EU og Klimapolitik

Klima- og energipolitik i EU

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

EU og årskarakterer på klimaområdet

Ambitiøs klimalovgivning i EU har gjort, at der I nogle sektorer er sket virkningsfuld politisk forandring med flere gennemførte tiltag, mens andre sektorer fortsat halter bagefter. For at skabe et indblik i hvor langt EU er med den grønne omstilling, giver CONCITOs EU-program årskarakterer i grøn omstilling inden for fire centrale sektorer; energi, transport, natur og landbrug, op mod Europa-Parlamentsvalget 2024.

Energisektoren (10) 

Den grønne omstilling i den europæiske energisektor går godt. Derfor giver CONCITO et 10-tal i klima-karakter. I EU har man siden 2015 været i gang med en omfattende omlægning af EU’s energiproduktion fra kul og gas til vedvarende energikilder, herunder særligt sol og vind. Frem mod 2030 vil kul og gas stort set være udfaset i EU og i stedet erstattet af grønne energikilder.

Energisektorens fremgang skyldes blandt andet udfasningen af benzin- og dieseldrevne transportmidler til fordel for elektrificerede køretøjer. En anden vigtig omlægning i energisektoren findes i varmeforsyningen til huse og bygninger. Her bliver klimabelastende olie- og gasfyr erstattet af eldrevne varmepumper. Med udfasningen af fossile energikilder som olie, gas og kul kommer en øget efterspørgsel på el, hvorfor det er helt essentielt, at EU's el-forsyning kommer fra vedvarende energi.

I takt med at sol og vind er blevet billigere, og kul og gas dyrere, har sol- og vindenergi nu overgået EU’s energiforsyning sammenlignet med kul og gas. Dette er gode nyheder i den grønne omstilling, da kul og gas er den markant mest klimabelastende måde at producere elektricitet på.

Allerede i den nærmeste fremtid vil der være en øget elektrificering af transport, bygninger og meget andet. Der er derfor brug for endnu mere strøm, hvorfor det er helt centralt for EU’s målsætning om klimaneutralitet, at strømmen kommer fra vedvarende og grønne energikilder.

Transportsektoren (07)

Transportsektoren er godt på vej i den grønne omstilling. På de europæiske landeveje er det snart elbilen, der dominerer. Dog mangler flytransporten og søfarten stadig at komme med på den grønne bølge, hvorfor transportsektoren får et 7-tal i klima-karakter af CONCITO.

For at nå de ambitiøse målsætninger om klimaneutralitet er det helt centralt at tage fat på transportsektoren, herunder vejtransport, som udgør en femtedel af EU’s samlede CO2-udledninger. Som et væsentligt initiativ har EU igangsat udfasning af benzin- og dieselbiler, hvorfor der fra og med 2035 ikke længere kan sælges eller købes nye diesel- og benzinbiler på det europæiske marked. Formålet med den gradvise udfasning af fossile biler er at skabe et øget incitament for at vælge elbilen i takt med, at det bliver både billigere og nemmere at køre på el. Udover elektrificerede personbiler, er der også flere elbusser på vej i mange af Europas storbyer.

Hvis du vil læse mere om EU’s udfasning af fossile transportmidler, så følg linket her.

Der hvor transportsektoren halter efter er inden for luft- og skibsfart. Her er der fortsat ikke nogle holdbare alternative energikilder til de fossile brændsler. Der mangler ambitiøs lovgivning på området, og det er fortsat alt for billigt at flyve frem for at tage bus eller tog. Det er nødvendigt med politiske tiltag for at skabe øget incitament i befolkningen til at anvende offentlig transport på hjul eller skinner frem for i luftfart, da flytransporten har et markant højere CO2-aftryk per kilometer i forhold til vejtransport.

Natur og biodiversitet (02)

Natur og biodiversitet er lavt prioriteret i europæisk lovgivning, og de tiltag, der har været på området, er ikke ambitiøse nok i forhold til naturens ringe vilkår. Derfor får natur og biodiversitet 02 i klima-karakter. 

Først i starten af 2024 har EU fremsat en naturgenopretningslov, der skal genoprette truede økosystemer og bidrage til, at EU når målet om klimaneutralitet. Dog har lovgivning om biodiversitet og miljø oplevet en tilbagerulning grundet modstand fra blandt andet landbruget.

Naturtilstanden påvirker biodiversitet, vandmiljø, dyr og planter. Derudover er der en stor trussel for fødevareproduktion, da en betydelig del af landbruget afhænger af insektbestøvere, hvis levesteder er kraftigt forringede. Data fra Det Europæiske Råd estimerer, at en ud af tre bi- og sommerfuglearter er i nedgang, og en ud af ti er på grænsen til udryddelse (European Consilium). Hvis udviklingen fortsætter, har EU ikke kun et økologisk problem, men også en alvorlig fødevarekrise, da verdens fødevarebehov ifølge the World Resource Institute vil stige med 45 pct. frem mod 2050, for at kunne brødføde verdens befolkning.

