, at på globalt plan vil 27% af alle jobs i 2022 være jobs, som ikke eksisterer i dag.

Behov for STEM-kompetencer blandt nyuddannede

Flere undersøgelser og organisationer peger på at manglen på STEM-kompetencer er en konkret udfordring, herunder DI, som i sin 2030-plan anbefaler varige investeringer for at løfte kvaliteten i uddannelserne og målrette uddannelsessystemet mere mod behovet hos de offentlige og private virksomheder for de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Math), således at der i 2030 skal være mindst 10.000 flere end i dag, der har færdiggjort en STEM-uddannelse. Det var i øvrigt også en af anbefalingerne i det grønne vækstteams konklusioner, at indsatsen for at sikre flere STEM-kompetencer til virksomhederne fortsat blev prioriteret højt.

Behov for en bred vifte af kompetencer

Den grønne omstilling handler om langt mere end blot tekniske og ingeniørfaglige kompetencer, og afgørende er også, hvordan de grønne løsninger og services udbredes i samfundet. Derfor har de supplerende ydelser som fx salg og skalering af grønne løsninger stor betydning. Ligesom det er afgørende for succes, at de øvrige samfundsvidenskabelige retninger tænkes ind ift. implementering og politiske udfordringer. Når vi således ser på opkvalificering og uddannelse af grønne kompetencer, er der behov for øget fokus på disse funktioner.

Mangel på arbejdskraft truer den danske styrkeposition[9]

Globalt bliver markedet for løsninger til den grønne omstilling kun større. For at nå målet om at begrænse temperaturstigningerne, skal verdenssamfundet de næste 10 år investere 90.000 mia. kr. i den grønne omstilling. Den globale konkurrence vil øges i de kommende år, og hvis vi skal fastholde en global førerpositionen, kræver det, at Danmark udvikler, demonstrerer og implementerer de grønne løsninger som verden har brug for, hvilket igen er afhængig af, at vi har den nødvendige arbejdskraft og de rigtige kompetencer.

Der er i hvert fald 3 elementer der er afgørende, når der skal etableres en styrkeposition. Det drejer sig om et velfungerende erhvervsliv, sikringen af den rette talentmasse og kompetencer, og en stærk forsknings- og udviklingsbase. Den stigende mismatch-problematik og manglen på arbejdskraft har altså direkte betydning for Danmarks fremadrettede styrkeposition.

Omstilling af arbejdsmarkedet

Omstillingen til et nulemissionssamfund kommer til at betyde, at nogle job forsvinder, nye job opstår og nye kompetencer skal erhverves. Det kalder på en omstilling af arbejdsmarkedet - både af hensyn til vores konkurrenceevne og i et menneskeligt perspektiv. Denne omstilling vil få betydning for de unges uddannelsesmuligheder samt opkvalificerings- og videreuddannelsestilbud i beskæftigelsessystemet.

Danmark har tidligere arbejdet med en strategisk omstilling af arbejdsstyrken, eksempelvis ved hjælp af AMU-kurser i overgangen til industrisamfund, og det er dermed ikke ukendt for det danske arbejdsmarked at skulle imødegå en større transition af både arbejdsmarked og arbejdsstyrke. Tværtimod kan netop den danske flexicurity-model vise vejen for, hvordan arbejdsstyrken følger med, når vi frem mod 2030 skal accelerere den grønne omstilling samtidigt med, at vi vil se en digitalisering af både samfund og arbejdsmarked.

Den globale og europæiske dimension

Den grønne og digitale omstilling af arbejdsmarkedet, er et emne, der på europæisk plan udgør en stor udfordring, når den traditionelle arbejdskraft i bl.a. de brune industrier skal omstilles. At sikre en ’just transition’ er således også en af de kerneudfordringer, som adresseres i The European Green Deal, og som EU-kommissionen tillægger afgørende betydning i den grønne omstilling, som et middel til at sikre den europæiske grønne omstilling og social stabilitet i Europa.  

Det er dermed ikke kun i form af lederskab på grønne teknologier, at Danmark kan inspirere og bidrage internationalt. Det kan vi også ved at vise, hvordan man kan sikre en ’Just Transition’ via en strategisk og klog omstilling af arbejdskraften, og derved inspirere til, at sikre en grøn omstilling, hvor vækst og beskæftigelse går hånd i hånd. 

Projektets udførsel

Projektet bygges op af en analysefase og en anbefaling/forankringsfase. Hvor analysefasen kommer først og skaber et velunderbygget dokumentationsgrundlag, som anbefalinger og forankring kan stå på. Det er dermed meningen, at projektet skal kunne danne grundstenene i en strategisk og systemisk tilgang til at sikre tilstedeværelsen, både kvantitativt og kvalitativt, af de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked i den accelererende grønne omstilling.

Analysefasen skal danne grundlaget for en række vidensbaserede anbefalinger og konkret policy udvikling i forankringsfasen. Med analysen vil vi identificere og vurdere de elementer, der skal til for at fremme en strategisk og systematisk tilgang til at sikre, at det danske uddannelses-, efteruddannelses- og beskæftigelsessystem, er gearet til en ny grøn verden.