Selvom det står sløjt til med den europæiske natur, er der også gennemført positive politiske tiltag i valgperioden 2019-24. Blandt andet EU’s regulativ om deforestation fra 2022, der har til formål at begrænse fældningen af Europas skove. Lige nu er skovrydning et stort problem, hvor mange hektar skov fældes for at anlægge marker til fødevareproduktion.

Landbrugssektoren (00)

Landbrugssektoren får bundkarakteren 00 af CONCITO. Det skyldes, at landbruget i de seneste 15 år ikke har leveret reduktioner overhovedet. Desværre ser det heller ikke ud til, at der er vilje fra sektoren til at levere reduktioner i fremtiden. Tværtimod har der på tværs af Europa været store protester mod skærpede krav fra EU og miljøregulativer i landbrugssektoren. Den store modvilje skyldes blandt andet, at mange i landbruget føler sig ladt i stikken i den grønne omstilling, da de europæiske landmænd er under pres med krav om øget effektivisering af produktionen og færre ressourcer.

Landbruget er en meget vigtig brik i EU’s samlede CO2-regnskab, og som det ser ud nu, vil EU’s samlede udledninger frem mod 2040 kun falde med 4 pct., hvis ikke landbruget omstiller. Derfor er det helt centralt, at der kommer progressive reformer på området for at nå målet om CO2-neutralitet i 2050.

CONCITO foreslår, at EU’s landbrugsstøtte, der udgør en tredjedel af EU’s samlede budget på cirka 411 milliarder kroner årligt, skal gå til de landmænd, som er med til at drive den grønne omstilling i landbruget. Når pengene bliver i landbruget, kan de bruges til at skabe incitamenter for at omlægge til grønne produktionsformer. Derudover kan afgifter på animalske produkter som mejeri og kød være med til, at de plantebaserede løsninger bliver mere attraktive og billigere. Det kan rykke på forbrugernes fødevarevaner.

Europa-Parlamentets sammensætning og arbejdsgang

Europa-Parlamentets sammensætning

I den nuværende valgperiode 2024-2029 har Danmark 15 pladser i parlamentet, som består af i alt 720 pladser fordelt mellem 27 medlemslande. (Europa-Parlamentet 2023) . Fordelingen af pladser afgøres efter “degressiv proportionalitet”, for at sikre, at repræsentationen er tilsvarende landets indbyggertal. Det betyder, at jo større et land er, jo færre sæder har det pr. indbygger. Denne fordeling gør, at de store medlemslande ikke ender med at få uhensigtsmæssig meget magt i EU-politik. Medlemmer af Europa Parlamentet (MEP'ere) vælges for en 5-årig periode ved direkte valg i hvert medlemsland. MEP'erne fordeler sig efter politiske tilhørsforhold i Parlamentets politiske grupper (S&D, EPP, Renew Europe, The Greens mfl.). Ud over politiske grupper, arbejder MEP'erne sig også i politiske udvalg på tværs af de politiske grupper. Udvalgene arbejder med konkrete dagsordner som fx fiskeri, handel, uddannelse, kultur med mere. Klima og miljø behandles i ENVI-udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. 

Både fordelingen af pladser og udvalgsarbejdet i Parlamentet gør, at et lille land som Danmark har en del at skulle have sagt i EU. Opgørelser fra valgperioden 2019-24 viser blandt andet, at danske parlamentarikere har haft stor indflydelse på særligt energipolitikken i EU, og været med til at skubbe med grønne lovforslag inden for offshore vedvarende energi og energieffektivisering af sektoren (EU Matrix 2024). Generelt har danske MEP’ere et ry for at være både ambitiøse og effektive inden for klima- og miljøpolitik, da de tager den grønne omstilling seriøst og søger udvalgsposter i de indflydelsesrige klima- og miljøudvalg som ENVI (miljø), TRAN (transport) og ITRE (energi og industri).

Europa-Parlamentets funktion

I forbindelse med EU lovgivning spiller EU parlamentet en betydelig rolle. Her har parlamentet har tre kernefunktioner: 

1) Vedtage love i samarbejde med Ministerrådet (Rådet)

2) Vedtage EU’s budget sammen med Ministerrådet 

3) Kontrol af EU Kommissionen 

Inden en ny EU-lovgivning vedtages, skal de politiske grupper i Europa-Parlamentet finde et flertal og en fælles holdning. Selve forhandlingen foregår i politiske udvalg i Parlamentet, hvor MEP’erne behandler lovforslag inden for specifikke områder som f.eks. fiskeri, kultur, uddannelse og handel. Meget klima- og miljølovgivning behandles i ENVI-udvalget, som er udvalget for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. Eksempler på emneområder der behandles i ENVI er blandt andet skovgenopretning, CO2-udledning fra personbiler, håndtering af batterier og strategi for biodiversitet.

Selve lovgivningsprocessen sker i samarbejde mellem Parlamentet og Rådet. Ved enighed om et lovforslag vedtages loven, og den får direkte bindende virkning i hele EU, hvorefter det er op til det enkelte medlemsland, hvordan det vil leve op til lovgivningen inden for de rammer Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet har sat.

EU-Parlamentet har stor indflydelse på EU-Kommissionens politiske retning. Kommissionen nedsættes på bagkant af Europa-Parlamentsvalget, hvor MEP’erne har en unik mulighed for at presse Kommissionen til ambitiøs klimahandling. Ved EP-valget i 2019 var det f.eks. Parlamentets krav om en prioritering af klimapolitikken, der medførte, at den nyvalgte forperson for Kommissionen, Ursulla von der Leyn (DE), lovede at sætte klima højt på den europæiske dagsorden, hvilket har ledt til The European Green Deal.

EUs grønne fremtid

Valgperioden 2024-29 er vigtig for den grønne omstilling, da det er her de europæiske medlemsstater skal bevise, at de overholder EU’s Klimalov. Mange af Klimalovens vigtige delmål ligger i perioden 2030-40, hvorfor klimahandlingen de kommende 5 år er afgørende for at nå de juridisk bindende aftaler. Et eksempel er Fit-For-55, hvor EU skal reducere de samlede udledninger med mindst 55 pct. inden 2030. Også genopretning af Europas biodiversitet inden 2030, er et centralt delmål, som bl.a. forpligter medlemslandene til at genoprette naturområder. Udviklingen i den grønne omstilling de kommende år, vil vise om initiativerne virker, eller om der skal andre (og flere) politiske tiltag i gang.

Den første afgørende beslutning, som Europa-Parlamentet 2024-29 skal vedtage, er implementeringen af 2040-målet i EU’s Klimalov. Målet forpligter samtlige EU-nationer til en 90 pct. reduktion allerede i 2040. Danmark er fortaler for tiltaget, mens andre medlemsstater ikke udtrykker den samme opbakning.

EU's ambitioner om reduktioner fordrer, at samtlige sektorer i EU er proaktive i den grønne omstilling. Af den grund er opmærksomheden skarpt rettet mod landbrugssektoren, der indtil nu har haft fripas. For at opnå reduktionsmålene er det helt afgørende, at der på EU-niveau sættes nye og strengere krav til måden at drive landbrug på. 

Energi- og industripolitik er også et emne EU-Kommissionen vil sætte højt på dagsordenen i den kommende mandatperiode. For EU handler industripolitik særligt om jobskabelse og vækst, der kan konkurrere med Kina og USA i det grønne energi-kapløb. EU har brug for en strategi, som gør Europa konkurrencedygtigt i kampen om fremtidens grønne markeder for teknologi og industri. Samtidig er det væsentligt at finde energialternativer, der kan gøre EU uafhængig af importerede fossile brændsler.

Der er mange gode målsætninger i EU’s klimapolitik, men den grønne omstilling sker ikke ubesværet. Som følge af den globale udvikling har geopolitisk sikkerhed, handelspolitik og migration fyldt meget i EU de seneste år, hvilket sætter klimadagsordenen i skyggen. Derudover befinder EU sig i en politisk anspændt tid, hvor flere medlemsstater har stor politisk splittelse internt i nationerne med en fortsat større polarisering i befolkningen, både politisk og demografisk.  Med andre ord kommer de nødvendige forandringer ikke af sig selv - de udsendte MEP’ere, de nationale ministre og regeringschefer er nødt til at skubbe på med ambitiøse mål for at opprioritere den grønne omstilling.

Supplerende materiale til undervisning

Præsentations Slides

Supplerende læsning

• Video-grafik af EU-lovgivningen: MEP'ers rolle i udformningen af EU-regler - Multimedia Centre
• “The Europan Green Deal” - overblik over hvad EU’s klima strategi indeholder: https://www.consilium.europa.eu/en/policies/green-deal/ 
• Arbejdet i miljø-udvalget ENVI: https://www.europarl.europa.eu/committees/da/envi/home/subject-files 
• Overblik over EU’s institutioner og organer: https://eu.um.dk/info-om-eu/eus-institutioner-og-organer 
• Europa-Parlamentets arbejde for den grønne omstilling: https://www.europarl.europa.eu/topicen/topic/climate-change 
• CONCITO OM EU’s landbrugspolitik: https://concito.dk/nyheder/eu-boer-aendre-sin-landbrugspolitik-hvis-groenne-midler-skal-blive-til-groen-omstilling s/